Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1817
Varme—Varslere
1818
det samme som ved 0°. — Den varmemængde (kalorier),
der maa tilføres et legeme for at hæve dets temperatur
et vist antal grader, afhænger ikke blot af legemets
masse, men ogsaa af materialet (se V a r m e k a p a c i t e t).
Om varmeomsætning ved stoffes opløsning, se
Opløsning og Kuldeblanding; ved kemiske reaktioner,
se Termokemi. Om varmens overføring gjennem
rummet, se S t raa lin g og V a r m e 1 e d n i n g. Jfr.
Opvarmningsanlæg.
Varme, dyrisk, se Dyrisk varme.
Varmeapparater er de ved centralopvarmning (se
Opvarmningsanlæg) benyttede apparater^ som skal
afgive varme. For simplere anlæg i fabriker o. 1. er v.
flere over hinanden anordnede ved rørbøier forbundne
ribberør, som har høie ribber paa røroverfladen for at
faa stor berøringsflade med den omgivende luft.
Forøvrigt anvendes v. sammensat af elementer af støbejern.
Disse har en sammenløbende kanal med ovalt tversnit
og er forsynet med tverkanaler og flenser, saaledes at
varmemidlet (vand eller damp) kan passere gjennem
elementets ringkanal og derfra til naboelementet og tilsidst
forlade v. De yderste elementer er forsynet med ben, saa
det hele v. let kan opstilles.
Varmeenhed, se Kalori.
Varmegrad, se Temperatur.
Varmekapacitet, den mængde varme (kalorier), der
maa tilføres legemet for at hæve dets temperatur én grad ;
ofte ogsaa samme betydning som specifik varme,
d. e. V. af masseenheden af et stof. V. er saaledes lig
legemets masse gange dets specifike varme. Den
speci-fike varme, som maales med kalorimeter (se
Kalori-metri), er for aluminium 0.214, kobber 0.095, sølv
0.057, bly 0.031, vand 1.00, alkohol 0.556 o. s. v. Dulong
og Petit fandt, at for næsten alle faste grundstoffe er
produktet af specifik varme og atomvegt (atomvarmen)
omtrent 6.4. For gasarter gjælder tilnærmet den lov,
at de kræver samme varmemængde til samme
opvarmning af lige volum. Da efter Avogadros lov samme
volum indeholder lige mange molekyler af forskjellige
gaser, har saaledes alle gaser samme «molekylarvarme»,
En given vegtmængde af en gas forbruger ved samme
temperaturforhøielse en større varmemængde, naar den
udvider sig under konstant ydre tryk, end naar den
under stigende spænding holdes ved konstant volum,
d. e. den specifike varme ved konstant tryk er større
end ved konstant volum, saaledes for atmosfærisk luft
henholdsvis 0.2377 og 0.1686.
Varmeledning, varmens forplantning i legemerne paa
den maade, at legemet opvarmes stykke for stykke.
Træ, halm, silke, uld og i det hele porøse stoffe med
oprindelse fra dyr og planter hører til de daarligste
varmeledere; noget bedre ledere er sten, glas og
porcel-læn, medens metaller er de bedste ledere. Ved et stofs
indre varmeledningsevne forstaaes den varmemængde
(kalorier), som i tidsenheden (sekund) gaar gjennem en
terning af stoffet med sidelængde 1 cm., naar to
modsatte sider har en temperaturforskjel af 1 ° og ingen
varme gaar ud eller ind gjennem de andre sider. Den
er for sølv 1.00; kobber 0.95, jern 0.15, glas 0.0015,
vand 0.0015, ebonit 0.000089, luft 0.000 057, vandstof
0.00032. Meget slette varmeledere kaldes isolatorer
og finder mange slags praktiske anvendelser, f. eks. aske
i væggene paa ildfaste jernskabe, kork i gulve, luft i
husvægge o. s. v. Den fuldkomneste varmeisolation
opnaaes ved lufttomt rum (jfr. Termosflaske).
Væd-sker er i almindelighed daarlige varmeledere ; varmen
udbreder sig her fornemmelig ved strømninger
(konvektion), som fremkaldes ved de forandringer, opvarmningen
frembringer i den specifike vegt. Det samme gjælder i
endnu høiere grad de let bevægelige gasarter.
Varmemaaler, kalorimeter, se Kalorimetri.
Varmemængde, se Varme.
Varmeregulering, en under nervesystemets
indflydelse staaende, meget fint afstemt automatisk regulering
af fordunstningen og varmeudstraalingen fra huden samt
af muskelvirksomheden, med den følge, at blodets
varmegrad i det indre af legemet holder sig meget nær konstant
samt høiere end omgivelserne. V. er kun vel udviklet
hos de to øverste klasser af hvirveldyr, fuglene og
pattedyrene, og tillader disse dyr at leve under meget
vekslende temperaturforhold; den har imidlertid baade opad
og nedad sine bestemte grænser, som ligger noget
forskjellig for de forskjellige former (og delvis individer) og
tillige har en forskjellig vidde, idet v. kan være mere
eller mindre fuldkomment udviklet. Dyr med v. kaldes
varmblodede eller egenvarme (homoioterme)
i modsætning til de koldblodede eller vekselvarme
(poikiloterme) dyr.
Varmestraaler, se Straaling.
Varmetab, se A f kjøl in g.
Varna, Bulgarien, by ved Sortehavet, udenfor
Djev-ninski limanen, endepunkt for jernbanelinjen fra Rustsjuk
og fra Sofia; 41 000 indb. Sæde for en metropolit.
Bomuldsindustri, bryggeri, dampmølle. Kabel til
Seba-stopol. Norsk konsulat. 1878 bulgarisk.
Varna i Rygge prestegjeld (tidligere V. herred) var
kongsgaard indtil slutningen af det 13 aarh., da den blev
Johanniterhospital. Stiftelsen, som var ordenens eneste
i Norge, samlede efterhaanden et betydeligt jordegods;
den inddroges under kronen 1532 og var derefter verdslig
forleriog, indtil den i 1665 blev indlemmet i
Smaa-lenenes amt.
Varnhagen von Ense, Karl August (1785—1855),
t. forfatter, var i sin ungdom officer i østerrigsk og
russisk tjeneste, senere (1815 —19j preussisk diplomat.
Han stod oprindelig romantikerne nær, men nærmede sig
derpaa det «unge Tyskland» (s. d.). Hans forfatterskab
omfattede foruden skjønlitterære arbeider geografiske,
historiske og kritiske verker. 1814 egtede han Rahel
Antonie Friedrike, f. Levin (1771—1833), en jødisk
kjøbmandsdatter. Hendes hjem blev et mødested for
tidens radikale ungdom, paa hvem denne begavede,
høi-sindede og fordomsfrie kvinde øvede vidtrækkende
indflydelse. Længe efter hendes død udkom flere samlinger
af hendes breve. [Litt: E. Key, «Rahel V.» (1907).]
Varp og veft er fra engelsk overførte betegnelser for
rending og islæt i vævede tøier (se Vævning).
Varp, et anker med taug, som udsættes et stykke
bort fra et skib for at faa dette dreiet eller flyttet, naar
det ligger tilankers, fortøiet eller paa grund.
Varro, Marcus Terentius (116—27 f. Kr.), rom.
forfatter. Hans forfattervirksomhed omfattede omtrent
alle omraader af datidens viden; bevaret er et verk om
landbrug og en del af et verk om det latinske sprog.
Varslere (lanini), underfamilie af sangere (s. d.).
Nebbet er høit og sterkt med bøiet ryg. Vingerne er
korte; benene middels lange. Klørne er skarpe og
krogede. V. er rovgjerrige, færdes i skog- eller
buskbevoksede landskaber og lever af smaa hvirveldyr eller
store insekter, som gribes med nebbet og som regel
spiddes paa torne elier fæstes i grenkløfter, før maaltidet
begynder. Synger ganske godt og bygger aabne,
velbyggede reder i trær eller buske. De er udbredt over
den største del af verden og tæller ca. 50 arter, hvoraf
hos os tre, som tilhører siegten lanius. Varsleren
(1. exciibilor) er oventil lyst blaagraa, under hvid med
gulrød anstrygning. Vingerne sorte med hvid flek, stjerten
og nebbet sort. Længden ca. 245 mm. Varsleren findes
sparsomt over hele Norge, talrigst nord paa, og trækker
paa fjeldene op til trægrænsen. Overvintrer oftest. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
