Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1833
Veier—Veivalse
1834
Veier, m aal er, en af det offentlige ansat person,
som foretager veining og maaling af varer med fald
paalidelighed og med bindende virkning for parterne.
Veieredskaber tjener til maaling af legemers vegt (s.d.)
eller rettere sagt deres masse (s. d.), og benævnes vegter;
de beror paa anvendelsen af vegtstang eller fjærkraft.
Til første slags hører skaalvegt, bismer, tafelvegt,
viser-vegt og deres variationer. Skaalvegten bestaar af en
vegtbjelke, som paa midten med en «kniv» hviler mod
en « pande » af staal eller flint, hvorved den kan dreie
sig med minimal friktion. Paa begge sider af aksen og
i samme afstand fra denne er lige skaaler ligeledes
ophængt ved kniv og pande. Foråt bjelken skal kunne
indtage stabil ligevegtsstilling, maa dens tyngdepunkt
befinde sig under aksen. Lodderne i den ene skaal
veier lige
meget som et
legeme i den
anden skaal,
naar bjelken
forbliver i ro i
nøiagtig
horisontal stilling,
der markeres
ved en viser
(«tungene), som
indstiller sig
over et merke.
Vegter til
eksakte videnskabelige veininger [-(præcisisions-eller analyse-vegter)-]
{+(præcisisions-
eller analyse-
vegter)+} staar i
en kasse af glas
for ikke at
paa-virkes af
luftstrømme. Man
venter ikke her,
indtil bjelken
kommer til ro,
men følger
tungens bevægelse over en inddelt skala og beregner dens
endelige ligevegtsstilling som middelsstilling efter dens
udslag til begge sider. En vegts følsomhed afhænger
Veieredskaber : Ruiireclils aiialysevegt.
f 1’«"i,il,|’
’i 11 "’l,M’|’li; I
11, V|i’l’l l!i|hV;i’’;/ ,
Veieredskaber: Bismerbrovegt for transportvogne.
bl. a. af afstanden mellem bjelkens omdreiningsakse og
sammes tyngdepunkt; jo høiere tyngdepunktet ligger
under aksen, desto større bliver følsomheden. Denne
reguleres derfor ved en paa bjelken fæstet løbevegt, som
kan skrues op eller ned. — Tafelvegten har én eller
flere vegtbjelker, som er anbragt under skaalerne, og
bevæger sig efter et system, som lader skaalernes
horisontale stilling blive uforandret. Paa brovegten er
bjelkens arme af forskjellig længde; saaledes paa
decimal-vegten (s. d.). Paa bismeren (s. d.) er loddets arm
foranderlig. Det samme er tilfældet paa viservegten, der
benyttes som garn-, papir-, brevvegt o. 1.; loddet er her
fæstet paa en stang af uforanderlig længde; men ved
øgende belastning paa skaalen, dreies stangen mere og
mere ud til siden, hvorved loddets moment forøges. —
Fjærvegten har en staalfjær, som ved belasting paa
vegt-skaalen strækkes eller sammentrykkes. Er belastningen
ikke for stor, vil fjæren forholde sig meget nær som
fuldkommen elastisk (se Elasticitet), saaledes at der
til en bestemt belastning altid svarer samme forlængelse;
denne gjøres synlig ved en viser i fjærens frie ende;
viseren bevæger sig over en skala, der angiver vegten.
Veierland, 4.01 km.^ stor skogklædt ø i
Tønsberg-fjorden. Stokke herred. Paa nordvestspidsen kapelkirke.
I 1910 boede der 193 mennesker i 50 huse.
Veiholmen, fiskevær med post, rigstelefon og
damp-skibsanløb paa en række nøgne holmer nord for Smølen,
Edø herred, Romsdals amt. Paa V. boede i 1910 417
mennesker i 80 huse. Ved V. opfiskedes i 1910 106000
stykker skrei af 244 fiskere.
Veimaaler, se Skridttæller.
Veir, se Meteorologi.
Veirhaar, se Haar.
Veirkart. Et v. viser veirets tilstand paa et bestemt
klokkeslæt samme dag. Lufttrykkets fordeling ved
isobarer (s. d.), vindens retning ved pile, som flyver med
vinden, vindens styrke ved antallet af fjær paa pilen,
skydækket ved udlyl ite kvadranter i en cirkel om
stationen, regn ved en prik, sne ved en stjerne,
torden-veir ved en siksakformet figur. Man tegner ogsaa v.,
som viser lufttemperaturens fordeling ved isotermer
(s. d.), lufttrykkets forandring i et bestemt tidsrum ved
isallobarer, temperaturens forandring i et bestemt
tidsrum, temperaturens afvigelse fra den normale, den
relative fugtigheds fordeling. Jfr. Synoptiske veirkarter.
Veisennep (sisymbrium), kortskulpet korsblomstret
planteslegt, urter med fligede blade og gjerne smaa gule
blomster og næsten trinde skulper. I Norge to arter^
begge ugræs, især paa Østlandet: Finbladet v. (s. sophio.)
har to- til tredobbelt finnede blade med næsten
traad-smale afsnit, de smaa kronblade er kortere end bægeret.
Fligbladet v. (s. officinale) har høvlformig finnede
blade, og kronbladene er længere end bægerbladene.
Veit [fait], Philipp (1793—1877), t. maler, en af
førerne for de saakaldte «nazarener> (s. d.). Hans
ubestridelig meget fremragende maleriske evner hemmedes
ikke lidet af hans strengt asketiske livsanskuelse, der
ikke tillod ham at drive noget indtrængende
natur-studium. Han har malet historiske billeder (Romersalen
i Mainz), den mægtige frise «Kunsternes indførelse i
Tyskland ved kristendommen» (Frankfurt), enkelte portræter
og en lang række religiøse malerier.
Veitestrandsfjorden, 17.6 km.^ stort, smalt vand i
Hafslo herred, Sogn. V., der ligger i en høide af 168 m.,
har gjennem Aarøelven afløb til Sogndalsfjorden.
Hovedretning nord—syd. Refares af motorbaad.
Veitsdans, St., se Chorea.
Veivalse er en tung støbejernstrommel anordnet med
arme og nav paa en aksel, saa den kan trækkes af heste
(6—12). V. benyttes for at sammenpresse veldækket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
