Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vekselbrug ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1837
Vekselbrug—Vekst
1838
diskonto, og i udenlandske, som lyder paa
udenlandsk mynt og omsættes ved hjælp af en kurs. De
sidste kaldes ogsaa udenlandsk valuta. En v. kan ved
en overdragelseserklæring (endossement) af eieren
overdrages til en anden. Den overdragende kaldes
endossent, den, til hvem vekselen overdrages, kaldes e
n-dossatar. Den som foreviser (præsenterer) en
trasseret v. for trassaten til akcept eller betaling, kaldes
præsen tant. En v., som forfalder paa et andet sted
end der, hvor trassaten bor, kaldes domicilieret v.;
det sted, hvor en saadan v. skal betales, kaldes
domicil s t e d, og den, hos hvem v. skal betales paa
domicilstedet, kaldes domiciliât. En trasseret v. kan
udstedes i flere eksemplarer (duplikater), som skal være
betegnet i den orden, i hvilken de udstedes, som første
eller prim a-veksel, anden eller sekund a-veksel, tredje
eller t ert i a-veksel o. s. v. De danner tilsammen kun
én v. Opnaar præsentanten ikke, hvad han ved
forevisningen er berettiget til at forlange, kan han lade
vekselen protestere, d. e. af notarius publicus eller
i nødsfald af to stevnevidner eller to lovfaste vidner
godtgjøre, at forevisningen forgjæves har fundet sted.
De vigtigste protestarter er protest for manglende akcept
(protest de non acceptatione) og for manglende betaling
(protest de non solutione). Retten til at kunne forlange
sikkerhed eller betaling hos en af sine formænd paa v.,
naar den ikke er blevet akcepteret eller betalt, kaldes
regresret. Den gaar enten ud paa at søge sikkerhed
(sekuritatsregres) eller betaling (betalingsregres) hos
formanden. Enhver paa en v. forpligtet person kan
opfordre en anden til at akceptere eller betale v. for sig,
hvis trassaten, akceptanten eller domiciliaten negter at
gjøre det. Opfordringen kaldes nødsadresse, den
opfordrende kaldes nødsadressant og den opfordrede
nødsadressat. Akcepterer nødsadressaten i henhold
til denne opfordring, kaldes han æresakceptant,
betaler han, kaldes han æ r e s b e t a 1 e r. Den, som
uopfordret akcepterer eller betaler, kaldes intervenient.
I de fleste lande nyder v. særlig retsbeskyttelse
fornemmelig ved den strenghed og hurtighed, med hvilken
vekselsager behandles i retterne. V.s store nytte og
betydning for handelen ligger i den letvindte og sikre
maade, hvorpaa betaling af gjæld, inddragning af
fordringer og modfordringer samt overdragelse af gjæld og
tilgodehavende kan foregaa ved dennes hjælp. [Litt.:
L. M. B. Aubert, «Den nordiske vekselret» (1880); Carl
Polaczek, «Veksel- og checklære» (8 udg. 1913).]
Vekselbrug, se Sædskifte.
Vekselerer, opr. en, som kjøber og sælger enkelte
pengesorter for andre slags. Nutildags udfører v. alle
arter af bankforretninger og kaldes derfor som oftest
bankier (s. d.).
Vekselfalsk. Falsk med hensyn til veksel er i
straffe-retslig henseende at ligestille med falsk iøvrigt. Ved v.
kan imidlertid merkes, at saadan som regel ikke vil
virke befriende for dem, der efter forfalskningen har
tegnet sit navn paa vekselen.
Vekselkurs, den pris, som betales for veksler, som
lyder paa udenlandsk mynt. Forholdet mellem to landes
hoved-(kurant-)mynter, d. v. s. mellem deres indhold af
ædelt metal, kaldes mynt- eller vekselpari, f. eks. 9
reichs-mark har samme guldgehalt som 8 skandinaviske kroner,
hvilket giver en parikurs af 88^/9 kroner for 100 mark.
Er kursen høiere (større) end 88.90, betegnes den som
staaende over pari, er den lavere (mindre), staar
reichs-mark under pari. Forfalder det udenlandske beløb,
for hvilket kursen noteres, a vista eller om kort tid
(8 —10 dage), kaldes kursen a vista eller kort kurs;
hvorimod den kaldes lang, naar den udenlandske valuta
forfalder om længere tid (i regelen to à tre maaneder).
Paa de udenlandske børspladse noteres i regelen to
kurser, en kjøbskurs (Geld, argent, money), til hvilken
der findes kjøbere, og en salgskurs (Brief, papier,
bills), til hvilken man ønsker at faa solgt.
Vekselobligation, en gjældsforskrivelse, betegnet som
v., udstedt for hvilketsomhelst beløb og med 6 maaneders
løbetid samt en løbemaaned, som eieren kan indrømme
udstederen, før han af mangel paa betaling lader den
paastevne. Inden denne maaneds udløb efter v.s
forfaldsdag har eieren at udtage klage hos
forligelseskommis-sionen. Opnaaes ikke forlig, maa sagen anhængiggjøres
til første eller andet ting, hvortil stevning ved lovligt
varsel for alle vedkommende kan forkyndes. V. er i
regelen forsynet med en eller flere selvskyldnerkautionister
som endossenter. Det er især ved optagelse af laan i
en bank, at v. benyttes (se Ban k). V. nyder ikke
samme beskyttelse som vekselen, og forsaavidt er
betegnelsen mindre heldig.
Vekselregning, beregning især af udenlandske veksler
ved hjælp af vekselkurser.
Vekselret (kambialret, jus cambiale), indbegrebet af
alle lovbestemmelser vedkommende vekselomsætningen
med dertil hørende supplerende retskjendelser, lovlige
usancer og lovfortolkninger. I alle lande med
kodificeret veksellov danner denne grundlaget for v.
Vekselrytteri, vekseloperationer, som ikke hviler paa
en legal og virkelig afsluttet forretning, men som
foretages for at reise penge.
Vekselstempel, en offentlig afgift, som i de fleste
lande paahviler vekselforretningerne, og hvis størrelse
retter sig efter vekselens beløb. Afgiften erlægges som
oftest, idet man kjøber et stempelmerke, som ligner et
postfrimerke, og klæber det paa vekselen, hvorpaa det
annulleres. Se vor lov indeholdende tillæg til
lovgivningen om stempelafgift af 17 mars 1902.
Vekselstrøm kaldes den elektriske strøm, som
frembringes af en elektromotorisk kraft, der uafladelig varierer
saavel i retning som styrke. V. frembringes i
veksel-strømsdynamoer (se Elektriske maskiner og
transformatorer). Den varierer fra nul til en maksimal
positiv værdi, aftager til nul, stiger til samme maksimale
værdi i negativ retning og aftager derefter til nul igjen.
Dette kaldes en periode, og ved belysningsanlæg
gjennem-løber strømmen i almindelighed 50 perioder pr. sekund.
V. kan være en-, to-, tre- eller flerfaset, eftersom der
paa strømfrembringeren er en, to, tre eller flere af
hinanden uafhængige viklinger. (Se ogsaa Elektriske
centraler.)
Vekselverk kaldes ved ure de tandhjul, som
overfører bevægelsen til viserne, saa disse dreier sig med
deres bestemte vinkelhastighed.
Vekst kaldes hos planterne den varige
størrelses-tilvekst, der sker som en følge af livsvirksomheden. Hos
lavere organismer, som amøber og plasmodier, ytrer
v. sig ganske enkelt ved en substansforøgelse, de med
væg forsynede bakterier og encellede alger forstørrer
tillige cellevæggen. Hos flercellede planter beror v. paa
de enkelte cellers v. Enhver plantecelle gjennemløber
under v. tre stadier: cellens dannelse (ved celleformering),
dens strækning og dens udformning for den specielle
opgave. Af disse stadier er det især strækningen, der
ytrer sig som v., idet cellens størrelse da tiltager
betydelig og dens endelige form naaes. Den v., som
foregaar under løvspringet om vaaren, skyldes for en
væsentlig del cellernes strækning, idet de fremvoksende
blad- og blomstei bærende skud er tilstede i embryonal
tilstand i knoppen allerede foregaaende sommer.
Stænglers og rødders længdevekst sker fra spidsen af, hos
rødder i de yderste 5—15 mm., i stængler dog ofte over
et længere parti. Bladene vokser først i spidsen, derefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
