Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Velfjord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1841
Velfjord—Vendémiaire
1842
Velfjord, herred i Nordlands amt sydøst for
Brønnø-sund, 600.39 km.^ med 1425 indb. (1910); 2.61 pr. km.^
Herredet, som svarer til V. prestegjeld og sogn, er et
fjorddistrikt omkring Velfjorden (s. d.) og dens mange
arme. Ved bunden af hovedfjorden og opefter det af
mange vande opfyldte skogdalføre, som fører over til
Bindalen, veldyrkede gaarde. Kuperet lænde i syd og
vest med adskillig skog. I øst høie, tildels sneklædte
fjelde i grænsen mod Vefsen (Breivastind 1220 m.,
Vist-tind 1236 m.). Vigtigste næringsvei er fædrift og
skog-brug. Hertil kommer fiskeri, som væsentlig drives
udenfor herredets grænser. Af arealet opgives 10.96 km.^ at
være aker og eng, 57.23 km.^ skog, 28.26 km.^
ferskvand; resten er udmark, fjeld og sne. 11281 maal
udyrket, til dyrkning skikket jord. 1901—07
nyop-dyrkedes 397 maal. Meieri. Flere sagbrug. Offentlig
kjørevei forbinder herredet med Brønnø i vest og
Bindalen i syd. Antagen formue 1912 333 000 kr., indtægt
182 000 kr.
Velfjorden, ca. 22 km. lang og gjennemsnitlig ca.
4 km. bred fjord, der i sydøstlig retning skjærer ind i
fjeldmassen straks nord for Brønnø, Helgeland,
Nordlands amt. V. udsender flere mindre bifjorde. I syd
og vest er bredderne forholdsvis svagt skraanende med
løvskogklædte lier og mange gaarde. I øst stiger fjeldene
brat og steilt op til betydelige høider.
Velfærdsudvalget (comité de salut public), under
den franske revolution navnet paa det 9 (en tid 12)
mands udvalg, som 6 april 1793 overtog ledelsen af
den udøvende myndighed, og hvis medlemmer valgtes
af nationalkonventet for en maaned ad gangen.
Medlemmerne delte styrelsens forskjellige omraader imellem
sig og var ansvarlige overfor konventet. 27 juli s. a.
kom Robespierre ind i udvalget og var den ledende lige
til sit fald. Efter Robespierres fald svækkedes v.s
myndighed, og direktoriet gjorde helt ende paa det. Ogsaa
Pariser-kommunen havde 1871 et v.
Velgjørenhedsmerker er frimerkelignende merker
til paaklæbning af postforsendelser o. 1., men uden at
være betalingsmiddel overfor postvæsenet og derfor uden
værdiangivelse. Enkelte landes postadministration
tillader dem ikke anvendt. V. sælges arkvis eller i enkelte
stykker til indtægt for det formaal, som skal støttes.
Velia, se Elea.
Veligerlarve, pelagisk levende larve hos blødd^^rene,
særlig hos havsneglene (smig. Snegle), staar i sin
organisation ledormenes trachophora (s. d.) meget nær.
Velin [vølæ] (velinpapir) er et meget glat og jevnt
papir, som fremstilles paa en særdeles finmasket papirsil.
Velino, Italien. 1. Venstre tilløb til Nera, danner
Cascate delle Marmore (200 m.) og munder ovenfor
Terni. — 2. Fjeld i Abruzzerne (2488 m.), nord for den
udtørrede Lago Fucino.
Veliter kaldte romerne de letbevæbnede soldater i
legionen.
Velleius Pate’rculus, Ga i us, rom. historiker. Han
skrev 30 e. Kr. en delvis bevaret romersk historie.
Velle^tri, Italien, by i prov. Roma, ved sydfoden af
Albanerbjergene; 15 000 indb. Bispesæde. Vinavl. V.,
i oldtiden V e 1 i t r æ, var volsker-, senere latinerby.
Garibaldi seirede her over neapolitanerne 19 mars 1849.
Velling er en jevntyk suppe af gryn eller mel kogt
i melk. Havrevelling koges ogsaa i vand (se Suppe).
Velmunden, 7.06 km.^ stort, sterkt forgrenet vand i
aaspartiet mellem Randsfjorden og Spenllen. V., der
ligger i en høide af 402 m., har gjennem Bjoneelven
afløb mod nord til Randsfjorden.
Veloce [velå’tse], hurtig; velocissimo, hurtigst
mulig (mus.).
Velocipëd, se Cykle.
Velsignelse, en tilsigelse af Guds naade. I 4
Mosebog 6, 23 ff. foreskrives Aron og hans sønner den v.,
de skal lyse over Israel. Ved siden af denne aronitiske
v. bruger vor kirke ogsaa 2 Kor. 13, 13 o. a.
/’VeltHn, se Val Tellina.
Vemme, lokalnavn i Smaalenene og Akershus amter
for lakesild (s. d.).
Vemundvik, herred i Nordre Trondhjems amt,
omkring Namsos, 240.55 km.^ med 1302 indb. (1910); 5.11
pr. km.^ Herredet, som svarer til V. sogn af Namsos
prestegjeld, er et kystdistrikt nord for Namsos og den
indre del af Namsfjorden. Vestkysten er sterkt
ind-skaaret af tildels dybt indtrængende bugter og botner,
særskilt nævnes den ca. 14 km. lange Vetrhusbotn.
Kuperet terræn. De afrundede fjeldformer naar høider
paa vel 600 m. (Vetrhushatten i øst er 648 m.). Af
arealet opgives 7.28 km.^ at være aker og eog, 73.24 km.^
skog, 6.97 km.^ ferskvand; resten er snaufjeld og
udmark. 4351 maal udyrket, til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes 272 maal. Vigtigste næringsveie
er jordbrug og skogdrift. Trævarefabrik, en række
sagbrug. Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til
14 000 kr. Dampskibs- og veiforbindelse med Namsos.
Antagen formue 1912 1557 000 kr., indtægt 249 000 kr.
Venal (lat.), tilfals.
Vendée [vâdé], Frankrige, departement ved
Atlanterhavet, 7015 km.2, 438 500 indb. (1911). Hovedstad La
Roche-sur-Yon.
Vendéekrigen [vådé-J, en opr. rent folkelig reisning
under den franske revolution imod den nye
kirkeforfatning og udskrivningen. V. udbrød i Loire-egnene
(Poitou, Anjou, senere ogsaa Bretagne, «la chouannerie»,
s. d.), hvor samfundsforholdene var meget gammeldagse
og tankevanerne helt behersket af de katolske prester.
Senere sluttede adelsmændene sig til krigen; hæren
kaldte sig den katolske og den kongelige og for frem
med stor grusomhed mod alt og alle, der havde noget
med Pariser-regjeringen at gjøre. Konventet førte 1793
kampen mod reisningen med kraft og lod en mængde
fanger skyde og drukne i Nantes. Englands forsøg paa
at brirge reisningen hjælp mislykkedes i det væsentlige,
og uenighed blandt førerne svækkede bevægelsen meget,
men først 1800 hidførtes en alm. fred. 1814 og 1815
nye reisninger mod Napoleon.
Vendehalsene (iyngini) tilhører hakkespetfamilien
(s. d.), men adskiller sig fra de egentlige hakkespetter ved,
at nebbet er kortere, trindt og uden kjøl, klørne mindre
og sløvere samt halen myg og afrundet. Farverne
overveiende graa. De kan ikke klatre opover træstammerne
eller selv hakke huller i trærne, men lever og ernærer
sig forøvrigt som hakkespetterne. Herhen kun én siegt
(iijnx) med fire arter, udbredt i den gamle verden. —
Vendehalsen (i. torquilla) er oventil brunagtig
aske-graa, sort og gulspraglet; under hvidagtig med
sortagtige flekker og tverlinjer. Længden ca. 175 mm.
Vendehalsen er i Norge alm. op til Trondhjemsfjorden,
men mangler langs vestkysten. Den har en meget ud^
viklet evne til at strække og vride halsen, deraf navnet.
Trækfugl. (Se planche F u g 1 e II.)
Vendekredse, troper, de to parallelkredse paa
jord-og himmelkuglen, hvis afstand fra ækvator svarer til
ekliptikens heldning (23V2°). Den nordlige kaldes
Krebsens v., den sydlige Stenbukkens v. Paa jorden
indeslutter de to v. det tropiske belte. Navnet kommer
af, at solen «vender om> ved disse kredse (se Solhverv).
Vendelbo, Poul, se Løvenørn.
Vendelrod, se Bald r i an fa m i li en.
Vendémiaire [vâdemiœr], vinhøstmaaned, i den
franske revolutionskalender den første maaned, svarende
til 29 sep.—21 okt. (i nogle aar 23 sep.—22 okt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
