Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Velfjord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1843
Vender—Venedig
1844
Vender var de germanske folks navn paa de slaver,
som i 6 aarh. trængte frem fra syd og besatte
Nord-Tyskland fra Weichsel til Holsten. De var i de følgende
aarh. en truende fare for tyskheden og Frankerriget;
under Karl den store fik de endogsaa Øst-Holsten
(Vagrien) overladt. Deres kulmination naaedes i 11—
12 aarh. Opr. ikke sjøfarende havde de lært af
nordboerne og begyndt vidtstrakte plyndringstog i
Østersjølandene. I midten af det 12 aarh. var de danske øer
næsten ødelagt af v., men nu brød ulykken ind over
dem. Valdemarerne fra nord og de sachsiske hertuger
fra vest gjorde angreb paa dem, Rügen erobredes 1169, og
tyskheden trængte frem langs Østersjøen. De sidste rester
af V., sorberne, findes nu i Lausitz i et antal af høist
150 000, medens n_avnet Winden bruges om slovenerne.
Vendetermomëter, se Termometer.
Vendetta (ital.), blodhevn, som en dræbt persons
slegtning udøver ved at dræbe banemanden selv eller
en af hans paarørende. Skikken har holdt sig paa
Corsica lige til vore dage.
Vending (med.) betegner en af en fødselshjælper
foretaget forandring af fosterets leie, som har til hensigt at
skabe gunstigere
betingelser for en
naturlig fødsel eller
for en kunstig
forløsning. Ved V. søger
man enten at snu
fosterets hoved eller
sæde ned mod
livmoderens udgang; i
tilfælde af kunstig
forløsning sker v.
paa sidstnævnte vis,
idet
fødselshjælperen herved sættes
istand til at gribe
en eller begge af
fosterets fødder og
trække fosteret ud.
Dette kaldes
fodvending, som bl.a.
foretages, naar
fosteret ligger
paa-tvers («tverleie»),
ved trangt bækken og ved de blødninger, som
ledsager en forliggende moderkage (placenta prævia).
Vendôme [vådå’m]. 1. César, hertug af V. (1594—
1655), Henrik IV’s ældste søn med Gabrielle d’Estrées,
altsaa halvbroder af Ludvig XIII. Deltog i alle mulige
sammensvergelser mod denne og Richelieu og var flere gange
fængslet. 1641 blev han dømt til døden, men var i
forveien flygtet til England. Efter Richelieus død var han
en tid 1 gunst hos enkedronningen, Anna af Østerrige,
men kunde ikke finde sig i Mazarins myndighed og tog
del i Fronden (s. d.). Udsonede sig 1650 med hoffet og
deltog derefter i kampen mod Fronden. — 2. Louis
Joseph, hertug af V. (1654—1712), foreg.s sønnesøn,
var en af Ludvig XIV’s ypperligste feltherrer og deltog
i alle krigene fra 1672, særlig dog i den spanske
arvefølgekrig. Det var ham, som 1710 førte kong Filip V
tilbage til Madrid og i det hele hidførte en gunstig
vending i krigen.
Vendôme [vådå’m], Frankrige, by i depart.
Loir-et-Cher, ved Loir (n.v. for Blois), jernbaneknudepunkt;
9800 indb. Læderindustri, møllebrug,
Vendsyssel, Danmark, Jylland, nord for Limfjorden,
3000 km.^ med 142 202 indb. V. er skogfattigt og har
store ubenyttede arealer. Hovedbyen er Hjørring.
Vene, blodaare, se Blod.
Venedig: Canale grande.
Venedig (Venezia), Italien. 1. Provins i landskabet V.,
2420 km.^ 466 750 indb., 180 pr. km.^ — 2. Provinsens
hovedstad, paa 117 øer i et lagune-omraade ved det
nordvestlige hjørne af Adriaterhavet, 161000 indb. Foran
lagunerne ligger langstrakte og lave dyne-øer, lidi, i en længde
af 30 km., beskyttet ved 10 m. høie mure (murazzi), bag
hvilke bebyggelse, haver. Mellem lido’erne fire indseilinger:
Porto di Lido (med det i ældre tid vigtige Forte San
Nicolo di Lido), Treporti, Malamocco, indløbet for større
skibe, og Chioggia. V. er siden 1845 ved en 3.6 km.
lang jernbanebro forbundet med fastlandet (station Mestre).
De største af øerne er Rialto og Giudecca. Af de 160
kanaler kan nævnes Canale grande, 3.7 km. lang, 50—70
m. bred, og Canale della Giudecca. Af de 378 broer
Rialto-broen over Canale grande. Ellers kun smale smug
og veiene langs øbredderne, blandt disse den brede
Riva degli Schiavoni langs San Marco-kanalens
havnebassin og Fondamenta delle Zattere paa nordsiden af
Canale della Giudecca. Hovedpladse er Piazza S. Marco,
færdselsbrændepunktet, forbundet med Rialtobroen
gjen-nem den livlige gade Merceria og sammenhængende
med Piazzetta. Pragtbygninger er den byzantinsk-roman-
ske Markuskirke ved
Markuspladsen (fra
tiden om aar 1000)
og Kampanilen (98.5
m. høi, styrtet ned
1902, opført paany),
Maria della Salute
og flere andre
kirker. Ved siden af
talrige privatpaladser
med marmorfaçader
i romansk, gotisk og
renaissancestil,
tildels verker af
Lom-bardo og andre
mestre, med billeder af
Tizian o. a.,
fremtræder Dogepaladset
ved Piazzetta’en i
gotisk stil fra det
15 aarb. (bl. a. med
Piombi’erne,
blykamrene), Ponte dei
Sospiri (Sukkenes bro), det kongelige slot, biblioteket,
arsenalet med skibsverfter og dokker. Malerisamling
med berømte billeder af Tizian og Paolo Veronese.
Fabrikation af glasvarer, sølv- og guldarbeider,
kniplinger, kunstige blomster, vokslys, bomuldsvarer,
maskiner, kemikalier. I 1909 ankom til V. 4221 skibe
(omtr. lige mange seil- og dampskibe), 2.2 mill, tons
(1910 af norske: 31 dampskibe (med tørfisk, træmasse
o. a. stykgods samt kul), 1911: 36, bl. a. Thoresens
linje). Handelen er som i ældre tider mest
gjennem-gangshandel. Naar den store havn «ai Bottenighi» er
færdig, ventes øget omsætning. Norsk konsulat. — 3. Et
landskab mellem Alperne og Adriaterhavet, fra
grænsen mod Østerrige til Nedre Po og Lombardiet, 24 638
km.^, 3V4 mill. indb. Indbefatter provinserne Belluno,
Padua, Rovigo, Treviso, Udine, V., Verona, Vicenza. Se
forøvrigt V., historie. — Historie. V. har sit navn
af den forøvrigt lidet kjendte stamme veneterne, som
i den tidlige oldtid boede i landet ved Pos munding.
Alt tidlig fik Rom magt her, landet blev helt latiniseret,
og i keisertiden var forholdene rige og lykkelige. Desto
uroligere blev det imidlertid i folkevandringstiden i dette
gjennemgangsland, hvor den ene erobrer efter den anden
huserede; byerne paa fastlandet, som Padua og Aquileia,
blev ødelagt, og indbyggerne søgte tilflugt paa de van-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>