Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdensudstillinger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1855
Verft-Veritas
1856
pyramiden», fra den russisk-tyrkiske krig «Alt roligt i
Schipkapasset> og fra hans senere aar en lang række
skildringer fra Napoleons ruslandstog. Denne serie
udstillede han ogsaa i Kra. for at godtgjøre sin ret til at
faa Nobels fredspris. V. gik under med panserskibet
«Petropaulovsk» udenfor Port Arthur i begyndelsen af
den russisk-japanske krig.
Verft, den plads, hvor man bygger skibe. V. er oftest
forsynet med en slip, hvorpaa skibe kan trækkes op for
at repareres eller med en muret dok eller en flydedok
(se Dok). Skibsverft for bygning af staalskibe er
forbundet med et mekanisk verksted og har ofte faststaaende
stillager med kraner og andre hjælpemidler for
nybygning af skibe.
Verga, Giovanni (1840—), ital. forfatter, sicilianer,
begyndte som naturalistisk (paa italiensk: veristisk)
romanforfatter i det franske spor: «Una peccatrice» (1866),
«Eros» o. s. V. Men saa slog han sig paa en egen genre,
den sicilianske bondefortælling, hvor han vandt mange
laurbær; «La vita dei campi» indeholder kraftige og
kunstnerisk udførte skildringer af det landlige liv paa
hans fødeø. V. har
fremdeles skrevet romanerne
«I Malavoglia», «II
ma-rito di Elena», «Dal tuo
al mio» (1906) og nogle
skuespil.
Verge, vergemaal.
Regelen er, at den,
som er under 18 aar
(umyndig), ikke selv
kan raade over sit gods,
men at dette styres af
vergen (under kontrol
af overformynderiet). I
alderen mellem 18 og
21 aar kaldes man m i
n-dreaarig (s. d.). Lige
med personer under
18 aar staar i det hele
de, som er
umyndiggjort. Verge er dels født
v. (fader eller moder),
dels beskikket (af
øvrigheden). V. skal
stevnes i straffesag mod en
umyndig. (Jfr. art. Formynder, Fuldmyndig og
Umyndiggjørelse.)
Vergeraad findes i hver kommune og bestaar af
underdommeren og fire kommunevalgte medlemmer,
hvoraf mindst én læge og én kvinde. Dets opgave er at
gribe ind gjennem opdragende midler enten
ligeoverfor børn, som paa grund af sin unge alder (under
14 aar) ikke bliver at straffe, eller hvor straf (ligeoverfor
børn indtil 16 aar) ikke antages at være heldig. Naar
et saadant barn har begaaet en strafbar handling eller
iøvrigt vist en mislig opførsel, eller naar forældrenes
forhold er saadant, at børnenes sedelige fordærvelse
kan frygtes, kan v. i dette øiemed, foruden at fratage
forældrene deres myndighed som saadan, beslutte barnet
bortsat i en hæderlig familie, i et barnehjem eller i et
skolehjem. I mildere tilfælde kan advarsel benyttes.
De nærmere regler findes i lov af 6 juni 1896 med
til-lægslov af 17 juni 1907.
Vergi’lius, Publius V. Maro (70—19 f. Kr.), rom.
digter, bondesøn fra Mantua-egnen. Verker : 1. Bukoliske
digte, efterligninger af Theokrits hyrdedigtning. 2.
«Ge-orgica», d. e. digtet om landvæsenet, der trods det
prosaiske emne rummer herlige skildringer af Italiens natur.
3. «Æneiden», d. e. digtet om Æneas (efterladt ufuldendt),
Veresjtsjagin: Efterglemt.
forfattet efter tilskyndelse fra Octavians kreds som et
romersk epos, der forherligede den juliske families
stamfader Æneas og i ham de romerske hoveddyder virtus
(manddom) og pietas (fromhed og ærbødighed mod
forældre). Forbilledet var de homeriske digte. Dansk
overs, af L. Ove Kjær.
Vergniaud [værnå’], Pierre Victurnien (1753—
93), fr. politiker, 1791 deputeret, 1792 medlem af
konventet, blev snart «girondisternes» fører og var
præsident for den lovgivende forsamling, da kongen 10 aug.
1792 søgte tilflugt der. I konventet søgte han at
forebygge kongens henrettelse ved at foreslaa, at konventets
dom skulde stadfæstes ved en folkeafstemning. Efter
kongens henrettelse begyndte kampen mod Robespierre.
1 juni blev girondisterne fængslet, og 31 okt. blev V. og
20 af hans partifæller guillotineret.
Verhaeren [ferhåren], Emile (1855—), belg. digter,
f. i St. Amand ved Antv^erpen, var i nogen tid professor
ved det nye universitet i Brüssel, men opgav denne
stilling for helt at ofre sig for litteraturen. V. debuterede
1883 med digtsamlingen «Les Flamandes», og udgav i de
følgende aar en række
lyriske verker, som fik
sin endelige forn i
«Poèmes», I—III (1895
—99). Af V.s senere
arbeider kan nævnes:
«Toute la Flandre», «Les
heures d’après midi» og
«La multiple splendeur»,
desuden
novellesamlingen «Les contes de
me-nuit» samt dramaerne
«Les aubes»,«Le cloître»
og «Philippe II». V,s
ypperste digtninger er
skrevet paa frie vers;
han forener rapsodisk
kraft i udtrykket med
en underbar renhed og
klarhed i stemningen.
Det germanske
følelses-element er tydelig
fremtrædende hos ham.
Verificere (lat.),
attestere, bekræfte; ved
undersøgelse godtgjøre en tings rigtighed; verifikation,
bekræftelse.
Veri’ster kaldes de nyitalienske komponister, som
har søgt at erstatte de tidligere helteoperaer med et
slags virkelighedsskildringer af nutidslivet i
sammentrængt form, Mascagni, Leoncavallo, Puccini, Smareglia,
Spinelli, Mascheroni m. fl.
Veritas, Bureau, den franske skibsklassificering, er
et anonymt selskab, stiftet 1828, med en kapital paa
2 400 000 frcs. Administrationens hovedsæde er i Paris
med filialer og agenter over hele verden. Selskabet
udgiver aarlig et internationalt skibsregister.
Veritas, Norske, er en alm. skibsbesigtelsesforening,
bestaaende af norske skibs- og fragtassuranceforeninger
samt sjøforsikringsselskaber. Dets øiemed er at
tilveiebringe en paalidelig og ensartet klassificering af skibe
samt afgivelse af takst for skibe efter nærmere bestemte
regler. Foreningen udgiver aarlig en alfabetisk
fortegnelse (register) over alle norske handelsfartøier, drægtige
100 tons og derover, endvidere er de fartøier under
fremmed flag, som er klassificeret af det N. V.,
medtaget i fortegnelsen. Registeret indeholder de
oplysninger, som kan være af væsentlig interesse, saasom
redernes og skibsførernes navne, skibenes klasse og bære-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
