Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veronese ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1861
Veronese—Versfod
1862
dose paa 0.50 g. fremkalder i regelen v. efter ca. times
forløb en dyb, vederkvægende søvn.
Veronese, Paolo Gallari (1528—88), ital. maler,
ved siden af Tintoretto den senere venetianske skoles
største mester. Som billedarrangør og kolorist staar V.
meget høit, men det skorter ham paa dybere sjæleligt
indhold. Mest bekjendt er han blevet ved sine
over-daadige gjestebudsbilleder, som han gav bibelske titler,
men som i virkeligheden skildrer livet i det samtidige
Venedig («Bryllupet i Kana» i Louvre og «Levis
gjestebud» i Milano o. fl.). Af hans hovedverker kan fremdeles
nævnes fresker og alterbilleder i kirken San Sebastiano
og fresker («Europas rov» og «Tronende Venezia») i
Dogepaladset. V. var ogsaa en fremragende portrætmaler.
Veronëserpasset (Veroneser-, Berner-Klause), vigtig
snævring i Etsch-(Adige-) dalen ved grænsen mellem
Østerrige (Tirol) og Italien (Venedig^ mellem de
Lessin-ske Alper og Monte Baldo.
Veronica, veronika, «flismegras», planteslegt af de
maskeblomstrede, bestaaende væsentlig af urter med
modsatte, sjelden kransstillede eller
spredte blade og oftest blaa eller
hvidagtige blomster med
hjul-formet, sedvanlig firedelt krone,
hvis øverste afsnit er størst og
bærer de to støvdragere ved sin
grund. Fire- til femdelt bæger.
Udrandet, torummet kapsel. I
Norge 15 arter, af hvilke de
almindeligste er den haarede
lægeveronika (v. officinalis), med
lyseblaa blomster, og den glatte
V. ser py Iii folia, med hvidagtige
blomster. Paa fjeldene vokser de
to vakre arter f j e 1 d ve r o n i k a
(v. alpina) og klippeveronika
(v. fruticans), hvis blomster har
en kraftig dyb blaa farve. Størst
udbredelse i det sydlige af landet
har tveskj egget v. (v.
chamœ-drys)^ hvis stængel er tosidig haaret,
aksveronika (v. spicata) og den
høie V. longifolia ; de to sidste har
de vakre blaa blomster samlet
i endestillede, tætte akslignende
klaser. Paa vaade steder findes
den lille glatte, smaabladede v.
(v. scutellata), med hvide, blaa-
aarede blomster, og den
tykke og saftfulde, glatte
bækkeveronika (v.
hec-cabunga) og den grovere v.
anagallis ; den sidste er dog
sjelden. Paa tørre bakker
forekommer de to smaa
haarede arter vaarveronika
(v. verna) og
markveronika (v. arvensis), den
første forekommer væsentlig
paa Østlandet.
Veronika, den hellige,
en from kvinde i Jerusalem,
der under Jesu gang til
korset rakte ham et
hoved-klæde til at tørre sveden
af med; og denne svededug
beholdt hans aftryk. Et
ældre kristusbillede i
Peterskirken identificeres med V.s
billede og kaldes ogsaa selv
La^geveronika
(veronica officinalis).
Veronica, idet navnet tydes som vera-ikon, det sande
billede.
Verran, herred i Nordre Trondhjems amt, vest for
Levanger, 414.58 km.^ med 1687 indb. (1910); 3.95 pr.
km.^ Herredet, som svarer til V. sogn af Ytterøen
prestegjeld, ligger nord for Beitstadfjorden og omkr.
den smale, ca. 22 km. lange, trange fjord Verrasundet,
en arm af Beitstadfjorden. Fjeldene, som falder steilt
mod kysten, naar høider paa vel 600 m. (Follahøgda i
nord er 644 m.). Af arealet opgives 7.01 km.^ at være
aker og eng, 125.32 km.^ skog, 14.61 km.^ ferskvand;
resten ei snaufjeld og udmark. 1709 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901 — 07 nyopdyrkedes 164 maal.
Vigtigste næringsvei er jordbrug og skogdrift.
Kobberforekomster. Træsliberi og flere sagbrug. V. sparebank,
oprettet 1908. Antagen formue 1912 1376000 kr.,
indtægt 268 000 kr.
Verres, G ai us, rom. statholder paa Sicilien 73—71
f. Kr., berygtet for sin enestaaende udsugelse af provinsen.
Gik i frivillig landflygtighed for at undgaa den anklage,
som var reist mod ham, og som
Cicero (s. d.) har kastet et grelt
lys over i sine taler mod V.
Verrocchio [verrå’kkjå],
Andrea del (1435—88), itaL
billedhugger, maler og guldsmed, elev
af Donatello. V., der i sin
fornemme og ærlige kunst
aaben-barer sig som en af renaissancens
største mestere, var en udmerket
lærer; blandt hans elever var
Leonardo da Vinci. Af hans
billed-huggerverker kan nævnes «Gutten
med delfinen» (vandspring i Palazzo
Vecchios gaard) og «David», den
mægtige gruppe «Jesus og den
vantro Thomas», alle i Florens,
en række karakterfulde buster,
og rytterstatuen af condottieren
Golleoni i Venedig. Bare ét maleri
kan med sikkerhed tillægges V.,
»Kristi daab» i akademiet i Florens.
Vers (af lat. versus, vending)
qetegner egentlig en linje i et digt,
en verslinje; denne bestaar af
en rytmisk ordnet ordrække. Om
verskunsten se forøvrigt Metrik.
Populært bruges ogsaa betegnelsen
v. om strofe (s. d.) og om et afsnit i et kapitel af bibelen.
Ver sacrum (lat.), hellig vaar, eiendommeligt udtryk
for en merkelig, gammelltalisk folkeskik. I tilfælde af
uaar eller anden nød viedes alt, hvad vaaren frembragte
af mennesker, dyr og planter, til en guddom, oftest
Mars. Dyrene og afgrøden ofredes, de i det
paagjæl-dende tidsrum (mars—april) fødte mennesker maatte,
naar den voksne alder nærmede sig, udvandre.
Versailles [værsaj], Frankrige, hovedstad i depart.
Seine et-Oise, 5 km. s.v. for Paris, jernbaneknudepunkt,
123 m. o. h., 60 000 indb. Fabrikation af kemikalier,
jern- og lervarer. V. var residensby med herligt slot,
park og vandspring under Ludvig XIV, XV og XVI
indtil 1789, efterat Ludvig XIV 1661—84 havde ladet et
der liggende jagtslot ombygge ved H. J. Mansart
(haveanlæggene efter Lenôtre’s plan). Balhuset (1686) er nu
et museum. 1837 omdannede Ludvig Filip slottet til et
historisk nationalmuseum.
Versalier (versaler) er i typografien betegnelsen for
sats med store bogstaver.
Versere (lat.), være i omløb.
Versfod, se Metrik.
Andrea del Verrocchio: Rytterstatue af Colleoni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
