Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veronese ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1863
Versificere—Vestfossen
1864
Versificere (lat.), sætte paa vers ; versifikation
er det tilsvarende substantiv.
Version (lat.), «vending»; fremstilling; oversættelse.
Verst, rpsisk længdemaal à 500 sachéa = 1066.77 m.
Vertebratæ (lat.), hvirveldyr.
Vertikal (lat.), lodret.
Verviers [værvié], Belgien, by i prov. Lütticti, ved
Vesdre og jernbanen Aachen—Lûttich; 47 000 indb.
Kniplings-, læder-, automobilindustri, støberier, kul- og
zinkgruber.
Vesica (lat.), blære.
Vesicantïa (lat.), blæretrækkende midler.
Vespa, se Hvepse.
Vespasianus, Titus Flavius (9—79), rom. keiser
69—79, af ridderslegt, 51 konsul, dygtig kriger, kuede
66—69 den jødiske opstand og blev 69 udraabt til
keiser af soldaterne. Efter Nero og hans tre efterfølgere
betød V.s regjering en reisning af riget. Pligttro og
arbeidsom søgte V. at læge statens mange brøst, førte
kun faa og uundgaaelige krige og bragte finanserne i
orden. Han efterlod sig mægtige bygverker, saaledes
det gjenopførte kapitolinske tempel og det flaviske
amfiteater.
Ve’sper (lat., aften) kaldes den del af den kanoniske
tidebøn, der reciteres ved solnedgang.
Vespidæ, se Hvepse.
Vespucci [vespu’kJsi], Amerigo (1451—1512), ital.
opdager og geograf fra Florens. Kom til Spanien, hvor han
lærte Columbus at kjende. Deltog i en spansk ekspedition
til Guyana og i to portugisiske ekspeditioner til Brasilien.
V. forstod i høiere grad end Columbus at gjøre reklame
og slaa kapital af sine opdagelser. Det forklarer, at en
tysk skolemand, Martin Waldseemûller(Hylacomylus), 1507
foreslog at kalde den fjerde verdensdel Amerika efter V.
Vesta, en af de ældste og mest betydningsfulde
romerske guddomme, hjemmets og samfundets hellige
skytsgudinde; senere identificeres hun med grækernes
Hestia; arnen, den faste bosættelses symbol, er helliget
V. Allerede kong Numa byggede hendes første tempel,
paa skraaningen af Palatinerhøien. Her fandtes en
stedsebrændende, symbolsk arneild, derimod intet billede
af gudinden. Dette tempel blev senere flere gange
fornyet; paa stedet er endnu rester fra keiser Septimius
Severus’ tid; det var en temmelig liden rundbygning.
Prestinderne, vestalinderne, seks i tallet, skulde
være ugifte, strengt kydske, af fornem byrd; de havde
en lang og streng tjeneste, men nød ogsaa særlige
hæders-rettigheder.
Vestaber, se Aber.
Vestali’nder, se Vesta.
Vest-Australien, en af staterne i Australien, omfatter
den vestlige del af Australien vest for den 129 meridian
(ø. 1.); 2 527 530 km.^ eller tredjeparten af hele Australien.
282114 indb. (1911). Den vestlige del ud mod havet er
et høit fjeld- og høisletteland med topper af optil 1200
m.s høide, den østlige del er en lav sandørken. Skog
findes i det sydvestlige (vældige eukalypter), og i nord
er der savannelandskaber, men ellers er planteveksten
meget sparsom. Befolkningen bor næsten bare i det
s.v. ; den tiltager noksaa raskt ved indvandring.
Hovednæringsveiene er jordbrug og bergverksdrift. Landet er
tørt, og bare en meget liden del er dyrket, men det
egner sig flere steder godt for husdyrhold; af sauer var
der 1911 omtr. 5\/2 mill. Guld blev først fundet i 1886;
mange store guldomraader er senere opdaget inde i
landet (Coolgardie, Kalgoorlie, Kimberley, Pilbarra etc.),
og guldproduktionen havde 1911 en værdi af omtr. 108
mill, kr.; den samlede produktion siden 1886 er omtr.
1850 mill. kr. Der er 3800 km. jernbaner.
Hovedstaden er Perth.
Vestby, herred i Akershus amt, paa
Kristianiafjordens østbred, straks syd for Drøbak, 113.60 km.^
med 2834 indb. (1910); 24.56 pr. km.^ Herredet
svarer til V., Garder og Saaner sogne af V. prestegjeld.
Inden herredet ligger ladestederne Hvitsten, Son og
Hølen. Forholdsvis steil kyst mod Kristianiafjorden,
veldyrkede strøg i fladt lænde østenfor og østligst lave
skogaaser. Af arealet opgives 43.98 km.^ at være aker
og eng, 64.93 km.^ skog, 0.10 km.^ ferskvand, resten er
udmark. 1782 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes der 367 maal. Vigtigste
næringsvei er jordbrug og skogdrift. Betydelig kornavl (havre,
rug, hvede, byg). Flere sagbrug. Udførsel af is.
Smaalens-banen (vestre linje) passerer gjennem herredet, stationer
V. og Saaner. V. sparebank, oprettet 1860. Antagen
formue for V. med Hvitsten 1912 5 240 000 kr., indtægt
793 000 kr.
Vestenfjeld ske Norge, se Norge, landsdele (bd. V,
sp. 1213).
Vesteraalen kaldes med et fællesnavn de store
tæt-bebyggede øer Hadseløen (102.6 km.^). Langøen (886.60
km.^) og Andøen (512.49 km.^) nord for Lofoten paa
grænsen mod Tromsø amt. Paa disse øer boede der i
1910 18474 mennesker. V. sammen med Lofoten
ud-gjør de bedste fiskedistrikter i Nordland. I de senere
aar er ogsaa jordbruget gaaet sterkt frem, og der ér
blomstret frem en livlig industrivirksomhed, særlig paa
Hadseløen. V., der foruden førnævnte øer omfatter dele
af Hinnøen og Østvaagø m. fl., udgjør et eget
sorenskriveri bestaaende af fem herreder. Sorenskriveriet
har et fladeindhold paa 2538.64 km.^ med en
folkemængde paa 24951 (1910). Sammen med Lofoten
udgjorde det tidligere et fogderi.
Vesterås, se Vasterås.
Vesterbotten, se Västerbotten.
Vestergötland, se Västergötland.
Vesternorrlands län, seVästernorrlands län.
Vestervik, se Västervik.
Vesterøen, 15.19 km.^ stor skogbar ø i
Hvaler-øgruppen. I 1910 boede der 654 mennesker i 110 huse.
Vestfjorddalen, Maaneelvens dalføre, vest for
Tinn-sjø, Tinn herred. Telemarken. Paa sydsiden Gausta. I
V., hvor før Bjukan var den største seværdighed, er nu
den nye fabrikby Bjukan (Saaheim) vokset frem ved
udbygningen af Bjukan med de store fabriker og
kraftstationer ved Saaheim og Vemork. Gjennem V. den elektriske
jernbane fra Bollag ved Tinnsjø til Saaheim og Vemork.
Vestfjorden, den brede aabne fjord mellem
Lofot-øerne i nordvest og Salten i øst og sydøst. V. har en
længde af 160 km. regnet fra Værø i vest til Barøen
ved indløbet til Ofotfjorden i nordøst. Dens største
bredde er 90 km. V. har en nordøstlig retning, er
bredest i sydvest og smalner jevnt af mod nordøst,
indtil den ved Barøen deler sig i Tjeldsundet mod nord
og Ofotfjorden mod øst. Mod øst sender den talrige
lange og krogede fjorde ind mellem Saltens høie, steile
fjelde. Paa V. foregaar de rige lofotfiskerier.
Vestflandern,Belgien,provins (se Flandern); 874 135
indb. (1910).
Vestfold, det gamle navn paa landskabet vest for
Kristianiafjorden (Folden), omfattede det nuværende
Jarlsberg og Larvik amt samt Lier og Eker prestegjeld
af Buskeruds amt. I V. laa Skiringssal (s. d ).
Vestfossen, strandsted omkring jernbanestationen og
ved fossen af samme navn. Øvre Eker herred. Mange
industrielle bedrifter. I 1910 956 mennesker i 114 huse.
Vestfossen, vandfald (17 m.) i Vestfosselven, der
udspringer af indsjøen Ekern og falder i Dramselven ved
Haugsund. V. opgives for tiden (1913) at repræsentere
1160 eff, hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
