Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vigeland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1879
Vigne—Vikedalselv
1880
1 jan. 1911 sammen med Konsmo udgjorde Nordre
Undal herred. Vigtigste næringsveie er jordbrug og
skogdrift. Meieri, flere sagbrug. Gjennem herredet
fortrinlig hovedvei, der sætter distriktet i forbindelse med
Mandal og den sørlandske kysthovedvei. Nordre Undal
sparebank, oprettet 1867. Antagen formue 1912 932 000
kr., indtægt 111000 kr.
Vigne [vin] (lat. vigna), vinbjerg.
Vignett (af vigne, vinranke), ornamental forsiring i
en bog, anbragt over eller ved afslutningen af et afsnit.
Vignola [viM’la], Giacomo Barozzi (1507—73),
ital. arkitekt. Han var pavelig arkitekt og arbeidede
efter Michelangelos død ved Peterskirken. Mest kjendt
er han ved sin systematiserende haandbog over
«søile-ordenerne» (1563).
Vigny [vim’], Alfred de, greve (1797—1863), fr.
forfatter. Som romantisk digter begynder han allerede
før V. Hugo og i A. Chéniers fodspor; den romantiske
vilkaarlighed og formløshed bekjæmpede han dog
bestandig. Forud for V. Hugo i tid var han ogsaa paa
den historiske romans omraade («Cinq Mars», 1826, efter
W. Scotts mønster). I romanen «Stello», skuespillet
«Chatterton» og digtet «Moïse» fremsætter han
romantikernes idé om digteren som den altid af burgeoisiet
uforstaaede og mishandlede. Hans digte foreligger i den
af ham selv udgivne samling «Poèmes antiques et
modernes» og i den posthume «Les destinées». De bæres af
en fornem og ensom pessimisme, delvis inspireret af Byron,
og bevæger sig gjennem ophøiede billeder og symboler.
Vigo, Spanien, by i prov. Pontevedra, ved Ria de V.,
liden vik af Atlanterhavet; 23 250 indb. Slotsfæstning.
Fiskeri, konservefabriker. En af Spaniens første
havnebyer paa grund af den transatlantiske skibsfart (1911
bl. a. 34000 udvandrere). Norsk vicekonsulat.
Anløbssted for den statsunderstøttede norsk-spanske linje.
Vigra, 19.81 km.^ stor flad, myrlændt og skogbar ø,
nord for Aalesund, Roald herred, Romsdals amt. Paa
øen boede i 1910 926 mennesker i 140 huse.
Vigsnes, se Visnes.
Vik, Ingebrigt Hansen (1867—), n. billedhugger.
V. er opr. uddannet som træskjærer, studerede 1885—
86 ved akademiet i Kbh. og senere under Ingjalbert i
Paris. Af hans harmoniske, furmskjønne verker kan
nævnes «Arbeideren» (1901; nu i Bergens galleri) og de
to marmorstatuer af unge kvinder i Kunstmuseet. Han
lik første pris for sine udkast til monumenter for Abel
(1902) og Camilla Collett (1905), men kom dog ikke til
at udføre nogen af disse arbeider. Megen interesse
vakte hans udkast til Eidsvoldsmonumentet (1910). To
arbeider, som han udstillede i Budapest 1906, blev
belønnet med guldmedalje og blev indkjøbt af den
ungarske stat.
Vik, Oddmund Jakobson (1858—), n. publicist
og politiker. Udeksamineret fra Stord seminar 1877 og
arbeidede 1878—88 som folkehøiskolelærer, tilsidst ved
egen skole i Jarlsberg. 1890—1907 redaktør af
«Stavanger avis». 1898—1901 og siden 1904 medlem af
Stavanger bystyre og for 1913 dets ordfører. 1900—03,
og 1909—12 repræsenterede han Stavanger i stortinget,
hvor han tilhørte venstre.
Vik, liden havbugt (s. d.), sjeldnere om en større
(f. eks. svensk Bottniska viken).
Vik, herred i Nordlands amt, syd for Brønnø, 150.37
km.^ med 3274 indb. (1910); 11.74 pr. km.^ Herredet,
som svarer til V. prestegjeld og sogn, ligger paa
nordsiden af den ytre Bindalsfjord og dens arm Urs^orden.
Sterkt indskaaret kyst med en række udenforliggende
øer, holmer og skjær. Fladt, veldyrket forland med tæt
bebyggelse. Jevnt stigende, ikke synderlig høie skogbare
fjelde i den østlige del. Af arealet opgives 19.85 km.^
at være aker og eng, 28.22 km.^ skog, 6.24 km.^
ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og myr. 4664 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
nyopdyr-kedes 1141 maal. Vigtigste næringsvti er jordbrug og
fiskeri. Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til
21 967 kr. To meierier, en hermetikfabrik, flere sagbrug.
Brønnø sparebank, oprettet 1860. Hovedveisforbindelse
med Brønnø. Antagen formue 1912 763 000 kr.,
indtægt 277 000 kr.
Vik, herred i Nordre Bergenhus amt, omkring den
midtre del af Sognefjorden, 714.66 km.^ med 3417 indb.
(1910); 4.91 pr. km.^ Herredet, som svarer til V.
prestegjeld med V., Arnefjord og Kvamsø sogne, ligger med sin
største del (sognene V. og Arnefjord) paa Sognefjordens
sydbred. Kysten er indskaaret af flere smaafjorde
(Arnefjord og Finnefjord i syd og Laanefjorden i nord). For
det meste steilt stigende bredder med spredt bebyggelse.
Ved V. hovedbygd strandstedet Viks ør en med 426
indb. (1910). Syd for strandstedet en forholdsvis bred
bygd med veldyrkede gaarde. Mægtige fjelde tildels med
evig sne. Fresviksbræen i s.ø. ligger i en høide af 1568 m.
Af arealet opgives 15.23 km.^ at være aker og eng, 79.04
km.^ skog, 11.99 km.^ ferskvand; resten er snaufjeld,
udmark, myr og sne. 2014 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 632 maal. Vigtigste
næringsvei er jordbrug. Betydelig frugtavl. To meierier,
flere sag- og møllebrug. Paa Viksøren udkommer ugebladet
«Sogningen». Ved V. kirkebygd to gamle kirker (Hove,
restaureret og vel vedligeholdt stavkirke, og Hoprekstad
stavkirke). V. sparebank, oprettet 1846, Antagen
formue 1912 3109000 kr., indtægt 520000 kr.
Dampskibsforbindelse med Bergen.
Vikar (lat.), den, som bestyrer et embede i en andens
sted, stedfortræder. Apostolisk v., se Apostolisk
præfekt. Vikariat, en v.s embede, bestyrelse af et
embede i en andens sted.
Vikebygd, herred i Søndre Bergenhus amt, n.ø. for
Haugesund, 83.39 km.^ med 1030 indb. (1910); 13.07
pr. km.^ Herredet, som svarer til V. sogn af Sveio
prestegjeld, ligger omkr. Aalfjorden. Spredt bebyggelse.
Kuperet lænde. Af arealet opgives 5.55 km.^ at være aker
og eng, 29.43 km.^ skog, 1.92 km.^ ferskvand; resten er
udmark snaufjeld og myr. 3421 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 187 maal. Vigtigste
næringsvei er jordbrug. Hovedveisforbindelse med
Haugesund. Fjære sparebank, oprettet 1875. Antagen formue
1912 756 000 kr., indtægt 163 000 kr.
Vikedal, herred i Stavanger amt, paa nordsiden af
Boknfjorden, 290.77 km.^ med 2105 indb. (1910); 7.76
pr. km.^ Herredet, som svarer til V. prestegjeld med
V., Sandeid og Imsland sogne, ligger omkr. fjordkrydset
(Yske-, Sandeid-, Vikedalsfjordene) i den nordlige del af
Ryfylke. Bebyggelsen er samlet i klynger ved
strandstedet Sandeid (130 mennesker i 36 huse) og ved V.
kirkebygd. Jevnt stigende kyster. Grytenuten i syd er
857 m. Af arealet opgives 18.36 km.^ at være aker og
eng, 51.54 km.^ skog, 9.06 km.^ ferskvand; resten er
udmark, snaufjeld og myr. 990 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 771 maal.
Vigtigste næringsveie er jordbrug og fiskeri. Udbyttet
af fiskerierne opgives for 1910 til 29149 kr. Et ysteri,
flere sag- og møllebrug. En del isdrift. Granitbrud.
V. privatbank, oprettet 1897. Dampskibsforbindelse
med Stavanger. Hovedveisforbindelse med Haugesund og
Søndhordland. Antagen formue 1912 1962000 kr.,
indtægt 261000 kr.
Vikedalselv udspringer af Bjørndalsvand med flere
vande i grænsen mod Søndre Bergenhus amt, flyder i
sydvestlig retning og falder ved Vikedal kirke i
Sandeid-fjorden, en arm af Boknfjorden. Nedslagsdistrikt 110 km.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
