Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vikefoss ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1883
Viklere-Vilhelm
1884
to sidste arter gaar mod nord til Steigen. Langs kysten
fra Farsund til Søndmør vokser den blødhaarede v. orobus,
hvis blomster er hvide med røde aarer. De øvrige arter
har kun liden udbredelse i vort land.
Viklere (tortricidæ), smaa sommerfugle med brede
og næsten retvinklede forvinger, og hvis larver som
oftest lever mellem sammenviklede blade, som de spinder
fast til hinanden og nærer sig af. Mange arter er
skadelige, især paa frugttrærne, hvor larverne borer sig dybt
ind i knopperne om vaaren og ødelægger blomsterne og
de unge blade. Æbleviklerens (carpocapsa
pomo-nella) larve er den bekjendte «æblemark», der gjør
æblerne markstukne. Af arter paa andre løvtrær kan
nævnes ekevikleren (tortrix viridona), som
undertiden kan helt afløve eketrærne i de sydlige dele af
landet. Ogsaa paa bartrær lever flere arter, som er
skadelige ved, at larverne borer sig ind dels i de unge
skud, som derved bliver misdannede, og dels i
konglerne, hvorved frødannelsen hindres.
Viksvand, 12.90 km.^ stort, aflangt vand i Gaular
herred, Søndfjord. V., der ligger i en høide af 160 m.,
har gjennem Gaula afløb til bunden af Dalsfjorden.
Vikten, øgruppen, der udgjør den væsentligste del af
V. herred. Nordre Trondhjems amt, ligger nord for
Foldenfjorden og bestaar af Indre- og Mellem-V. med
et samlet areal paa 121.30 km.^ og Ytre V. 89.91 km.^
De lave myrlændte og skogbare øer har en af lange
smale sund og viker sterkt indskaaret kyst og er adskilt
fra fastlandet i øst ved Nærøsundet. Paa disse øer
boede i 1910 2310 mennesker i 346 huse.
Vikten, herred i Nordre Trondhjems amt, nordvest
for Namsos, 317.27 km.^ med 3276 indb. (1910); 11.20
pr. km.^ Herredet, som svarer til V. sogn af Nærø
prestegjeld, ligger nord for den brede, aabne Foldenfjord
og bestaar af de lave træbare øer: Indre-, Mellem- og
Ytre V. med omkringliggende øer, holmer og skjær.
Kysten er sterkt indskaaret. Terrænet myrlændt. Af
arealet opgives 11.47 km.^ at være aker og eng, 3.23
km.^ skog, 6.47 km.^ ferskvand; resten er myr og
fjeld-knauser. 9754 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901 — 07 nyopdyrkedes der 528 maal. Vigtigste næringsvei
er fiskeri og fædrift. Udbyttet af fiskerierne opgives for
1910 til 828 050 kr., deraf falder 788 499 kr. paa
skreifisket. Meieri, tranbrænderi. Tre fyre. V. sparebank,
oprettet 1858. Antagen formue 1912 1030 000 kr.,
indtægt 570000 kr.
Viktualiebrødre, d. s. s. fetaliebrødre (s. d.).
Viktualier (lat.), fødevarer.
Vikør (ved kgl.resol. af 1 dec. 1911 omdøbt til Kvam),
herred i Søndre Bergenhus amt paa nordsiden af
Hardangerfjorden, 453.82 km.2 med 3400 indb. (1910); 7.93
pr. km.^ Herredet, som svarer til Kvam prestegjeld med
Vikøy og Øistesø sogne, er et kystdistrikt i den midtre
del af Hardanger. Kysten er her indskaaret af flere
trange smaafjorde (Noreimsund og det lange, smale
Fiksesund). Tæt bebyggelse omkr. Vikøy kirkested.
Vel-dyrkede gaarde i bakket lænde. Frodig vegetation.
Torefjeld i nord er 1044 m. Af arealet opgives 20.44
km.^ at være aker og eng, 94.07 km.^ skog, 15.49 km.^
ferskvand; resten er udmark, myr og snaufjeid. 7774
maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
nyopdyrkedes 803 maal. Vigtigste næringsvei er jordbrug
(fædrift) og frugtavl (22 894 frugttrær). Flere hoteller. To
meierier, saftfabrik. To vognfabriker, flere sag- og
mølle-brug. Adskillig husflid (træskjæring). 1 Noreimsund
missionsskole og ungdomsskole. Der udkommer et
ugeblad. To banker: V. sparebank, Kvams privatbank.
Antagen formue 1912 3 096 000 kr., indtægt 545 000 kr.
Hovedvei over Kvammeskogen om Samnanger til
Trengereid ved Vossebanen.
Vilaine [vilæn], Frankrige, elv i det østlige Bretagne,
løber forbi Rennes og Redon, optager bl. a. Ille (fra
høire) og munder i Atlanterhavet nordvest for Loire,
220 km. lang (farbar 145 km.).
Vilajët, fra arabisk stammende ord i Tyrkiet,
benyttet som betegnelse for provins eller
forvaltningsom-raade med en «vali> i spidsen som guvernør. Et v.
deles i flere sandjaker eller sandschaker.
Vilde jagt, i germansk folketro en natlig jagende
skare af spøgelsesagtige væsener. 1. En gjengangerflok
med mandlig eller kvindelig fører (f. eks. den norske
oskorei, s. d.), 2. Rytter med hunde ofte jagende efter
kvindelige skogvæsener (jfr. Vilde jæger og Døden).
Vilde jæger, i Tyskland benævnelsen paa et natligt
jagende spøgelsesvæsen. Tilsvarende forestilling
gjen-findes i Danmark og Sverige. V. j. følges af gjøende
hunde, jager efter skogkvinderne, og i enkelte egne
tænkes han at trænge ind i husene og bortføre de
døendes sjæle (se Odin).
Vildelse, se Delirier.
Vildfarelse. Det viser sig ofte, baade hvor det
gjælder strafbare eller skadegjørende handlinger, og hvor
det gjælder kontrakter o. l., at en persons optræden
har været grundet paa vildfarelse, og spørsmaal opstaar
da, om og i hvilken grad vedkommende selv maa bære
følgerne af sin vildfarelse. Herom har der i tidens løb
gjort sig meget forskjellige meninger gjældende, og det
er vanskeligt at opstille nogen almindelig regel. I
strafferetslig henseende kan man sige, at en v.
an-gaaende faktiske forhold som regel virker befriende
for straf (straffelovens § 42), medens løsningen, hvor
det gjælder en v. af juridisk art (d. e. om hvilke følger
en handling medfører efter loven), kan stille sig
forskjellig efter de foreliggende forhold. I civilretten
er man mere tilbøielig til at lade en v. gaa ud over
den vildfarende, medmindre den anden part har
forst aaet eller burde forstaaet, at v. forelaa.
Vildgaas, se Gaaseslegten.
Vildkat, se Katte.
Vildstraa, se Finnskjeg.
Vildsvin, se Svin.
Vildvin (ampélopsis), klatrende buske, besiegtet med
vinranken og med ranker ligesom denne. Bladene er
ofte koblede, blomsterne, som er enbo eller tokjønnede,
sidder i kvast. Bærene er bløde med ét til fire frø.
30 arter i tempererede og varme egne; af disse dyrkes:
almindelig v. (a. quinquefolia), som hører hjemme i
det østlige Nordamerika og som er en hyppig dyrket
prydbusk til dække for husvægge og verandaer. De
store femkoblede blade bliver om høsten vakkert
rodeller brunfarvede. Ogsaa en anden art, a. veitchii, hvis
blade varierer i form paa samme individ, fra hele til
trekoblede, dyrkes en del.
Vilhelm, konger i England. 1. V. I Erobreren
(1027—87), konge 1066—87; uegte søn af hertug Robert
Il af Normandie. Fulgte faderen som hertug 1035 og
udmerkede sig i talrige feider med den franske adel.
Efter kong Edvards død jan. 1066 samlede V.| en
velrustet rytterhær, landede sep. s. a. ved Pevensey og slog
den nyvalgte konge Harald Godwinsson ved Sellac. V.
kronedes dec. s. a. til konge i London. Angelskchserne
valgte Edgar Atheling (s. d.) til konge, men h^ kunde
intet udrette trods hjælp fra Skotland og Danmark.
De fleste stormandsgodser uddelte V. til sine mænd
efter den franske lensherreret og gjorde normannisk
fransk til offentligt sprog. Alt jordegods, kvæg og
skatskyld optegnedes 1085—86 paa V.s befaling i
«Domes-daybook>, hvorpaa alle vasaller maatte sverge ham
umiddelbar lensed paa mødet i Salisbury 1086. V. egtede
1053 Mathilde af Flandern; deres sønner var Robert af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
