Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voltameter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1923
Vordingborg -Voss
1924
Skogen (26 pet.) mest naaleskog. Blandt næringsveiene
staar kvægavlen i forgrunden. V. har statholder fælles
med Tirol, men egen landdag. Hovedstad er Bregenz.
1782 kom V. under Tirol, 1805 under Bayern, 1814 under
Østerrige.
Vordingborg, Danmark, Sjællands sydligste
kjøb-stad, ved en udmerket naturhavn. V. er meget gammel,
men fik først betydning, da det interessante V. slot blev
anlagt i 12 aarh. 4003 indb. (1911).
Vor Frelsers kirke i Kra. er opført 1694—99, efterat
byens første kirke, Hellig Trefoldighedskirke, som laa
paa den nuværende Johanneskirkes tomt, var ødelagt
ved ildebrand 1686. 1849—50 blev den ombygget efter
en af hamburgerarkitekten Chateauneuf udarbeidet plan ;
ved denne anledning fik kirken sit høie taarn og helt
nyt inventar, deriblandt altertavle af den tj’ske maler
E. J. v. Steinle og døbefont af O. H. Fladager. Senere er
i korets vinduer indsat glasmalerier af E. Vigeland. Den
gamle rigt udskaarne altertavle, døbefont og prækestol
findes nu i Kunstindustrimuseet i Kra.
Vormen, den ca. 30 km. lange vandrige elv, der
bringer Mjøsens vandmasser ned i Glommen ved Aarnes.
V. er jevnt flydende uden væsentlige stryk eller
vandfald. Ved Svanfossen er reguleringsdam. Gjennem V.
fløtedes i 1905 26 850 tylvter tømmer.
Vornedskab. I de urolige tider efter Valdemarerne
stillede bønderne i Danmark sig i stor udstrækning
under en stormand, som ydede dem beskyttelse; de blev
hans vornede, men bevarede forøvrigt fuld frihed.
Efter-haanden som det i 14 —15 aarh. begyndte at skorte paa
arbeidskraft i landbruget, ledede dette til det eg. v., i
kraft af hvilket fæsterens sønner var pligtige til at
overtage jord paa godset, ligesom fæsterens opsigelsesret
forsvandt. Bonden blev bundet til sit gods og kunde sælges
og bortgives med det. V. ophævedes først 1702. 1733
indførtes det i flere henseender værre stavnsbaand (s. d.).
Voronesk, Rusland. 1. Guvernement, ved Don, 65 895
km.^ 3 356 000 indb. (1910); 51 pr. km.^ Landbruget
leverer mest rug, af kvægbestanden er især faarene
talrige. — 2. Guvernementets hovedstad, kort ovenfor
mundingen af elven V. i Don, 150 m. o. h , 91 000 indb.
Vorsterman [f-], Lucas (1595—1675), nederlandsk
kobberstikker, mest kjendt for sine stik efter Rubens
(«Korsnedtagelsen», c Amazoneslaget» o. m. a.). Han har
desuden gjengivet billeder af en lang række andre
kunstnere, saaledes v. Dyck og Holbein (portræter) og
af Carravaggio («Rosenkransfesten»).
Vortemelk el. ringormgras (euphorbia), urter
eller buske, tilhørende vortemelkfamilien. Bladene er
hele og oftest helrandede. Blomsterstanden er
sammensat og meget eiendommelig. En smaablomsterstand,
«blomsterkop», bestaar af en hunlig blomst og udenom
denne fem grupper af siksakstillede nøgne hanblomster;
koppen er dækket af et klokkeformet, femfliget dække,
dannet ved sammenvoksning af fem høiblade; i randen
har kopdækket fire gulagtige kjertler, som sidder mellem
dets flige, undtagen i det ene mellemrum, hvor den
langstilkede nøgne, tretallige hunblomst bøier ud af
kopdækket. 600 arter, især i varme lande. Af de norske
arter,der alle indeholder melkesaft, kan nævnes strand-v.
(e. palustris), indtil iV^ m. høi stængel med talrige
lancetformede blade og skjermformet blomsterstand; vokser
paa strandkanter i det sydøstlige. Et alm. ugræs i akre
er den spædere e. helioscopia, som gaar mod nord til
Lofoten, Som prydplanter dyrkes e. piilcherrima med
vakkert røde høiblade om blonisterstandene, «julestjerne».
Vortemelkfamilien (euphorhiaceæ), frikronet,
tofrø-bladet plantefamilie, bestaaende af urter, buske og trær
med oftest spredte blade med eller uden akselblade.
Blomsterstanden er sammensat af kvastlignende stande.
blomsterne mangler ofte krone og er særkjønnede,
hanblomsterne har blomsterdækblade og støvdragere i samme
antal, hunblomsterne har en trerummet frugtknude.
Oftest kapselfrugt, der ved aabningen deler sig i tre dele,
svarende til frugtbladene, medens en søile staar igjen i
midten. 200 slegter med ca. 3500 arter, udbredt over
saa godt som hele jorden. I Norge to slegter,
vortemelk (s. d.) og m er c ur i al i s (s. d.).
Vorter kan være af forskjellige slags; de almindeligste
(verrucæ vulgares) opstaar ved en abnorm vekst af
hudens papiller, i alm. forbundet med en tilsvarende
fortykkelse af overhudens epitel.
Vorterø, 10.49 km.^ stor, bjergrig ø n.ø. for Tromsø,
Skjervøy herred, Tromsø amt. Paa øen boede i 1910
118 mennesker i 15 huse.
Vortesvin, se Svin.
Vortice’ller, se Infusion sdyr.
Vorwärts [forværts], det tyske socialdemokratis
hovedorgan, grundlagt 1884 under navn «Berliner
Volksblatt» og fik sit nuværende navn fra 1 okt. 1890.
Udkommer daglig, søndage med det illustrerede tillægsblad
«Die neue Welt». Chefredaktør 1890—1900 W. Liebknecht.
Vos [foss], Gornelis de (1585—1651), flamsk
maler, ved sin jevne opfattelse og sin solide
gjennem-førelse en af den nederlandske kunsts betydeligste
portrætmalere. Han har ogsaa malet religiøse og
mytologiske billeder. — Hans broder Pauwel de V. (1590—
1678) var en dygtig dyremaler.
Vosges fvåi], Frankrige, departement, ved østgrænsen
(les Vosges, d. e. Vogeserne, s. d.), 5903 km.’^ 433 900
indb. (1911). Hovedstad er Épinal.
Voss [f-], Joachim Andreas (1815—97), n. læge.
1850 lektor og 1861 prof. i anatomi; underviste samtidig
i retsmedicin. Tog 1875 afsked og helligede sig siden
den tid til sin overmaade store privatpraksis, idet han
som praktiserende læge nød et ry, som tør have været
uovertruffet i Norge. V. offentliggjorde allerede 1867—68
meddelelser om af ham udførte ovariotomier, og hans
talrige videnskabelige afhandlinger omhandlede
overhovedet ligesaa meget emner, som vedrørte den praktiske
medicin, som hans specielle universitetsfag.
Voss [f], Olav (1864—1912), n. skuespiller, var
knyttet til Bergens teater og forskjellige teatre i Kra.,
senest til Nationalteatret fra dets aabning 1899. V. \ar
en klog og flink skuespiller, med lune og god evne til
karakteristik; han bevægede sig efterhvert fra unge
elskere og letsindige fyrer til gode borgere. I det
moderne norske drama spillede han fortjenstfuldt en række
mellemroller. — Gift med Johanne V, f. Paulsen
(1868—), n. skuespillerinde, som ogsaa har spillet
saa-vel ved scenerne i Bergen som ved forskjellige
Kristiania-scener, fra 1899 ved Nationalteatret. Hun har spillet
unge piger med naturlig livlighed og senere unge fruer
og desuden figurer fra de brede samfundslag med
adskilligt held.
Voss [f-], Peter Christiansen (1837—1909), n.
skolemand, filologisk embedseksamen 1861, grundlagde
1863 sammen med J. J. Aars (s.d.) Aars og Voss’ skole i
Kra. V. var en fremragende skolemand, hvis kjendskab
til Norges og andre landes skolevæsen ofte blev taget i
anvendelse af det offentlige, hvorfor ogsaa en lang række
reformer paa skolens omraade er knyttet til hans navn.
Sammen med H. Trier var han medstifter og
medudgiver af fag tidsskriftet «Vor ungdom» 1879—1903.
Han udgav en række fortrinlige lærebøger i tysk.
Voss, herred i Søndre Bergenhus amt, øst for Bergen,
928.01 km.2 med 7919 indb. (1910); 8.92 pr. km.^
Herredet, som svarer til V. prestegjeld og sogn, er et
indlands- og skogbrugsdistrikt. Herredet bestaar af den
forholdsvis brede Vossebygd (Vangen) omkring Vangs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
