Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vosseelven ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1925
Vosseelven—Vries
1926
vandet og det dalføre, som mod n ø. fører over til
Vossestranden og Stalheim samt den lange, trange, spredt
bebyggede Raundal, hvorigjennem Bergensbanen gaar.
Den eg. Vossebygd er en god jordbrugsbygd med
vel-dyrkede gaarde i bakket lænde. Høie, vakkert formede
fjelde. I nord Lønehorgen (1424 m.), i syd Graasidcn
(1302 m.), i øst Hondalsnuten (1457 m.). Af arealet
opgives 53.61 km.^ at være aker og eng, 107.14 km.^ skog,
33.85 km.^ ferskvand"; resten er snaufjeld, myr og
udmark. 3171 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901 — 07 nyopdyrkedes 1452 maal. Vigtigste næringsvei
er jordbrug. Betydelige skiferbrud. Tre meierier, flere
sag- og møllebrug. Ved V. kirkested strandstedet Vo s s
e-vangen (Vangen) med 1486 mennesker i 168 huse.
I strandstedet en række hoteller (Fleischer, Prestegaard,
Missionshotellet m. fl.), apotek, flere fabriker,
elektricitets-verk, bad, to banker, kommunalt og privat sygehus,
pleiehjem for tuberkuløse. Der udkommer tre ugeblade.
I nærheden V. folkehøiskole. V. er centrum for en livlig
turisttrafik, der herfra fordeler sig over Stalheim til
Sogn og over Eide til Hardanger (automobilruter).
Antagen formue 1912 6 500 000 kr., indtægt 1293 000 kr.
— Sprog. Ligesom i Hardanger og Sogn, Hallingdal
og Valdres antager diftongerne ei og øy udtale som ai
og åy; de gamle lange vokaler danner sedvanlig nye
diftonger, d bliver til ao, ö tildels til ou (mindre paa
V. end i Hardanger og midtre Sogn); z’ og jj faar gjerne
et forslag af en slags e-lyd. Fælles for V. og Hardanger,
i modsætning til nabomaalene, er det, at ang bevares
med a, ikke faar å eller ao. Ligeledes har V. ligesom
væsentlige dele af Hardanger og Sogn i visse tilfælde
en udtale af oldn. u omtr. som tysk o i Sohn, f. eks. i
begge stavelser i göl’o, gul. V. har nemlig (som dele af
Hardanger) bevaret oldn. u i endelser, med denne udtale,
deriblandt ogsaa for udlydende r som bøiningsendelse
(i sen oldn. ur). Af konsonantforbindelser merkes de i
eksempler som navn, låft, ops, vçtle, kvçdn, finna, kadla.
Ligesom i Hardangers maal er den sterke artikel for
hankjøn æ, den svage o, begge i dativ (^)ne, sterkt
han-kjøn og intetkjøn har i dativ æ, de svage a. I ubestemt
flertal er r bortfaldt; dativ flertal har o. Verberne har
særskilte flertalsformer i præsens og tildels i fortid;
disse ligner temmelig meget dem i Hallingdal og Valdres.
Vosseelven dannes ved sammenløbet af
Raundals-elven fra øst og det vasdrag, som fra nø,
gjennem-strømmer Vossedalen. Den egentlige V. løber ud af
Vangsvandet (Vossevangsvandet) (s. d.) og flyder i omtrent
ret vestlig retning ud i den trange Bolstadfjord ved
Evanger. V. er fiskerig. Nedslagsdistrikt 1450 km.^
Vossestrandenj herred i Søndre Bergenhus amt,
n.ø. for Voss, 554.96 km.^ med 1911 indb. (1910); 3.57
pr. km.^ Herredet, som svarer til V. prestegjeld med
Opheim og Vinje sogne, ligger omkring det dalføre,
som fra den egentlige Vossebygd fører over til
Nærø-fjorden i Sogn. Veldyrkede gaarde, for det meste i
bakket lænde. Flere store hoteller (Tvinne, Vinje,
Framnes, Stalheim). Af arealet opgives 15.74 km.^ at være
aker og eng, 47.74 km.’^ skog, 8.33 km.^ ferskvand;
resten er snaufjeld, myr og udmark. 1823 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 383
maal. Vigtigste næringsvei er fædrift. Adskillig hesteavl.
Gode fjeldbeiter. Et meieri, flere sag- og møllebrug. V.
sparebank, oprettet 1876. Antagen formue 1912 1662 000
kr., indtægt 296 000 kr.
Vossevangen, se under Voss herred.
Vosz[f-], Johan Heinrich (1751 -1826), t. digter
og filolog. V. har indlagt sig store fortjenester af tysk
aandsliv ved gjennem sine oversættelser at have gjort
Homer tilgjængelig for den tyske almenhed. 1781 kom
«Odysseen», 1793 «Iliaden». Af hans originale digter-
verker har kun to havt blivende værd, landsbyidyllerne
«Luise» (1795) og «Der siebzigste Geburtstag> (1781).
Votere (lat.), stemme; votering, afstemning.
Votïv (lat.), lovet guderne som tak el. 1.
Votivgaver, se Offer.
Votjaker, finsk-ugrisk folkeslag i det østlige Rusland,
boende i guv. Vjatka og i mindre antal i Perm, Kasan,
Ufa og Samara. V. driver akerdyrkning og kvægavl;
deres antal anslaaes til 425 000.
Votter, se Hansker.
Votum (lat.), afgivelse af stemmerne fra en
repræsentativ forsamlings medlemmer. Ledsages et v. af
begrundelse, kaldes det motiveret v., ellers simpelt v.
I nationalforsamlinger tales om t i 11 i d s- og m i s t i 11 i d
s-votum lige overfor regjeringen, hvis forbliven eller
afgang er betinget af et saadant v.s afgivelse. Ved kollegiale
domstole, som f. eks. høiesteret, er et v.
dissenterende, naar et eller flere enkelte medlemmer, som
forbliver i mindretal, redegjør for sin afvigende mening.
Vox (lat.), stemme; v. po’pul i v. dëi, folkets stemme
er Guds stemme.
Vraavand, 20.30 km.^ stort vand i Telemarken, syd
for Bandak. V., som ligger i en høide af 245 m, har
gjennem den korte Storstrøm med sluser for
dampskibsfarten afløb til Nisservand i øst. V. har en langstrakt
form med hovedudstrækning i retningen øst—vest. Langs
nordbredden hovedvei. Paa V. dampskib.
Vraca (Vratza), Bulgarien, paa nordskraaningen af
Balkan, nordenfor Isters gjennembrudsdal; 15 000 indb.
Vrag er betegnelsen for et i sjøen flydende totalt
forlist fartøi eller resterne af et saadant; ligeledes skibe,
der med vilje eller frivillig er sat paa land eller
inddrevet paa stranden og er brækket op.
Vrage, undersøge et varepartis beskaffenhed og
godhed og derved udskyde eller adskille, hvad der af partiet
ikke ansees for god kjøbmandsvare. Vrager, den
offentlig ansatte betjent, som forestaar vragningen.
Vrangfoss, vandfald (23 m.) i Lundeelven, vest for
Ulefoss. Opgives for tiden (1913) at repræsentere 5750
eff. hk., der ved regulering vil kunne bringes op til 9430.
Ved V. sluser for dampskibsfarten paa Vest Telemarken.
Vranja, Serbien, by ved Morava og jernbanen Belgrad—
Saloniki, 460 m. o. h., 12000 indb. Varme kilder (86°).
VrchHcky, Jaroslav (1853—), tsjekkisk digter.
Hans lyriske digte er fyldt af romantisk idealisme
(samlingerne: «Z hlubin», d. e. fra dybet, og «Sny o
stesti», d. e. drømme om lykken). Hans betydeligste
verk er «Duch o svet», d. e. aanden og verden.
Böhmer-folkets religiøse sagn behandler han i «Mythj». En del
af hans noveller er under titelen «Farvede skaar» overs,
til dansk.
Vrem, adelig sædegaard i sognet af samme navn,
Bohusian; eiedes i 16 og 17 aarh. af den norske adelsæt
Galde, ved hvis uddøen 1631 V. ved testamente gik over
til kronen. Fra denne overdroges godset 1648 til
brødrene Marselius, som i 1650 solgte det til Daniel Bildt
og hans hustru Dorothea Bjelke. Godset omfattede ved
lenets overgang til Sverige 1658 henved 55 fuldgaarde,
fordelt paa 74 brug foruden hovedgaarden.
Vreta kloster i Östergötland, nær Roxens kyst, var
et cistercienser-nonnekloster, antages stiftet 1162 af Karl
Sverkersson og opnaaede stor indflydelse og rigdom.
Kirken og rester af de øvrige bygninger findes endnu.
Vriendt [fnnt], Frans de, se Floris, Frans.
Vries [fris], Abraham de (ca. 1600—ca. 50), holl.
maler. Han har malet en række dygtige portræter, der
viser paavirkning fra Th. d. Keyser.
Vries [fris], Adriaen de (1560—efter 1627), holl.
billedhugger. Af hans i dekorativ henseende fremragende
arbeider kan nævnes «Markusbrønden» og «Hercules-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
