Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wandsbe(c)k ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1949
Wandsbe(c)k—Warszava
1950
han stod. Med W. naar den tyske middelalderdigtning
sit høidepunkt; han er ikke blot den største, men ogsaa
den mangesidigste af minnesangerne^ og han er den
eneste af dem, der med sin mandige, fædrelandske
holdning, sit egte og dybe stemningsliv og sin melodirigdom
formaar at virke umiddelbart gribende paa nutidslæsere.
Nytysk bearbeidelse af Simrock.
Wandsbe(c)k, Preussen, by i regjeringsdistriktet
Schleswig ved jernbanen Lübeck—Hamburg, lige udenfor
Hamburg; 36 000 indb. Brænderi, bryggeri, maskin- o. a.
fabrikation. Gartneri.
Wang, Jens Waldemar (1859—), n. maler. W.,
der er elev af den Kgl. kunst- og haandverksskole i Kra ,
af Chr. Krohg og Académie Julien i Paris, udstillede i
1880-aarene en række friske og kraftige billeder: «Gode
venner» (1886), «Fjøsidyl» (1888), «Eftersommer» (1889)
o. a., men har siden han 1890 blev teatermaler ved Kra.
teater væsentlig ofret sig for denne virksomhed. Ved
Nationalteatret har han siden dets aabning 1899 været
chef for dekoiationsvæsenet og har i denne stilling lagt
for dagen en overlegen smag og d3’gtighed, især ved sine
dekorationer til Ibsens og Bjørnsons dramaer.
Wankel, Georg Reinholdt (1843—1907), n.
land-mand og industridrivende. Efter grundige
landbrugsvidenskabelige studier overtog han 1869 efter faderen
godset Kambo, nær Moss, hvor han anlagde et stort
kalkbrænderi og drev mønsterbrug. Som autoritet i
landbrugsspørsmaal sad han fra 1892 en aarrække i
direktionen for Selskabet for Norges vel og var
land-mandsinteressernes répræsentant i
mellemrigslov-kommissionen af 1895. 1884—89 medredaktør af «Norsk
landmandsblad» og skrev forøvrigt meget om
landbrugsspørsmaal. 1889—91 repræsentant for Smaalenene paa
stortinget.
Wapiti, se Hjorte.
Wappers, Egidius Karl Gustav (1803—74), helg.
historiemaler, 1832 professor, 1840 direktør for akademiet
i Antwerpen. W., der havde modtaget sterke indtryk
fra ældre flamsk kunst (Rubens, van Dyck), er en af
grundlæggerne af den nyere belgiske malerkunst. Han
slog igjennem 1830 med «Borgermester v. d. Werff’s
heltedød i Leiden 1576». Af hans senere arbeider kan
nævnes «Brüssels befolkning sønderriver prins Fredriks
proklamation» og «Karl I paa vei til skafottet».
Warburg, Karl Johan (1852—), sv.
litteraturhistoriker, dr. phil. 1877 («Det svenska lustspeiet under
fri-hetstiden»), 1876 docent i Uppsala, 1891 professor ved
Göteborgs högskola, 1900 bibliotekar ved det svenske
akademis nobelbibliotek i Sthm., 1909 professor i
litteraturhistorie ved Sthm.s högskola. W. har skrevet en
stor mængde litterærhistoriske afhandlinger baade om
svenske forfattere (O. Dalin, A. M. Lenngren, Lidner,
V. Rydberg, Snoilsky) og udenlandske (Molière, «Holberg
i Sverige»); sammen med H. Schück en stor «Illustreret
svensk litteraturhistoria». W. har ogsaa deltaget i det
politiske liv (1905—08 medlem af rigsdagen).
Ward [wåddj, Artemus, se Browne, Charles.
Ward [wåddj, Mrs. Humphry (1857—), eng.
forfatterinde, sønnedatter af Thomas Arnold (s. d.), begyndte
sit forfatterskab med romanen «Robert Eismere » (1888),
en studie over religiøse problemer, og hører nu til de
mest læste engelske forfatterinder; øvrige romaner bl. a.
«David Grieve», «Marcella», «Sir George Tressady», «The
Marriage of William Ashe», «Eleanor».
Ward [ivådd], Sir Joseph George (1857—),
ny-seelandsk statsmand. Efterfulgte Seddon som
premierminister 1906—12, tillige finans- og forsvarsminister og
generalpostmester. Fortsatte det liberale partis
agrar-og arbeiderpolitik; var en tilhænger af Chamberlains
imperialisme og deltog 1907 i kolonikonferencen i London.
Warming, Johannes Eugenius Bülow (1841—),
d. botaniker, 1873 docent i botanik ved Kbh.s universitet,
1882—85 professor ved Sthm.s høiskole, 1885—1911
professor i botanik i Kbh. og direktør for den botaniske
have. W.s navn rækker langt udenfor Danmarks grænser;
han nævnes særlig som grundlægger af den økologiske
plantegeografi, der undersøger harmonien mellem
planteverdenen og den omgivende natur samt planternes
tilpasning til kaarene. W.s i denne retning banebrydende
verk € Plantesamfund» udkom 1895. Til W.s tidligere
arbeider hører det lille, men betydningsfulde skrift «Om
skudbygning, overvintring og foryngelse» (1884) samt
skildringen af den merkelige tropiske plantefamilie
«Podastemaceæ» (1881—1901), foruden bidrag til
Brasiliens flora «Symbolæ ad floram Brasiliæ» (1867—98).
Af det monumentale verk «Dansk plantevekst» er
udkommet «Strandvegetationen» (1906) og «Klitterne» (1907
—09). 1 «Den danske planteverdens historie efter istiden»
(1904) reiser W. en række botanisk vigtige spørsmaal,
som fremtiden maa løse. Norsk æresdoktor 1911.
Warmuth, Carl (1811 — 92), kom til Norge som
medlem af Harz-Verein og grundede efter dens
opløsning 1843 i Kra. en musikhandel med leiebibliotek
og forlagsvirksomhed. Forretningen, som blev landets
største i sit slags, fortsattes af sønnen Carl W. (1844 —
95), men er nu indgaaet i Norsk musikforlag.
Warnemünde, Tyskland, kystplads i
Mecklenburg-Schwerin, ved mundingen af Warnow, forhavn for
Rostock, jernbaneendepunkt (Rostock—W.); 4300 indb.
Fyrtaarn, redningsstationer. Fiskerøgeri, sjøbadested
(1908 henimod 20000 badegjester). Færgeforbindelse
W.—Gedser (s. d.), 1910-11 94 600 tons gods (5000 mere
end forrige aar) til, 70 000 (22 500 tons mere) tons fra
Danmark, endel heste, hornkvæg og fjærfæ, 60 — 70 000
passagerer i hver retning.
Warnow, Tyskland, elv fra den mecklenburgske
ind-sjøvidde, munder i Østersjøen ved Warnemünde, 128 km.
Warnsdorf, Østerrige, by i Böhmen ved nordgrænsen
(Lausitz), jernbaneknudepunkt; 21000 indb. Stor
tekstilindustri.
Warrant [wå’rdnt] (eng.), d. s. s. lagerbevis (s. d.).
Warrington [wå’rintn], England, by i Lancashire, ved
Mersey og Manchester sjøkanal, midt imellem Manchester
og Liverpool; 72000 indb. Stort garveri o. a. industri.
Warschau (rus. Warszava). 1. Russisk guvernement
(se Polen), et af de ti guvernementer, i hvilke Polen
blev delt i 1868, 17 479 km.^ med 272 mill. indb.
(1910); 142 pr. km.^ Af befolkningen er 74 pet. polaker,
16 pet. jøder, 5 pet. russere, 4 pet. tyskere. 72 pet. er
romersk-katolske, 6 pet. ortodokse, 5 pet. protestanter.
Stor faareavl. Industri i sukker, lin, læder m. m. —
2. Hovedstad i guv. W., paa Weichsels venstre bred;
872 500 indb. (1911). Fæstning med Alexander-citadel
(1832—35) og femten forter (1883—88). To jernbaner
fører over til forstaden Praga. Omkring slotspladsen
ligger de ældre bydele og udenom disse de nyere. W.s
industri sysselsætter (1900) over 33 000 arbeidere og
omfatter væsentlig forarbeidelse af maskiner og kemikalier,
tilberedning af næringsmidler. Stort uld- og
humle-marked. Jernbane til St. Petersburg, Brest, Mlava, Wien,
Kalisj. Dampskibsfart. Universitet (grundet 1816),
observatorium. Sæde for generalguvernøren, civilguvernøren,
katolsk og ortodoks erkebiskop. Norsk konsulat. Indtil
1526 var W. residens for hertugerne af Masovien, fra
1587 for de polske konger. 1793 besat af russerne.
Efter blodbadet paa disse april 1794 erobredes W. 5 nov.
s. a. af Suvarov. Ved Polens tredje deling 1795 tilfaldt
W. Preussen, var 1807—13 hovedstad i hertugdømmet
W., saa igjen russisk. Opstande 1830 og 1863.
Warszava [varsava], se Warschau.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
