Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wandsbe(c)k ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1951
Wartburg—Washington
1852
Wartburg, Tyskland, bjergslot ved Eisenach paa
nord-skraaningen af Thûringerwald, 394 m. o. h., bygget 1067
—73, var opr. residens for landgreverne af Thüringen,
under landgrev Hermann (1190—1216) arnested for tysk
digtning (sangerstevnet paa W.}. W. er blevet
navnkundig ved Luthers ophold (4 mai 1521 til 3 mars 1522)
og ved Wartburgfesten 18 okt. 1817. W. er restaureret
1847—70 af v. Ritgen, saaledes at landgrevehuset og
ridderhuset er de gamle, midtbygningen ny.
Wartburgfesten holdtes paa Wartburg 18 okt. 1817
af 500 tyske studenter til minde om reformationen og
slaget ved Leipzig. Efter den officielle fests afslutning
foranstaltede nogle studenter en demonstration med
opbrænding af adskillige reaktionære skrifter og nogle
militære insignier. W. gav regjeringen anledning til
kraftig indskriden mod frihedsbevægelsen.
Warthe, Oders største tilløb, udspringer i det sydlige
Polen, bliver farbar fra Konin, gaar ind i Tyskland forbi
Posen, danner i Brandenburg Warthebruch og munder
ud i Oder, 762 km. lang, 180 m. bred. Vanddistrikt
53 700 km.^ Ved Bromberger kanalen er W. forbundet
med Netze (Weichsel).
Warwick [wâ’rik], eng. jarletitel givet af Vilhelm
Erobreren til siegten Beaumont, efter dennes
uddøen 1267 til siegten Beauchamp, hvoraf Richard
Beauchamp (d. 1439) var Henrik V’s yndling og
betroede feltherre i krigene mod Frankrige; blev
medfor-mynder for Henrik VI og 1437 engelsk statholder i
Frankrige. Gjennem hans sønnedatter Anna arvedes
titelen af Richard Neville (1428—71), jarl af W. og
Salisbury, kaldt kongemageren. Denne støttede i
rosekrigene huset York og sikrede Edvard IV (1461—83)
troneQ i slaget ved Towton 1461. Forsonedes siden med
huset Lancaster og forjog Edvard IV, men denne vendte
tilbage og beseirede W. ved Barnet 1471, hvor W. faldt.
1547 skjænkedes titelen til John Dudley (s. d.), hvis
søn døde uden arvinger 1590. Familien Rich fik titelen
1618—1759, hvorpaa den gik over til Francis G
re-ville, en ætling af W. Titelen indehaves nu af Francis
Richard Charles Guy Greville (1853—).
Warwick [wå’rik], England, hovedstad i
Warwickshire, ved Avon, 12 000 indb. Paa en høi ved elven
staar jarlerne af W.s prægtige slot. Jernverker.
Warwick [wå’rik], by i de Forenede stater, Rhode
Island, 14 km. s.v. for Providence, ved
Narragansett-bugten; 26 629 indb. (1910).
Wash [wåsj, the, England, en grund bugt af
Nordsjøen, mellem kysterne af Lincolnshire og Norfolk,
30 km. ind i landet og omtrent samme bredde inderst.
Gjennem sandbankerne, som danner bunden, gaar to
render, Boston Deeps, som holdes aabne af elvene
Weiland og Witham, og Lynn Deeps, hvor Nene og Great
Ou e sender sine vande.
Washida (washidasten) er en meget god amerikansk
brynesten. W. bestaar væsentlig af kalcedon; af
lignende sammensætning, men noget finkornigere og
haardere er den saakaldte arkansassten.
Washington [wå’sii^tn], Booker Taliaferro (ca.
1859—), amer. pædagog, født som negerslave, har
op-rettet en stor skole for negre i Taskegee i Alabama med
legemligt arbeide som opdragelsesmiddel. Sit liv har
ha’l skildret i «Op fra slavestand», oversat paa norsk.
Washington [wå’siijtnJ, George (1732—99),
nordamer. statsmand; f. i Virginia^ søn af en rig planter,
hvis forældre forlod England 1657. Blev 1749
land-maaler, 1751 militsofficer og udmerkede sig i
grænsekrigene mod Frankrige 1754—58; derefter chef for
Virginias milits. Deltog i oppositionen mod Englands
overgreb, 1774 medlem af nationalkongressen i Philadelphia
og 1775 valgt til chef for den nordamerikanske hær, der
George Washington.
maatte organiseres fra grunden af; W. holdt sig dfrfor først
til defensiven. Fordrev mars 1776 general Howe fra
Boston, maatte atter vige, fik forsterkninger, gik over
Delaware og slog englænderne ved Princetown 3 jan.
1777. Led nederlag ved Brandywine og Germantown og
mistede Philadelphia, men efter alliancen med
Frankrige slog han general
Clinton ved Monmouth
28 juni 1779, gjenvandt
Philadelphia og tvang
general Gornwallis til
overgivelse i Yorktown
18 okt. 1781. Dermed
endte faktisk krigen ; 1783
sluttedes fred, W. opløste
selv hæren og vendte
hjem. Mai 1787 valgtes
han til den
grundlovgivende nationalforsamling
i Philadelphia, blev
formand for forsamlingen
og valgtes feb. 1789 til
Unionens præsident 1789
-97 (gjenvalgt 1792).
Arbeidede for et godt
forhold til England og
fik en handelstraktat
istand med dette land
1795. Negtede at lade sig vælge til præsident tredje
gang, men under en truende krig fra Frankrige
organiserede han atter hæren 1798 som øverste chef. Med
glimrende statsmands- og feltherreevner forbandt W. de
bedste egenskaber som menneske.
Washington [wå’siijtn], en af de Forenede stater,
ligger paa vestkysten ud mod Stillehavet og op mod
grænsen af Ganada og omgives forøvrigt af Idaho og
Oregon; 179031 km.^ med 1141 990 indb. (1910).
Kaskadefjeldene deler W. i to dele; den vestlige del er
nedbørrig og frugtbar, den østlige del er tørt steppeland;
hovedelven er Columbia. Klimaet er vest for
Kaskadefjeldene mildt og fugtigt, i det indre meget koldere.
Befolkningen øger meget raskt, den var 1860 bare 11600
og 1900 omkr. 518000. Af befolkningen 1910 var der
6000 negre, 11000 indianere, 12900 japanere og 2700
kinesere; af udenlandsk fødsel er 241227, deraf mange
norske; W. er en af de største norske stater.
Jordbruget er vigtigste næringsvei. Foruden korn (særlig
hvede) dyrkes frugt; fiugtavlen øger fra aar til aar og
havde 1910 en værdi af 60 mill. kr. W. har vældige
skoge af kjæmpetrær, som giver store mængder tømmer.
Fiskerierne er ogsaa betydelige, særlig fanges store
mængder laks (Columbia) ; deres samlede værdi 1910 var
50 mill. kr. Af mineraler findes kul, guld, lidt sølv etc.
Jernbanerne har en længde af 7000 km. foruden 1500
km. elektrisk bane. Hovedstaden er Olympia, største
by Seattle (237194 indb ). — W. blev territorium 1853 og
optaget som stat 1889. Til kongressen i W. sen ies to
senatorer og fem repræsentanter.
Washington [wå’siijtn], hovedstaden i de Forenede
stater, ligger i forbundsdistriktet Columbia, ved elven
Potomac og har 331069 indb. (1910), deraf er ca.
100000 farvede (negre). Gaderne skjærer hverandre
retvinklet som i andre amerikanske byer, men over dette
retvinklede system er der lagt et andet system af store
avenuer, som løber straaleformig sammen i aabne pladser;
disse avenuer har navn efter unionsstaterne. Hovedgaden
er Pennsylvania avenue, som i en længde af ca. 2 km.
gaar fra Kapitol (s. d.) til det Hvide hus, præsidentens
bolig, en enkel to etages hvid bygning. Af de mange
storartede offentlige bygninger kan nævnes kongres-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
