Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilson ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1993
Wilson—Windthorst
1994
beskrivelser over begge sine sogne. Der har neppe levet
nogen danskfødt mand i Norge, der i høiere grad end
W. har følt sig som nordmand. I sine skrifter bruger
han hyppig særnorske ord, og han begynder at skrive
stedsnavne paa norsk. I hans «Spydebergs beskrivelse>
fmdes ogsaa en norsk ordbog. W. stod ogsaa i første
række blandt forkjæmperne for et norsk universitet.
1793 indbød han til et møde i Kra., hvor han selv
indledede og fik nedsat en komité til sagens forberedelse.
Hans fem bind reiseiagttagelser (1790—98) rummer meget
af interesse fra indland og udland. [Litt.: H. Bakke,
cj. N. W., en kulturbeit» (1912).]
Wilson [wi’lsn], Horace Hayman (1786—1860),
eng. sanskritist; opr. læge og som saadan ansat i det
Ostindiske kompanis tjeneste studerede han i Kalkutta
de indiske sprog. I 1819 udkom hans stort anlagte
«Dictionary in Sanskrit and English». Senere fulgte bl. a,
oversættelser af indiske dramaer samt en afhandling om
indisk drama og teater. 1832 blev W. kaldt til Oxford
som professor i sanskrit.
Wilson [wi’lsn], Thomas Woodrow (1856—),
amer. præsident. Efter nogen tids virksomhed som
advokat blev han 1885 professor i historie og
socialøkonomi ved Bryn Mawor
college for kvinder ved
Philadelphia, 1888 ved
Wesleyan-universitetet og
knyttedes fra 1890 som
professor i rets- og
statsvidenskaber til Princeton
universitet, hvis rektor
(præsident) han blev 1902.
Valgtes 1910 til guvernør
for New Jersey efter en
glimrende seier for det
demokratiske parti. Dette
valg og hans energiske
kamp mod trustvæsenet
henledede
opmerksom-heden paa ham som
partiets kandidat til
præsidentværdigheden, med
hvilken han efter en
vældig valgkamp blev
beklædt 5 nov. 1912 for
perioden 1913—16. W. er forfatter af en række politiske
og historiske verker: «Congressional government» (1885),
«The state» (1889, ny udg. 1912), «Division and reunion,
1829—1909» (1893, ny udg. 1909), biografien «George
Washington» (1897, ny udg. 1900), en større «History of
the American people» (5 bd., 1902), «Constitutional
government in the United States» (1908).
Wilster, Christian Frederik E m i 1 (1797—1840),
d. forfatter. Adjunkt i Sorø 1822, s.a. cand. theol., 1828
lektor i græsk ved akademiet. W. begyndte tidlig at
dyrke poesien og har skrevet en del, især
leilighedsdigt-ning. Men langt større betydning har hans fortrinlige
oversættelser af «Iliaden» og «Odysseen» (1836—37).
Efter hans død kom en oversættelse af otte tragedier af
Euripides.
Wilton [wühl], England, gammel by i Wiltshire,
engang hovedstad i Wessex,
Wilts [wilts] (Wiltshire), England, grevskab i s.v.;
3562 km.^ 287 000 indb. Hovedstad er Salisbury.
Wimmer, Ludvig Frands Adalbert (1839—),
d. sprogmand. Dr. phil. 1868, docent 1871, professor i
nordiske sprog 1886—1910. Hans første arbeider angik
indisk. Med doktordisputatsen: «Navneordenes bøining
i ældre dansk» og de omtrent samtidige afhandlinger
om Nordens ældste runeindskrifter indtog han en plads
(Fot. af Buck, Washington.)
Thomas Woodrow Wilson.
som en af de betydeligste inden sit fag ved sin skarpe
analyse og klare fremstilling. Et hovedverk i
runeforskningen er «Runeskriftens oprindelse og udvikling i
Norden» (1874, sterkt omarbeidet paa tysk 1887). 1 «De
danske runemindesmerker», 1—IV (1895—1908), har W.
givet en tolkning af danske runemindesmerker med
yngre runer. Norsk æresdoktor 1911.
Wimpffen, Emanuel Felix, baron (1811—84), fr.
officer, organiserede «turkos» i Algerie, udmerkede sig
i Krimkrigen og i Italien 1859, hvor han blev
divisions-general. Blev gavernør i Algerie og Oran, kaldtes til
Frankrige 1870, fik kommandoen over femte armékorps,
deltog ved Sedan, fik overkommandoen efter MacMahon
og undertegnede 9 sep. kapitulationen.
Winch [wi’nts], engelsk navn paa vevspil og alm.
brugt ogsaa ombord i norske skibe. W. kan være haand-,
damp- eller motorv^inch. W. kaldes ofte vinne (fr.). —
Winchmand, den mand, som «driver», styrer w.
Winchelsea [wVntsdlsT], England, landsby i Sussex;
700 indb. Vigtig sjøstad (Romney marsken var dengang
et sund) indtil 15 aarh. Se Cinque Ports.
Winchester [wi’ntsdstd], England, by i Hampshire,
ved Itchen; 21000 indb. Bispesæde med gammel (1079
—1486), stor og vakker katedral.
Winckelmann, Johann Joachim (1717—68), t.
kunstforsker, grundlæggeren af den klassiske
kunstarkæologi. 1754 gik han over til katolicismen for at
kunne overtage en post som bibliotekar hos kardinal
Albani i Rom. 1763 fik han overopsynet med de
romerske oldtidslevninger. I sit hovedverk «Geschichte
der Kunst des Altertums» (1764) trak han for første
gang op udviklingsgangen i oldtidens kunst. Af hans
øvrige verker skal nævnes «Gedanken über die
Nachahmung der griechischen Werke in der Malerei und
Bildhauerkunst» (1755), «Anmerkungen über die Baukunst
der Alten» (1762) og det store billedverk «Monumenti
antichi inediti» (2 bd., 1767). W. blev myrdet i Triest
af en italiener.
Windau (lettisk Wentes), Rusland, havneby i guv.
Kurland, ved elven Windaus munding i Østersjøen;
7000 indb. Norsk vicekonsulat.
Winden, se Slovener.
Windermere [wVnddinïd], Englands største indsjø,
i det sydlige af Cumberland, i indsjødistriktet, 15 km.^,
I7V2 km. lang, smal, med bakkede, skogklædte bredder,
med villaer og kursteder (ved østbredden byen W.).
Windhuk, tysk Sydvest Afrika. 1. Distrikt i
Herero-land med (1908) 9849 indb. (deraf 1916 hvide). Driver
kvægavl, jordbrug (mais, tobak, poteter) og vinavl. —
2. Hovedstad i distriktet W. og tillige tysk
Sydvest-Afrikas residensstad, har en udmerket strategisk
beliggenhed 1625 m. o. h. i en kilderig, frugtbar fjelddal
mellem Komas- og Onjati bjergene. Ved jernbane
forbundet med Swakopmund.
Wind River-fjeldene [wind rivd-], de Forenede
stater, Wyoming, naar i Fremont Peak 4202 m.
Windscheid, Bernhard Joseph Hubert (1817—
92), fremragende tysk jurist, 1847 professor i Basel, 1857
i München, 1871 i Heidelberg og 1874 i Leipzig. Hans
hovedverk er «Lehrbuch des Pandektenrechts» (9 opl.
1906). «Gesammelte Reden und Abhandlungen», blev
udgivet af Oertmann 1904.
Windsor [wi’ndzd, wi’nzd] (eg. New Windsor),
England, by i Berkshire, ved høire bred af Themsen; 14 000
indb. Det prægtige kongeslot W. Castle (Edvard III,
omkring 1344, oprindelig samlingssted for den
nyoprettede Hosebaandsorden) paa en kridthøide, ved
Themsen, med taarn, kapeller, vaaben- og malerisamlinger.
Windthorst, Ludwig (1812—91), t. politiker, 1849
medlem af Hannovers andet kammer, 1851 dets præsi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
