Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilson ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1995
Windward Islands—Winterthur
1996
dent, 1851—53 og 1862—65 justitsminister. Fra 1867
medlem af nordtysk og tysk rigsdag samt af det preussiske
deputeretkammer spillede han en meget betydelig rolle
som centrums smidige fører og en af Bismarcks ivrigste
og heldigste modstandere. Glimrende taler og taktiker
forstod han at holde det uensartede parti sammen og
knyttede polakker og welfer til det. En sammenkomst
mellem ham og Bismarck gav 1890 den ydre anledning
til dennes fald.
Windward Islands [wi’ndvdd-ai’ldndz7, se An t i 11 e r n e.
Wingar, Alfred Andersen- (1869—), n.
komponist, elev af Massenet og professor Gedalge i Paris,
har komponeret operaerne «Frithjof og Ingeborg» og
«Die alte Methode», musik til «Iraka», symfonier,
fiolin-koncerter, mindre orkesterstykker, sange.
Wingate [wVngët], S i r F r a n c i s R e g i n a 1 d (1861—),
eng. general; tjente i Indien og Aden 1881 — 83, deltog i
Nilekspeditionen 1884—85, guvernør i Suakin 1894, deltog
i felttogene i Dongola 1896 og i Abessinien 1897—98
(slaget ved Atbara). Slog 1899 mahdisternes hær ved
Um Debrikat, blev sirdar i Ægypten og er siden 1899
generalguvernør over Sudan. Skrev «Mahdism and the
Ælgyptian Sudan» (1889).
Winge, Emanuel Fredrik Hagbarth (1827—94),
m. læge. Efter bl. a. at have uddannet sig hos Virchow,
fungerede han fra 1858—66 som prosektor ved
Rigshospitalets patol.-anatom. laboratorium. Fra 1866 ansat
som professor i patologisk anatomi, fra 1869 til sin død
som professor i indre medicin i Kra. Offentliggjorde
1869 sammen med Hjalmar Heiberg det første beskrevne
tilfælde af forekomsten af bakterier ved «blodforgiftning»
(ved et tilfælde af «ulcerøs endokardit»). Skjønt hans
forfattervirksomhed ellers var forholdsvis liden, har han
øvet en overmaade stor indflydelse paa den norske
lægestand ved de store krav, han stillede til en grundig
undersøgelse ved sygesengen.
Winge, Mårten Eskil (1825—96), sv. maler,
studerede først i Düsseldorf, senere i Paris (under Couture)
og i Rom, 1867 professor ved akademiet i Sthm. Til
sine billeder, der ikke staar meget høit i malerisk
henseende, hentede han oftest emnerne fra den gamle
nordiske mytologi: «Kraka», «Loke og Sigyn», «Tors kamp
med jetterne» o. m. fl.
Winge, Paul Emanuel (1857—), n. læge,
politi-læge i Kra. siden 1893. W. er en af Norges mest
be-kjendte specialister paa sindssygevæsenets omraade;
fremfor alt har han gjort tilregnelighedsspørsmaalene
til gjenstand for indgaaende studier. 1896 dr. med. paa
afhandlingen «Den retsmedicinske undersøgelse af den
sindssyge lovovertræder>. Har i væsentlig grad taget
initiativet til oprettelsen af den norske retsmedicinske
kommission.
Winge, Per (1858—), n. musiker, blev, efter at have
afsluttet sine studier i Tyskland, dirigent i «Harmonien»
i Bergen, var senere i nogle aar organist og sanglærer i
Drammen, kapelmester først ved Ghra. theater, siden
ved Gentralteatret, og virker nu (1913) som lærer ved
Lindemans musikkonservatorium. Hans kompositioner
omfatter en trio, operetten «333», musik til
Drachmanns «1001 nat» og sange.
Winnipeg, se Winnipeg.
Winkelblech, Karl Georg, kjendt under navnet
Karl Mario (1810—65), t. socialøkonomisk forfatter.
1843 professor ved industri- og baandverksskolen i
Kassel. Hans verk «Untersuchungen über die
Organisation der Arbeit, oder System der Weltökonomie» (3 dele
i 4 bd., 1850—59, ny udg. 1884—86) er den første
videnskabelige og systematiske udformning af socialismen
paa tysk grund. Verket blev lidet paaagtet i samtiden,
men kom til hæder efter Lassalles og Marx’ optræden.
Winkelried, Arnold (d. 1386), en schweizer, som
efter sagnet skaffede sine landsmænd seieren ved
Sem-pach 9 juli 1386, idet han samlede de overfor ham
staaende ridderes lanser mod sit bryst og ved sit fald
aabnede vel for sine kampfæller. Noget afgjørende bevis
for fortællingens korrekthed er ikke ført
Winnebagosjøen [winihégo-], de Forenede stater,
Wisconsin, 510 km.^ har gjennem Fox River afløb til
Michigansjøen (Green Bay).
Winnipeg [wi’nipeg], by i Canada, hovedstad i
provinsen Manitoba, ved sammenløbet af Assiniboine og Red
River. W. har vokset med stor fart, havde saaledes
1891 bare 26000 indb., men har efter sidste tælling (1911)
136 035 indb. Byen ligger ved den østre rand af
prærierne, og al trafik til og fra de store vestlige prærier
maa derfor gaa gjennem den. Norsk vicekonsulat.
Winnipegosissjøen [wi’nipdgozis-J, Canada,
Manitoba, 235 m. o. h., 5000 km.^ har afløb til den 6 m
lavere liggende Manitobasjø, som igjen har afløb til
Winnipegsjøen.
Winnipegsjøen [wi’nipeg-] ligger i Canada,
Manitoba, 216 m. o. h.; den er 450 km. lang, optil 100 km.
bred og har et fladeindhold af 24 500 km.^ Har tilløb
af flere store elve, deriblandt Red River og Winnipeg,
som kommer fra Skogsjøen (Lake of the Woods) paa
grænsen af Minnesota. Afløbet er den mægtige elv Nelson,
som rinder ud af nordenden og falder i Hudsonbugten.
Winona [winéna], by i de Forenede stater,
Minnesota, 40 km. n.v. for La Crosse; 18 583 indb. (1910).
Møller cg sagbrug.
Winschoten, Nederlandene, landsby i prov. Groningen,
ved Groningenkanalen; 11 000 indb.
Winsnes, Hanna Olava (1789—1872), n.
forfatterinde, 1817 gift med presten PaulW. (1794—1889), som
1840—75 var sogneprest i Vang paa Hedemarken. Hun
offentliggjorde en samling «Smaadigte» (1848), skrev
under merket Hugo Schwarz en række noveller og
udgav 1852 den fortræffelige barnebog «Aftenerne paa
Egelund». Landskjendt blev hun ved sin «Lærebog i
de forskjell ige grene af husholdningen» («H. W.s kogebog»,
1845). 1911 udgav hendes dattersøns datter Barbra Ring
en samling af hendes breve under titelen «Fra H. W.s
prestegaard».
Winter-Hjelm, Claus, se Hjelm, Claus Winter.
Winterhjelm, Kristian Anastas (1843—), n.
journalist og forfatter. Han levede i Kra. som redaktør
af forskjellige blade, indtil han 1883 flyttede til Sthm.
som «Aftenpostens» korrespondent, en stilling han
fremdeles (1913) indehar. Delvis under eget navn, delvis
under pseudonymet Johannes Normann har han udgivet
en række fortællinger: «Til statsraadstaburetten» (1882),
«Intermezzoer» (1884), «Farvel Hansen» (1886) o. fl. 1906
udgav han under pseudonymet Diplomatlens et par
politiske brochurer, «Den norske kongemagt» og’ «I
Sverige 1905». — Hans hustru Hedvig Charlotta,
f. Forsman (1838—), sv. skuespillerinde, har med stort
talent udført en række roller i Shakespeares, Schillers,
Bjørnsons og Ibsens verker og vakte en umaadelig
begeistring i Finland, da hun 1869 spillede den kvindelige
hovedrolle i det paa finsk skrevne skuespil «Lea» af
Aleksis Kivi.
Winter-Hjelm, Otto (1837—), n. musiker, organist
ved Trefoldighedskirken i Kra., elev af
Leipzigerkonserva-toriet, ledede i sekstiaarene det Filharmoniske selskab,
som ophørte 1867 og senere afløstes af Musikforeningen.
Hans kompositioner omfatter to symfonier, orgelsager,
sange, pianostykker, pædagogiske verker,
universitets-kantaten «Lyset» m. v.
Winterthur, Schweiz, by i kanton Zürich, i
Töss-dalen, jernbaneknudepunkt mellem Ziirichersjøen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
