Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wolf ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2001
Wolf-Wollaston
2002
havde skaffet ham denne ansættelse. Selv troende
hævdede han imidlertid, at ogsaa ateister kunde leve moralsk,
hvilket paadrog ham trusel om henrettelse, hvis han
ikke inden to døgn forlod landet 1723. Han flyttede
da til Marburg, men fik 1740 opreisning og kaldtes
tilbage til Halle. Hans fremstilling af filosofien, som han
inddeler i teoretisk og praktisk, blev af stor betydning
for tidsaanden og tænkemaaden indtil Kants fremtræden.
Wolf, Friedrich August (1759—1824), t. klassisk
filolog, professor i Halle, senere virksom i Berlin.
Hovedverk «Prolegomina ad Homerum», hvori han
opstillede og søgte at begrunde, at de homeriske digte ikke
skyldes én digter, men flere rapsoder (s. d. og H o m e r o s).
W.s metode har faaet betydning for al moderne kritisk
litteraturforskning.
Wolf, Hugo (1860—1903), østerr. komponist, en af
nutidens mest egenartede tonekunstnere, især i sine
sange, som han udgav i hele samlinger af enkelte digtere,
Möricke, Eichendorff, Goethe, spanske, italienske o. a.
Med sin sterke sans for rigtig deklamation, vekslende
stemninger og gjennemarbeidelse af temaerne har han
skabt et sluttet kunstverk af hver sang. Hans øvrige
verker spænder over flere omraader, ogsaa operaens.
Wolf, Johann Rudo 1 ph(1816—93),schw. astronom,
1855 professor og docent i Zürich, fra 1864 direktør
for det nyoprettede observatorium smst. Fastslog
varigheden llVø aar for solpletperioden.
Wolf, Jacob Wilhelm Nikolai (1824—75), d.
skuespiller, debuterede som operasanger 1848 ved det
Kgl. teater i Kbh., gjorde lykke, men forlod dog efter
nogle aars forløb den danske scene for at reise til Norge,
hvor han debuterede paa Christiania theater 1852 som
Max i operaen «Jægerbruden». Da der her blev
mindre anvendelse for hans evne som operasanger, gik han
mere og mere over til talescenen, hvor han ikke alene
havde de ydre betingelser, et stateligt ydre og en vakker
stemme, men ogsaa et sikkert talent, som snart fik
udfolde sig i en række mere eller mindre betydelige roller
af meget forskjellig art; han var baade Macbeth og
løit-nant von Huddinge.
Wolf, Karen Lucie, f. Johannesen (1833—1902),
n. skuespillerinde, f. i Bergen, gift 1854 med J. W. N. W.
Debuterede 1850 ved den
første nationale scene i
Bergen, som begyndte
det aar, kom 1853 til
Christiania theater og
gik 1899 over til det
dengang nyoprettede
Nationalteater i Kra. Fru W.
slog meget snart
igjen-nem i J. L. Heibergs
«Emilies hjertebanken»,
og den plads, hun
saa-ledes erobrede i
publikums hjerter, bevarede
hun i alle de mange aar,
hun var knyttet til
scenen. Den unge piges
friske naturlige ynde,
livlighed, kvikt lune og
humor var de gaver, hun
bragte med sig, og som
gjorde hende til den
mest indtagende ingenue, den norske scene hidtil
har havt. Om hendes Thrine Rar i «Aprilsnarrene»,
Lisbeth i «En søndag paa Amager» og Margrethe i
«Abekatten» har der altid staaet en sjelden glans.
Med sine muntre friske Perniller feirede hun
triumfer som Holberg-skuespillerinde. I det nyere norske
(Fût. af Gastav Borgen.)
Karen Lucie Wolf.
drama fik hun ogsaa straks sin plads. Med sikker
virkelighedssans og rundt, lyst humor, hvor der var plads
for det, formede hun figurer som Madame Rundholmen,
Lona Hessel, Gina Ekdal, Fru Tjelde og Tante Ole. Ved
siden af Johannes Brun, fru Gundersen og de andre
fremragende kræfter, som stod sammen med dem, havde
fru W. sin sikre plads i rækken som en af den norske
skuespilkunsts bærere i dens første halve aarhundrede.
Fru W. har skrevet sine «Livserindringer».
Wolf, Maximilian Franz Joseph Cornelius
(1863—), t. professor, docent i Heidelberg 1890, professor
og direktør for det storhertugelige astrofysiske
observatorium, Königsstuhl-Heidelberg 1893, professor i
Heidelberg 1901. Høit fortjent ved sine astro fotografiske
arbeider, bl. a. opdagelsen af talrige planetoider og taager.
Wolfe [wulf], James (1726—59), eng, general,
seirede 13 sep. 1759 ved Quebec over den franske general
Montcalm; begge faldt.
Wolfenbüttel, Tyskland, by i Braunschweig, ved
Oker syd for Braunschweig; 19 000 indb. Stort bibliotek,
Spinderi, maskin- o. a. fabrikation. Ved W. svenskernes
seier over de keiserlige 1641.
WolfP, Simon O laus (1796—1859), n. digter, 1825
sogneprest i Mo (Telemarken), 1833 i Urskog, 1840 i
Saude. Af W., som er den mest typiske repræsentant
for tidens kraftpatriotisme, huskes endnu et par digte:
«Hvor herligt er mit fødeland» og «Havet er skjønt,
naar det roligen hvælver». 1833 begyndte han at
udgive sine «Samlede poetiske forsøg», men Welhaven gav
det første hefte en saa haardhændt medfart, at W.
stansede udgivelsen.
Wolfram (kem. tegn W, atomvegt 184.0) er et
forholdsvis sjeldent metal, der findes i naturen som
wolframsure salte, saalfdes som wolf r am it (wolframsurt
jern og mangan (FeMn)W04), sehe el it (s. d.)
(wolframsurt kalcium, CaW04l og scheelblyerts (wolframsurt
bly, PbW04). Metallet kan faaes af
wolframsj^reanhy-dridet ved reduktion med kul i elektrisk ovn og er et
staalgraat, haardt metal med særdeles høit smeltepunkt
(omkr. 2800°). Egenvegt 19.1. W. anvendes særlig til
det værdifulde wolframstaal (i regelen med 5—8
pet. w. og 0.7—1.0 pet. kulstof). Sin store haardhed
faar dette specialstaal ved passende ophedning med
paa-følgende frivillig afkjøling i luften, altsaa uden
neddyp-ning i vand eller olje («selvhærdende staal»). Det taaler
ogsaa temmelig sterk ophedning uden at tabe sin
haardhed, hvorfor det særlig egner sig til verktøi for dreining
og boring af meget haarde materialer. Wolframtraad
anvendes meget til metaltraadlamper paa grund af sit
høie smeltepunkt. De vigtigste wolframforbindelser er
de wolframsure salte, afledet af wo 1 fram syren,
H2WO4. Wolframsyrehy drid, WO3, faaes ved at
fælde et wolframsurt salt med saltsyre og er et
citrongult pulver, uopløseligt i syrer, men let opløseligt i
alkalier. Anvendes som malerfarve. Ved passende
reduktion af de wolframsure alkalisalte faaes eiendommelige
metalglinsende forbindelser, der finder teknisk
anvendelse under navn af wolframbronce.
Wolfram v. Eschenbach (omkr. 1170—omkr. 1220),
t. digter. Hans hovedverker er «Parzival», en
behandling af Artus-sagnene efter franske kilder, og
«Willehalm», til hvilket den karolingiske sagnkreds har givet
stoffet. Desuden har han digtet ballader,
kjærligheds-digte og dagviser. Nytysk oversættelse af Simrock.
Wolgast, Preussen, by i Pommern, ved Peene
(indenfor Usedom); 8000 indb. Broderi-, cigar , cement- o. a.
industri. Skibsbyggeri.
Wollaston [wå’læsldn], William Hyde (1766—
1829), eng. fysiker og kemiker, praktiserede først som
læge, opdagede metallerne palladium og rhodium, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
