Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winther ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1999
Witte—Wolf
2000
Denne stilling beklædte han til sin død og var dermed
Nederlandenes eg. styrer. Med stor dygtighed førte han
landet ud af to krige med England og fik 1668
tripelalliancen mod Frankrige istand, men da Ludvig XIV
1672 angreb, var landet forsvarsløst, og folkets forbitrelse,
næret af det aristokratiske, oraniske parti, der altid
havde været W.s modstandere, vendte sig mod W.; han
og broderen dræbtes i Haag af pøbelen.
Witte, P i e t e r d e, kaldt G a n d i d o (ca. 1548—1628),
flamsk maler, billedhugger og arkitekt, uddannet i Italien
under Vasari. Hans hovedvirksomhed falder i München,
hvor han byggede residenspaladset. Af hans
billedhugger-arbeider, som findes i samme by, kan nævnes
AVittels-bacher- og Perseus-brønden samt høialteret og
Ludwigs-mausolæet i Frauenkirche, hvor ogsaa et af hans
bet^^deligste malerier, «Marias himmelfart», er at se.
Witte, Sergjej Julijevitsj,
greve (1849—), rus. statsmand. Født
i Tiflis, men af tysk afstamning,
gjorde sig fordelagtig kjendt 1877
—78 ved at organisere
jernbaneforvaltningen og
krigstranspor-terne i Syd-Rusland og blev 1886
jernbanedirektør, 1888 chef for
finansministeriets jernbanekontor,
1892 trafikminister, 1893
finansminister. Satte sig som opgave
ved hjælp af toldbeskyttelse at
fremelske en blomstrende industri
og bringe ligevegt i statsbudgettet.
1899 gjennemførte han Ruslands
overgang til guldmyntfod til stort
held for dets finanser og
stats-kredit og førte i det hele en
økonomisk og finansielt reformvenlig,
fast og maalbevidst politik. Da
han modsatte sig erobrings- og
undertrykkelsespolitiken, blev han
1903 fortrængt af Plehve, men
valgtes efter krigen med Japan
juli 1905 til fredsunderhandler og
reddede Rusland fra ydmygende
fredsvilkaar. Da han vendte hjem
fra fredsslutningen i Portsmouth
(New Hampshire) af 5 sep. 1905,
blev han greve og ministerchef.
Som saadan fik han reaktionens
onde aand Pobjedonostsev (s. d.) afskediget, forberedte
indkaldelsen af en parlamentarisk rigsforsamling og stillede
amnesti og pressefrihed i udsigt. Uden paa nogen maade
at være frisindet fandtes dog hans reformprogram for
vidtgaaende, og han fik sin afsked 30 april 1906. W.
er forfatter af flere nationaløkonomiske verker.
Wittekind, se Widukind.
Wittelsbach, gammelt tysk fyrstehus, der har navn
efter borgen W. ved Aichach i Øvre-Bayern, ødelagt i
13 aarh. Huset delte sig i flere linjer, hvoraf den eneste
nulevende er Pfalz-Zweibrûcken ; denne regjerede 1654
—1718 i Sverige og fra 1799 i Bayern.
Witten, Preussen, by i Westfalen, ved Ruhr; 38 000
indb. (11 000 katoliker, 400 jøder). Støbestaalverk,
glas-fabriker m. m.
Wittenberg, Preussen, by i prov. Sachsen, ved Elben;
23 000 indb. Slotskirken med Luthers og Melanchtons grav.
Fhv. augustinerkloster. Støberi, maskin- o. a. industri.
Blomsteravl. Universitet fra 1502 (oprettet af Fredrik
den vise), som 1817 forenedes med universitetet i Halle.
Wittenberge, Preussen, by i Prignitz i det
nordvestlige Brandenburg, ved Elben ; 22 000 indb.
Jernbane-verksteder, møller, skibsbyggeri m. m.
Wold-Torne ; Portræt af maleren Hauge.
Wittrock, Veit Brecher (1839—), sv. botaniker.
1879 kaldtes han af Vetenskapsakademien til professor
bergianus og til intendant for Riksmuseums botaniske
afdeling, hvilken sidste stilling han beholdt til 1904.
W. har foretaget talrige videnskabelige reiser. Hans første
arbeider omhandler alger, og han har udgivet et stort
antal algologiske skrifter. Efterat han var blevet bestyrer
af Bergianska tradgården, blev det imidlertid mere de
høiere planters morfologi og biologi, som kom til at
optage hans interesse. I 1885 grundlagde han en ny
botanisk have paa Haga-Frescati.
Wittstock, Preussen, by i Prignitz i det nordvestlige
Brandenburg, ved Dosse; 7600 indb. Spinderi,
vogn-og trævareindustri.
Witwaters Rand [vVtvatdrsrand], britisk Syd-Afrika,
et lavt, ca. 300 km. langt granitmassiv i det sydlige
Transvaal, med krystallinske
skifere og guldførende konglomerater,
som har givet anledning til den
storartede gulddrift ved
Johanes-burg (s. d.).
Wleügel, Severin Segelcke
(1852—), n. kemiker. 1873—87
amanuensis i kemi ved
universitets-laboratoriet. Fra 1884 af tillige
universitetsstipendiat i kemi. 1887
overlærer i kemi og kemisk
teknologi ved Trondhjems tekniske
læreanstalt, samt forstander for
dens kemiske afdeling, 1910
direktør for samme anstalt. W. er
an-seet som en fremragende lærer i
sit fag og har derhos paa
forskjellige maader indlagt sig
fortjeneste af den kemiske industri i
det nordenfjeldske.
Woburn [wob’dn], by i de
Forenede stater, Massachusetts, 16 km.
n.v. for Boston; 15308 indb. (1910).
Wodan, tyskernes navn paa
Odin (s. d.),
Wodehouse britisk
Syd-Afrika, distrikt i den
nordøstlige del af Kapkolonien,
gjen-nemskaaret af Stormberg, hvor
der er rige kulleier. Hovedstad
Dordrecht.
Woking [wokii]], England, by i Surrey, ved Wey,
40 km. s.v. for London; 16 000 indb. Kirke fra 13 aaih.
Woldemar, pseudonym for Hoi m, V. V. (s. d.).
Wold-Torne, Oluf (1867—), n. maler. W. gik først
i malerlære og fik derfor forholdsvis sent anledning til
at uddanne sig som kunstner. Han studerede først under
Zahrtmann i Kbh., blev 1893 elev af Roll i Paris, og
besøgte 1904 Italien. 1912 udnævntes han til overlærer
ved Haandverks- og kunstindustriskolen i Kra. Koloristisk
evne og dekorativ begavelse er de hovedegenskaber, som
præger W.s kunst. Som kolorist har han lært af de
franske impressionister, medens han i sine dekorative
arbeider er paavirket af dansken Bindesbøll og af norsk
folkekunst, Munthe og Werenskiold. W.s malerier
omfatter saavel portræter som landskaber og specielt stilleben
og blomster. Hans dekorative arbeider bestaar af
tegninger til bogbind, tepper, broderier, fajancer,
porcellæns-varer o. s.v. Foruden i Kunstmuseet i Kra. («Stilleben»,
<Kristianiadalen>, « Vinteraften >, «Landskab») er W.
repræsenteret i Rasmus Meyers samlinger i Bergen.
Wolf, Christian, friherre von (1679—1754), t. filosof,
blev 1706 professor i Halle i matematik, men docerede
ogsaa filosofi, væsentlig paa grundlag af Leibniz, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
