Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zootomi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2039
Zugspitze—Zygomycetes
2040
km.^, 198 m. dyb, afløb Lorze til Reuss. Ved nordbredden,
i byen Zug, har der gjentagne gange (1432, 1435, 1594,
1885) fundet store udglidninger stid.
Zugspitze, Tysklands høieste fjeldtop, i de
nord-tirolske (bayerske) Kalkalper (Wettersteingebirge), i
grænsen mellem Bayern og Tirol, 2963 m. Storartet udsigt,
meteorologisk station, flere fjeldhytter. Bestigningen sker
for det meste ud fra Partenkirchen (i nord).
Zuidersjøen [zøijddr-]{å. e. «Sydsjøen»), Nederlandene,
ea bugt af Nordsjøen, fra hvilken Z. begrænses ved
øerne Texel, Vlieland, Terscbelling, Ameland, 3139 km.^,
dybest 6 m. I Z. ligger øerne Wieringen, Marken, Urk,
Schokland. Hovedtilløb er Yssel. Grundinger gjør
skibsfarten farlig. Z. var opr. en indsjø (romernes Flevo
la eus, senere Middelsee, Midtsjøen) med udløb (die Vlie)
mellem Vlieland og Terschelling. Saa brød havet ind i
det 13 aarh. En tørlægning er planlagt, dæmningen
skal gaa ved Wieringen, og dtr vil indvindes 19 500 ha.
kulturland. I s.v. ved Schellengwonde fører sluser
(Oranje-sluserne) til Amsterdamerviken Het Y.
Zuloaga, Ignacio (1870—), sp. maler, uddannet i
Paris. Z., der er sit hjemlands eiendommeligste og mest
berømte kunstner i nutiden, har med forkjærlighed
malet spanske folkelivsskildringer («Ung spanierinde»,
«Garmen», «Tyrefegteren og hans familio o. fl ). I sin
djerve, noget fremmedartede kunst aabenbarer han sig
fremfor alt som en fremragende kolorist.
Zulu, et kraftigt bantufolk i britisk Syd Afrika, i den
nordøstlige del af Natal, en af de tre kaffer grupper.
Opr. en ubetydelig stamme blev z. seierrige erobrere
under høvdingen Tsjaka (1818—28), som istedetfor den
traditionelle spredte fegtning med lange kastespyd
indførte det sluttede stormangreb med korte stødspyd
(assagai\ Tsjaka organiserede saa at sige paa spartansk
vis en i historien næsten enestaaende krigerstat, hvor
alt var ordnet med erobring for øie. Familielivet ophørte,
mænd og kvinder ordnedes i korpser under hver sin
høvding (induna). Foruden fra zulustammens egen
ungdom rekruteredes hæren fra de overvundne stammers
unge mandskab. I over 50 aar en skræk for Syd-Afrika
rykkede z. uimodstaaelig frem under sine kraftige, men
grusomme høvdinger, Tsjaka, Dingaen, Ketschvajo
(Gete-vaj’o), indtil denne sidste, som med en hær paa 40 000
mand slog englænderne ved Isandhlvana 22 jan. 1879,
endelig laa under i slaget ved Ulundi 4 juli 1879.
Herjede, folketomme egne betegnede z.s vei, og overalt
antog de undertvungne stammer z.s skikke, udrustning
og taktik. Forøvrigt er z.s kultur ubetydelig. Deres
hovednæring er noget akerbrug, men især fædrift, som
ansees for fornemmere. Z.s hytter er ligesom
hottentotternes kuppelformede og samlet i en kraal. Først 30
dec. 1897 mistede z. helt sin selvstændighed, da deres land
blev indlemmet i Natal. (Se pl. Menneskeracer I.)
Zululand, britisk Sj^d Afrika, provins i den
nordøstlige del af Natal, omfatter kystlandet fra Tongaland og
Svasiland i nord til elven Tugela i syd, 27 083 km.^
med 205 286 indb. (1904). Z. er regnrigt og frugtbart,
hedt og uHundt ved kysten, hvor i n.ø. den store lagune
St. Lucia, bedre i det indre, høiere land. Faa og smaa
bj^er, residensstad Eschowe i s.ø. Z. kom under britisk
protektorat 1887 og indlemmedes i Natal 30 dec. 1897.
Zulumissionen, se Norske mission sselskab
og Schreuder, H. P. S.
Zurron, mellemamerikansk vegt ~ 150 libras =
69.014 kg., for sukker 100 libras ^ 46.009 kg.
Zutphen [zûtfen], Nederlandene, by i prov.
Gelderland, ved iløbet af Berkel i Yssel, 19 000 indb. St.
Walpurgiskirken (12 aarh.) med bibliotek.
Papirfabrika-tion, møbler, tømmerhandel, kvæg- og kornmarkeder.
Zuydersjøen [zøyder-], se Zuidersjøen.
Zweibrücken (fr. Deux-Ponts), Tyskland, by i bayersk
Pfalz (Westrich), jernbaneknudepunkt vest for Hardt;
16 000 indb. Tekstil- og metalindustri, gartnerier. Z.
var engang ogsaa navn paa grevskabet, hvis herskerslegt
1654 kom paa Sveriges trone med Karl X Gustaf.
Zwîbel, alm. brugt benævnelse for hyacint (s. d.).
Zwïbeîsvindelen kaldes et sygeligt libhaberi for
zwibler, som 1634 — 38 rasede i Nederlandene og sonj
gav anledning til en vild spekulation i disse planter med
den følge, at der udbrød en svær handelskrise.
Zwickau, kongeriget Sachsen, by ved Mulde; 76 000
indb. Kulgruber, vigtig tekstilindustri (især i uld),
automobil-, maskin-, kemikalie- o. a. fabrikation,
diamant-flibning, handel med korn, tømmer, stenkul.
Zwilgmeyer, Henriette (Dikken) (1859—1913), n.
forfatterinde. Dels under pseudonymet «Inger Johanne»,
dels under eget navn offentliggjorde hun en lang række
ypperlige barne- og ungdomsbøger: «Vi børn» (1891),
«Karsten og jeg», «Fra vor by», «Udenlands», < Fire
kusiner», «Anniken Prestgaren», «Lille Jan Blume»,
«Kongsgaardsgutten» o. fl. For voksne læsere skrev hun
«Som kvinder er» (1895), «Ungt sind» (1896), «Mægler
Porsvold» (1902) og «Emerentze» (1906). [Litt.: Sigrid
Undset i «Festskrift til William Nygaard», 1913.]
Zwingli, Huldereich (Ulrich) (1484—1531), schw.
reformator, f. i Wildhaus, studerede i Basel, Bern og
Wien og blev, særlig
gjennem humanisten
Wölflin i Bern, indført i
den humanistiske
aands-retning. 1506 magister
og prest i Glams. Her
begynder hans
nytestamentlige studier. 1516
blev han prest i
valfartbyen Einsiedeln, 1518 i
selve Zürich, og her
begyndte hans eg.
reforma-tionsvirksomhed med
angreb paa afladshandleren
Bernh. Samson og paa
romerkirkens
helgendyrkelse. Gjennem Luthers
skrifter førtes Z. dybere
ind i det religiøse liv.
1525 gjennemførte han,
støttet af byens raad, en
ny gudstjenesteordning i
sin kirke; den var
radikalere end Luthers, idet man fjernede alt, h^ad skriften
ikke hjemlede. Overfor gjendøberne hævdede Z.
daa-bens betydning, men overfor Luther fastholdt han
den symbolske forstaaelse af begge sakramenter;
reli-gionssamtalen mellem dem i Marburg 1529 førte ikke
til enighed. Hans hovedverk er «Kommentar om sand
og fdlsk religion», udkom 1525. Han faldt i et slag ved
Kapptl, hvor ziiricherne kjæmpede mod de katolske
skog kantoner.
Zwolle, Nederlandene, hovedstad i prov. Oberyssel,
ved Zwarte Water, mellem Yssel og Vechte; 34 000 indb.
St. Michaeliskirke med berømt orgel, gotisk byport
(Sassenpoort). Skibsbyggeri, skibsfart, støberi, møller,
korn og kvæghandel.
Zygoda^ctyli, parrettaaede fugle, klatrefugle,
karakteriseret ved, at to tær er rettet bagud. De herhen
hørende fugle er alm. sene i sine bevægelser og
flyvefærdigheden er daarlig udviklet; derimod klatrer de med
stor dygtighed. Se G j ø k e f a m i 1 i e n og Pape gø i er.
Zygomo’rf, se En symmetrisk.
Zygomycetes, aagsoppe, se Sop (sp. 997).
Huldereieh (Ulrich) Zwingli
(Efter et samtidigt træsnit.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
