Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørtug ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2073
Ørtug—Østerrige
2074
arbeide eller varer, der blev regnet at være værd 1 ø
r-tug (V24 mark eller 10 penninger). Smlg. Laje.
Ørtug, gammel nordisk mynt- og vegtenhed, à 10
penninge. Var lig Vs øre eller V24 mark (s. d.). Værd
. kr. 1.30. Præget i Sverige 14 til 16 aarh.
Orvar-Odd’s saga, sagaen om den norske sagnhelt
Orvar-Odd (s. d.), er sikkert fra tiden før 1300, men er
optegnet og udvidet i 14 aarh. Sagaen er meget godt
fortalt og rummer en rigdom af kultur- og sagnhistorisk
nteressanie episoder.
Öraefajökull, Islands høieste fjeld, 2119 m., hæver
sig midt fra den sydlige rand af Islands største
jøkel-parti, Vatnajökull (s. d.). Ö. er en vulkan, hvis udbrud
flere gange har anrettet frygtelige ulykker og blev første
gang besteget 1794. 1904 nøiagtig opmaalt og kartlagt.
Øsehjul bruges til løftning af vædsker. Det kan have
beholdere fæstet til omkredsen, saa at disse, under hjulets
omdreining, i sin nederste stilling føres gjennem vædsken,
som skal løftes, fyldes med denne og saa aflevere den i
sin høieste stilling. Beholderne bør have saadan form,
at de kan opfange vædske selv om vædskehøiden er
meget liden.
Saadanne 0. benyttes nu
lidet til løftning af
vand, men derimod
for at udtage og
aflevere bestemte
mængder, f. eks. af
stofmasse til en
papirmaskine, idet
mængden er
afhængig af beholdernes
størrelse og antal,
samt af hjulets omdreiningstal. Til at løfte store
vandmasser, f. eks. for tørlægning eller for vandtilførsel
til kanaler, benyttes øsehjul af optil 10 m.s diameter
og 1—3 m.s bredde, forsynet med skovler og anbragt i
en muret rende, saa at det, naar det ved en motor gives
omdreiende bevægelse, driver vandet fra en lavereliggende
til en høiereliggende kanal. Løftehøiden kan da være
2—6 m.
Øsel, Rusland, 0 foran Rigabugten, i prov. Livland,
2618 km.^ 63 000 indb. Fra Moon skiller Lillesundet,
fra Dagø Soëlo sund, fra fastlandet i syd Domesnes sund.
Bratte kyster. Kornavl, skibsfart, kvægavl, fiskeri.
Hovedby er Arensburg.
øskjegger, seEyskegger.
Øsofagoskopi, undersøgelse af det indre af øsofagus,
d. e. spiserøret, ved hjælp af en dertil konstrueret lampe.
Øsofagotomi, operation, hvorved man aabner spiserøret.
østaber, se Aber.
Østafrikanske fristat, se Mosambik.
Østalperne, se Alperne.
Østasien, se Kina, Japan og Korea.
ØStbye, Peter Nilsen (1855—), n. skolemand og
filolog, 1894 rektor ved Fredrikstads kommunale høiere
almenskole, 1910 rektor i Drammen. 1887 vandt han
kronprinsens guldmedalje med en afhandling «Om plan
og komposition i Thukydids græske historie», og har
senere leveret flere afhandlinger om klassiske emner,
ligesom han har oversat Sofokles’ «Oidipus i Kolonos» (1891).
Østenfjeldske Norge, se Norge (bd. V, sp. 1214).
Österbotten, Finland, landskab ved kysten af den
Bottniske bugt, en del i Vasa län, en del i Uleåborgs län.
Østerbygden, se Julianehaab.
Østerdalen, den østligste af de store dalfører i det
sydøstlige Norge. 0., der regnes at begynde ved Elverum,
har en nordvestlig, senere nordlig og nordøstlig retning.
Fra Elverum til Røros 248 km. regnet efter
jernbanelinjen. 0. bestaar foruden af hoveddalføret, der gjennem-
Øseiijui
med beholder. med skovler,
strømmes af Glommen, af Renas dalføre, der ligger øst
for og paa det nærmeste paralltlt med hoveddalføret.
Til 0. regnes ogsaa Klaras dalføre Tryssil, der mod
øst grænser til Sverige. Den egentlige 0. er en typisk
skogdal. De jevnt stigende, tæt skogklædte dalsider er
fremherskende i det temmelig ensformige landskab.
Enkelte gaarde med mange bygninger, ved kirkestederne
gaardklynger med større dyrkede aabninger i skogen.
Mod vest og øst udstrakte fjeldvidder med høer og pigger
paa 16—1800 m. (Stor Sølen i vest er 1880 m..
Rendals-sølen i øst 1751 m., Tron mellem den egentlige 0. og
Rendalen 1663 m.). Betydelige kobberforekomster i
Foldalen og ved Røst vangen. 0. udgjør to sorenskriverier,
tidligere tillige to fogderier (Nordre og Søndre 0.) med
12 herreder. Samlet areal 19581.66 km.^ 41006 indb.
(1910); 2 32 pr.km.^ Af arealet opgives 269.11 km.^ at være
aker og eng, 7813.31 km.’^ skog, 678.94 km.^ ferskvand.
— Sprog. Som det laveste af de store østnorske
dalfører og som gammel gjennemgangsvei mellem to
hoveddele af landet er 0. blandt de nævnte dalfører det, hvis
dialekter er mest moderniseret og har mest lighed med
Oplandets maal. Karakteristisk i den henseende er især
det, at alle han- og hunkjønsord i flertal har endelsen
-(9)r (bøk’dr, båfdr), de svage verber i præsens ligeledes
(medens endelsens r i de andre fjelddale sedvanlig
er bortfaldt), samt at verber af bøining som kasta har
•d (ikke a) i fortid og fortids particip. Fælles
særegenheder for hele dalen er, at man har to slags a, én høi
eller lys og én dyb, samt at de gamle diftonger, ialfald
hvor konsonant følger efter, sammendrages, ei til ë, øy
til 0 og au til en mellemting af o og 0; til gjengjæld
er der jevnlig opstaaet nye diftonger af en vokal med
paafølgende g, f. eks. sommesteder dau af dag. Begge
de sidste eiendommeligheder findes ogsaa i nogle
tilstødende bygdemaal, især Guldalens. Oldnorsk nn, Il og dd
er blevet palatale, ligesom ellers sedvanlig i vore midtre
og nordlige landsdele; palataliseret t forekommer he«
paa visse steder talrigere end nogen anden steds. I flere
henseender, især med hensyn til «tiljevningen» (s. dj i
«korte» sv. tostavelsesord, som i oldnorsk endte paa -a,
falder maalene i tre grupper, sydligst har man^ som paa
Oplandet, (å) häka, (dn) hæta,\å) låvå, i Stor-Elvedalen,
Rendalen og Tryssil oftere a (høi a-lyd) i begge stavelser
i dem alle: baka, bata, lava, nordligere er der først 0 i
begge, i Tolgen og Kvikne å i begge: båkå båtå, låvå.
Bøiningerne er væsentlig som paa Oplandet; i dativ
afviger Stor-Elvedalen og Rendalen ved at have -am i
dativ hankjøn ental og i alle kjøn i flertal, alle maal
ved at have -a i dativ neutrum ental. I Elverum, Aamot
og Tryssil er dativ helt eller næsten ubrugelig.
Østerdalskvæg, se Kvægracer (bd. IV, sp. 1572).
Östergötlands län (ogsaa Linköpings län), Sverige,
i Götaland, mellem Vattern og Østersjøen, 11045 km.^,
294 000 indb.; 30 pr. km.^ I syd og nord skogbygder
(Tylöskog, Holmården). Mellem skogtrakterne i nord
og det sydsvenske høiland i syd opfyldes Ö.s 1. af den
frugtbare Östgötaslette, som gjennemstrømmes af
Motala-strömmen (s. d.) med dens tilløb og gjennemskjæres af
Östgötalinjen og af Gota kanal. Linköping er
landshøvdingens residens.
Østerland, se Orienten.
Østerrenden, se Kattegat.
Østerrige, keiserdømme, som sammen med Ungarn
danner det Østerrigsk-Ungarske monarki (se 0.-Ungarn);
300 004 km.^ 28 572 000 indb. (1910), 95 pr. km.’ 0.
omgives af Adriaterhavet, Italien, Schweiz, Bayern,
Sachsen, Preussen, Polen, Rusland, Rumænien, samt (idet
Bosnien staar under fællesmonarken) Serbien og
Montenegro. 0. bestaar af et mere samlet vestparti: Nedre-Ø.,
Øvre-Ø., Salzburg, Steiermark, Kärnten, Krain, Triest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
