Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørtug ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2073
Ørtug—Østerrige
2075
(by og distrikt), Görz og Gradisca, Istrien, Tirol,
Vorarlberg, Böhmen, Mähren, Schlesien, af det i nordøst
liggende Galizien og Bukovina og det i sydvest liggende
Dalmatien. 0. har en 1550 km. lang kyst (Dalmatien
og Kystlandet), som for en mindre del er lavkyst med
laguner og ugunstig for skibsfart, for det meste
klippekyst, der imidlertid ofte er lidet tilgjængelig, men har
talrige gode ankerpladse, alle dog ubetydelige undtagen
Triest og Pola. 0. omfatter en del af Alperne, af det
Dinariske fjeldsystem, af de mellemtyske fjelde og af
Karpaterne. De østerrigske Alper (i de østerrigske
alpelande, nemlig Tirol, Vorarlberg, Salzburg, Kärnten,
delvis ogsaa Nedre- og Øvre 0., Steiermark, Görz og Krain)
hører til Østalperne og bestaar af nordlige og sydlige
Kalkalper og Midtalper. De nordlige Kalkalper begynder
i vest med Vorarlbergalperne og ender i øst med de
nedreøsterrigske Alper. De hæver sig til omkr. 3000 m.
(Parseyerspitze 3038 m., mellem Rosanna og Lech, Ewiger
Schneeberg 2940 m., i Salzburg, Dachstein 2996 m., i
Øvre-Ø., syd for Hallstatt). Til en forbjergzone hører
Wienerwald (Schöpfel 893 m.) vest for Wien.
Midt-Alperne (gneiszonen) udgjør i 0. de Rætiske Alper
(Li-nard 3416 m.), Ötztaler-Alperne, Ortlergruppen
(Ortler-spitze 3902 m., høieste top i 0.) og Adamellogruppen.
Østenfor Brennerpasset (1370 m.) følger Zillertaleralperne
og Hohe Tauern (Grossglockner 3798 m.). Øvre Murdal
deler Midtalperne i Niedere Tauern og de Noriske Alper,
hvis fortsættelse kan følges til Leithafjeldet henimod
Kar paterne. De sydlige Kaipalper naar i Brentagruppen
3176 m., i Monte Balde 2179 m. Østenfor Etsch følger
de sydtirolske Dolomiter (Marmolata 3360 m.), og
fjelddraget ender med de Juliske Alper (Tîiglav 2864 m.).
Til disse slutter sig det Dinariske fjeldsystem: Karsten
(Schneeberg 1790 m.), de Dinariske Alper og høilandet
omkring Ørjen (1895 m., nord for bugten ved Gattaro).
I nordvest ligger det böhmiske massiv (se Böhmen),
som kantes af Böhmerwald (Plöckenstein 1378 m.},
Fichtelgebirge, Erzgebirge (Keilberg 1244 m.) og Sudeterne, af
hvilke fjelddrag større eller mindre dele falder indenfor
0. Efter de sidstnævnte sammenfattes Böhmen, Mähren
og Schlesien under navnet Sudeterlandene. Karpaterne
hører derimod kun for en liden del til 0. (i
West-beskiderne Lysa hora 1325 m., Babiagura 1725 m., i det
Karpatiske skogfjeld Gzorna hora 2026 m., samt i
Karpaternes midtzone i Høie Tatra Meeraugenspitze 2505 m.),
af hvis landskaber Galizien og Bukovina regnes til de
saakaldte Karpaterlande. Galizien strækker sig indover
den podoli«ke og øvreschlesisk-polske høividde. Fjelde
og fjeldland optager omtrent tre fjerdedele af 0. Større
sletter findes kun i det nordlige Galizien, i det midtre
Böhmen, ved March og ved nedre Isonzo. Se forøvrigt
de enkelte fjelddrag og de enkelte kronlande. Hvad
vasdragene angaar, sogner 0. for størstedelen til Sortehavet,
især gjennem Donau, for en mindre del gjennem Dnjestr
Dnjepr. En del af dets vande rinder i Elben og Rhinen
til Nordsjøen, i Oder og Weichsel til Østersjøen, i Etsch,
Po, Isonzo, Kerka og Narenta til Adriaterhavet. Donau
har et 373 km. langt løb gjennem 0., farbart for
dampskibe. Rhinen berører kun Ø.s grænse paa en
strækning af 41 km. Elben (383 km. i 0.) er farbar fra
Melnik og tager op Moldau og Eger fra venstre. Oder,
som optager Oppa fra venstre, forlader 0. efter et løb
paa 125 km. Weichsel (i 0. 412 km., farbar 303 km.)
danner paa et langt stykke grænsen mod Preussen og
Polen. Dnjestrs løb i 0. er 597 km. (farbart 406 km.),
Etsch 204 km. Indsjøer i Trauns omraade (Hallstatter-,
Gmundner- o. a. sjøer), i Nordtirol (Achensjøen) o. a. st.,
andel i Bodensjøen og Gardasjøen. Talrige mineralske
kilder (mest kjendte Karlsbad, Marienbad, Franzensbad,
Ischl, Baden, i Nedre-Østerrige). — Alperne danner en
vigtig klimaskillelinje. Nordenfor hersker
mellemeuropæisk (østover kontinentalt), søndenfor middelhavs-klima.
Triest (45.6° n. br.) har et aarsmiddel 14° (jan. 4.5°—
juli 24.2°), nedbør 1080 mm. Wien (48.2° n. br.) 9.2°
(-f- 1.7°—19.6°), nedbør 650 mm. Sonnblick (47°n. br.,
3106 m. o. h.) 6.5° aarsmiddel (^ 13°—1.3°),
nedbør 1715 mm. Nordenfor Alperne fremherskende
sommerregn, søndenfor Midtalperne høst-, yderst i syd
vinterregn. Især er nedbøren betydelig i de Juliske Alper,
ved Schneeberg i Krain (ved det søndenfor liggende
oberførsteriet Hermsdorf 3326 mm.) og paa
Krivosije-plateauet (nord for Gattarobugten, hvor Orkvice har
4556 mm. og saaledes er det regnrigeste sted i Europa).
— Befolkning. Folketæthed for hele riget se foran.
Svagest befolket er Alpelandskaberne (distriktet Landeck
f. eks. kun 12 pr. km.^j, tættest distrikter som
Mährisch-Ostrau (490 pr. km.^) og Nord-Böhmen (400—450).
Udvandrede østerrigere: 1910 147 000, 1911 90 000, især
til de Forenede stater, Canada og Argentina. 0.
omfatter en broget blanding af nationaliteter. Hovedfolkene
er tyskerne, slaverne og romanerne. Tyskerne (10 mill.)
bor samlet i
Alpelandene (undtagen i
syd og sydøst), i
Böhmens randdistrikter,
Mähren,
Vest-Schle-sien, spredt i Galizien
og Bukovina, og
desuden i alle større
byer. Böhmisk,
mäh-risk og slovakisk taler
6.4 mill., polsk (i
Øst-Schlesien og
Vest-Galizien) 5 mill.,
ru-thensk (Øst Galizien
og det nordlige
Bukovina) 3V’i mill.,
slovensk (Krain,
Steiermark, Kärnten,
Istrien) IV4 mill., serbisk,
kroatisk (Dalmatien)
800 000, italiensk,
latinsk (i Syd-Tirol,
Istrien, Triest, enkelte øer) 770000, rumænsk (i
Bukovina) 275 000. Madjarisk kun 11000. Desuden
alba-nesere ved Zara, armeniere i Øst Galizien og Bukovina,
zigeunere i Bukovina. 600 000 udlændinger. —
Statsforfatning og forvaltning. I 0. bestaar
parlamentet («Reichsrat») af et overhus («Herrenhaus») paa
150—170 medlemmer, storhertuger, adelsmænd, høie
geistlige og keiservalgte paa livstid, og et underhus
(Abgeordnetenhaus) paa 516. Ved valglov af 1907 er
indført almindelig mandsstemmeret og direkte valg.
Keiseren har opløsningsret. Valgperioden er 6 aar. Ved
siden af dette rigsstyre har de enkelte «lande» eller
provinser udstrakt selvstyre med egne landdage, ialt 17.
Se forøvrigt Østerrige-Ungarn, statsforfatning.
Retsvæsenet hviler paa en domstolsordning i tre instanser:
71 lands- og kredsretter (med jury), 9 landsoverretter
og en høieste- og kassationsret i Wien. — Finanser.
Ø.s statsindtægter er overveiende indtægtsskatter; 1906
indførtes efter mønster af den preussiske skat af 1891
en alm. indtægtsskat; men ved siden heraf har man
fremdeles grundskat, bygningsskat og næringsskat.
Desuden er der en mængde indirekte skatter og statsmonopol
paa salt og tobak samt stempelskat. Statsbudgettet for
1912 viste i mill, østerr. kroner (à 75.6 øre) i udgifter
tiis. 2916.7, hvoraf til keiserhuset 11,5, regjeringen og
centraladministrationen 5.5, for riget fælles udgifter
346.2, forsvaret 101.5, kirke- og undervisningsvæsen
Østerriges vaaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
