Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrige ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2073
Ørtug—Østerrige
2077
113.3, under finansministeriet 866.5, jernbaneministeriet
762.2, ministeriet for offentlige arbeider 113.2, pensioner
120.5. Større poster i indtægtsbudgettet var direkte
skatter 168.3, personalskatter 207.6, skatter paa
forbrugsartikler 391.9, stempel- og gebyrafgifter 203.7,
stats-lotterier 36, saltmonopolet 48.6, tobaksmonopolet 318.3.
Statsgjælden var ved udgangen af 1911 12 240.7 mill, kr.,
hvis forrentning aarlig kræver 484.2 mill. Budgettet
og statsgjælden er i de senere aar steget voldsomt. —
Næringsveie. Landbruget er Ø.s vigtigste
næringsvei. Skog dækker 33 pet. af arealet, eng og udmark 26,
aker 36.3 og vinavlen 0.7 pet. Mest dyrkes rug, dernæst
havre, byg, hvede og mais. Rig kornavl har Mähren,
Böhmen og Schlesien. Kreaturavlen holder ikke skridt
med befolkningen og forbruget. Hovedmassen af
landbefolkningen er selveiende smaabønder; eiendommenes
gjennemsnitlige størrelse er kun 5.6 hektar. Da en
tredjedel af landet er skogbevokset, spiller skogdrift og
træafvirkning en betydelig rolle. 71 pet. af skogene
er naaleskog, resten løvskog, mest ek og bøk. —
Industri og bergverksdrift. 0. har stor rigdom
paa raastoffe, vandkraft og brændmateriale, forholdsvis
billig arbeidskraft, tæt befolkning og let adgang til
markeder. Industrien er derfor en af landets vigtigste
næringsveie. Dens hovedsæde er Nedre-Ø., Böhmen,
Schlesien og Mähren. Store industrier er jern- og
staalfabrikation, glasverker, fabrikation af lervarer, guld- og
sølvsager, væverier, porcellænsbrænding, bearbeidelse af
træ, papirfabrikation, skotøifabriker, vældige
sukker-raffinerier, bryggerier og brænderier. Af øl bryggedes
1909—10 i 1183 bryggerer henved 21 mill, hl., i 45 384
brænderier, mest smaa hjemmebrænderier paa landet,
tilvirkedes 1.55 mill. hl. alkohol, 191 sukkerverker med
72 200 arbeidere producerede 8.48 mill, metercentner
roesukker, 69 oljeraffinerier 8.1 mill, metercentner
mineralolje; statsmonopolets 30 tobaksfabriker med over 40 000
arbeidere fremstillede 1909 ca.400 000 metercentner
tobaks-fabrikater. Bergverksdriften er i høi grad blomstrende.
Næsten alle Ø.s lande har kulgruber og jernleier, tin
findes i Böhmen, zink i Galizien, kobber i Salzburg, bly
i Kärnten og Krain, uudtømmelige saltleier i Karpaterne.
Bergverksdriften beskjæftigede 1910 143 000 arbeidere og
gav en produktionsværdi af 315.5 mill, østerrigske kroner.
Der produceredes 1911 149 mill, metercentner stenkul,
252.5 brunkul. Af salt blev 1910 udvundet 3.46 mill,
metercentner til en værdi af 45 mill. ø. kr.
Hyttedriften udbragte i 34 verker med 8470 arbeidere 179 kg.
guld, 50000 kg. sølv, 12.4 mill, metercentner rujern,
foruden mange andre metaller og mineraler til en samlet
værdi af 144 mill. ø. kr. Handel og skibsfart. I
modsætning til de fleste andre lande havde 0. tidligere
en større værdi i udførsel end i indførsel. Dette
forhold er i de seneste aar slaaet om. Forskjellen i
handelsbalancen var (hele veien i mill, østerr. kroner): 1909 45,
1910 434, 1911 787 merindførsel som følge af daarlig
kornhøst. I 1911 indførtes for 3191.7, udførtes for 2404.3.
Blandt indførte hovedartikler var bomuld 314, kul og
koks 189, maskiner 150, uld 146, kaffe, te og kakao
110.4, korn 87, læder 72, jern- og jernvarer 63, kobber
52, sydfrugter 50, tobak 47. Der udførtes: trælast 261,
sukker 208, eg 112, kul og koks 100, varer af træ 78,
uldvarer 71, huder 71, glasvarer 71, blomuldsvarer 67,
papir 61, malt 58, slagtekvæg 50, klæder og konfektion
47, lædervarer 46, drikkevarer 36.6, humle 33, mineralolje
31. Handelsflaaden bestod 1911 av 1838 skibe med
403 834 tons drægtighed, deraf 382 dampskibe med 390487
tons, hvortil kom 14 391 elve- og andre smaafartøier. 43 858
sjømænd. — Kirkelige forhold. Over 90 pet. af
Ø.s befolkning er katohker (1900 23.8 mill. = 91 pet.),
resten er græsk-ortodokse (ca. 600000 = 2.3 pet.), evan-
gelisk-lutherske (ca. 365 000 = 1.5 pet.) og jøder (ca.
1.22 mill. = 4.7 pet.). — Undervisning. Den sterke
folkeblanding i 0. med flere agterudliggende
nationaliteter bevirker, at den almindelige skoledannelse er høist
ujevn. En undersøgelse 1900 viste, at dengang havde
kun 76 pet. mænd, 70 pet. kvinder færdighed i at læse
og skrive, medens 22 pet. mænd og 26 pet. kvinder
hverken kunde læse eller skrive. Folkeskolen blev
organiseret ved en lov af 1869, udbedret 1883. Der er
(1910) 22 241 offentlige (kommunale) folke- og
borgerskoler med 4 314 000 elever, 1208 private med 140 000
elever; 316 gymnasier, hvoraf 135 tyske, med 105 000
elever, 149 «realskoler», hvoraf 81 tyske, med 49000
elever, derhos 89 særskilt paa piger beregnede høiere
skoler med ca. 15 000 elever; 133 lærer- og
lærerindeseminarer med tilsammen ca. 22 500 elever; 24 høiere
og 115 lavere handelsskoler samt 168 merkantile
fort-sættelsesskoler med tilsammen 37 600 elever; 1520
forskjellige slags lavere tekniske og haandverksfagskoler
med tilsammen 198 000 elever, foruden en mængde andre
specialskoler. 0. har otte universiteter: Wien, Prag (to,
tysk og tsjekkisk), Graz, Innsbruck, Krakau, Lemberg
og Gzernowits; flere af dem er meget gamle, Prags tyske
fra 1348, Wiens fra 1365, Krakaus fra 1364.
Universiteterne havde 1912 tilsammen 30 000 studenter. Der er
syv tekniske høiskoler og to bergakademier. — Hær
og flaade, se Østerrige-Ungarn. — Mynt, maal
og vegt. Guldmyntfoden lovfæstedes 1892 og
gjennem-førtes 1900. Mj^ntenheden er en krone (k.) à 100 heller
(h.) (i Ungarn korona og filler) = 75.61 øre. Der
ud-myntes 3280 k. af et kg. fint guld paa 20 og 10 k. I
sølv udmyntes 5 og 1 k., i nikkel 20 og 10 h., i bronce
2 og 1 h. For maal og vegt gjælder det metriske system.
— Samfærdsel. Tilsjøs har 0. ingenlunde nogen
let og bekvem adgang til et livligere samkvem med
udenverdenen, skjønt der findes ialt over 100 havne.
Samfærdselen foregaar derfor ganske overveiende
tillands, navnlig ved et udbredt jernbanenet, om end
elve-trafiken ogsaa spiller en ikke uvæsentlig rolle i
varetransporten. Der fandtes (1909) 120 000 km.
landeveie, Ungarn ca. 110 000 km. (Norge 32 000 km.).
Jernbanernes længde var 1911 i 0. 23 070 km., i
Ungarn 21062 km. De vigtigste banecentrer er Wien,
Budapest og Prag. Af postanstalter var der 1910
9461 med 1800 mill, postsendelser, i Ungarn 6151 og
655 mill. Telegrafen havde i 0. 6970 stationer, som
sendte ca. 21 milL telegrammer, telefonen 1157 centraler,
109 400 abonnenter og 270 mill, samtaler. —
Litteratur, se Ty skoland, litteratur. — Kunst, se
Tyskland, kunst. — Teater. I 0. hersker stor
interesse for teatervæsen og skuespilkunst. Wiens
Hof-burgteater, der skriver sig fra 1814, har siden midten af
1860-aarene været et verdenskjendt midtpunkt for
samtidens høieste skuespilkunst og havt en lang række
lysende navne blandt sine skuespillere (Sonnenthal,
Charlotte Walter, J. Lewinsky, Baumeister o. a.), ligesom det
har udmerket sig ved sin overlegne ledelse. De fleste
større byer har moderne, prægtige teaterbygninger, ofte
forbundet med opsra. — Presse. Den periodiske
presse i 0. paa mange sprog afspeiler de ofte meget
sterke brj^dninger eller interessemodsætninger mellem
de forskjellige nationaliteter. Rigest er pressen udviklet
i de tyske lande og har sit dominerende hovedsæde i
Wien. Herfra udgaar siden 1864 en af verdens mest
berømte aviser «Neue freie Presse» (s. d.). Pressen har
i dette aarhundrede havt en rivende vekst, antallet aviser
er fra 3320 i 1904 vokset til 4003 i 1910. Af disse er
1212 politiske og 172 dagblade; der udkom i sidstnævnte
aar 2189 aviser paa tysk, 1067 paa tsjekkisk, 340 paa
polsk, 130 paa italiensk og endel paa slovenisk, ruthensk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
