Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trekk fra elektrisitetens barndom i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med. Ganske anderledes er det derimod med det elektriske lys; thi
ligeover-for dette staar både videnskaben og kapitalen fuldt færdige til at hjælpe til,
og publikum har ingen uvilje imod eller frygt for det; men føler tvertimod
den mest levende interesse for det» . .
Artikkelens forfatter har meget godt forstått at Edison har
hentet sine forbilleder fra gassinstallasjonene:
«— — Enhver som saa det Edinsonske arrangement ved sidste elektriske
udstilling i Paris, vilde strax forstaa, at her var tilsigtet et direkte angreb paa
gasbelysningen.»
Efter en påvisning av at gasslyset i alle deler er fordelaktigere
enn det elektriske, kommer følgende kraftsats:
«Det er vanskeligt at kunne paapege en eneste ting der taler til fordel
for den elektriske glødelampe» —
Og senere:
«Man har paaberaabet sig som en fordel ved det elektriske lys, at det
skal være mindre ildsfarligt; men ser man nærmere paa tingen, saa falder
og-saa dette væk. Det er vistnok saa, at lampene i og for sig selv ikke
antænder nogen ting; men derimod gjælder det at være forsigtig med ledningene;
thi det har ofte hændt at denne er blevet glødende og har antændt træværk.
Saaledes hændte det i et hus i Filadelfia, ifølge «Scientific American» for 5te
August 1882 at ledningstraader nede i kjælderen var i hvidglødende tilstand,
saa at parafinhylsteret omkring samme brændte og flammene slog op imod
gulvbjælkerne. Heldigvis kom en mand tilstede og slog ledningen tvers av
med en hammer, hvorved strømmen blev avbrudt og den truende fare
fjernet. Saavel i England som i Amerika er nu fastsat lovbestemmelser for, at
den elektriske ledning skal omhyggelig isoleres, og at strømmens styrke inde
i et hus ej maa overskride et bestemt maal (1500 volts (!!)). For at opnaa
dette, har man bragt i forslag den forsigtighedsregel, at der i ledningen skal
indsættes en kort blytraad, der smelter saasnart strømmens styrke overskrider
den lovlige grændse.»
I sitt videre forsvar for gassen og angrep på elektrisiteten, er det
nok ikke fritt for at forfatteren kom en smule ut på filosofisk glattis.
Han skriver nemlig:
«Man kommer i regelen med den bemærkning, at den elektriske belysning
endnu er i sin begyndelse, og at man kan vente store forbedringer; men
hertil maa bemærkes, at alle saadanne forbedringer maa holde sig indenfor sine
naturlige grændser, og man maa derhos ikke glemme, at ogsaa gasbelysningen
i teknisk henseende vil gjøre fremskridt. For at faa anvendelse, maa den
elektriske belysning gaa den modsatte vej af, hvad naturen egentlig har
anvist den. —»
Ikke å undre sig over at forfatteren tilslutt kommer til denne
konklus jon:
«Man vil efter dette se, at gasbelysningen er sejerherre i den nu
stedfindende kamp, og at den visselig vil vedblive at være det almindelige
belysningsmiddel i fremtiden.»
I T. U.s årgang 1883 møter Koldcrup en farlig motstander, nemlig
foregangsmannen C. Søderberg (omtalt på side 13). Han meddeler
i sitt svar gunstige driftsresultater av de elektriske belysningsanlegg
ved Ruseløkkens basarer og Nydalens Compagnis nye veveri. Dette
lys koster en tredjedel av hvad gassbelysningen kostet, hevder
Søderberg.
Ingeniør A. Krefting imøtegår også Kolderup i en meget lang
2
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
