Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trekk fra elektrisitetens barndom i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
artikkel, fordelt på tre nummere av bladet. Han slutter med den
konklusjon:
«Man vil altsaa efter det foregaaende se, at der endnu ej har fundet nogen
egentlig kamp sted mellem den elektriske belysning og gasbelysningen, og at
ingen endnu bestemt kan forudsige, hvilket belysningsmiddel vil blive
sejerherre eller det almindelige i fremtiden.»
Skjønne fremtidsdrømmer.
i. juni finner vi en notis som viser at fremtidssynene ikke mangler.
Den er om elektriske jernbaner, og slutter slik:
«I vort land, hvor de fleste jernbaner passerer langs elvedrag med talrige
fossefald, synes forholdene særlig vel egnede for drift med anvendelse av
elektricitet og vandkraft. Udviklingen paa dette omraade synes derfor at
love nye fremskridt i vort kommunikationsvæsen.»
Edisons central i New-York synes ikke å ha vakt større følelser
tillive hos T.U.s redaktør. 8. juni 1883 har han en notis om at den
er åpnet og tilføier: «Hos publikum har belysningen vundet
almindelig anerkjendelse.»
De mest fantastiske projekter blev derimot tatt for god fisk i
denne elektrisitetens eventyralder. 18. juni 1883 har T.U. en
meddelelse om et «belysningstaarn i San José i Kalifornia. Det er en
60 m. høi pyramide av jernrør. Paa toppen bærer den 6
(bue-)lam-per à 400 normallys. Man antager at med 5 saadanne taarne skal
man kunde skaffe alle byens gader tilstrækkelig belysning.»
Televisjonen omtales den 7. september s. å. i følgende komiske
notis:
At se paa avstand gjennem elektriske ledninger, ligesom man nu ved
telefonen kan høre, skal være lykkedes dr. Guidrak i Victoria, Australia, hvad
der dog foreløbig tør være grund til at betvile. Man maa nemlig erindre, at
lydbølgerne, der sætter telefonen i bevægelse er luf t svingninger, medens
lysbølgerne er æther svingninger.
I samme nummer finner vi en meddelelse om kraftoverføring.
Ved mekaniske midler kan kraft med fordel overføres over 20 km. avstand.
Anvendes elektricitet, kan denne grændse udstrækkes endnu 10 km., saaledes
at man fra et sted, hvor der findes billig vandkraft, fordelaktig kan drive
maskiner i indtil 30 km.’s omkreds. Anstillede forsøg med elektrisk overføring
av kraft i en afstand av 8 500 m., hvor strømmen havde at gjennemløbe 17 000
m. telegraftraad av 4 mm. tykkelse, har vist at der av motorens kraft i middel
blev nyttiggjort 33—32 procent.
Det er øiensynlig Deprez’ forsøk i München (se side 16) som her
refereres.
At man selv i T.U. kunde goutere vrøvl av tåpeligste slags når
bare slagordet elektrisitet var med, får man inntrykk av når man
leser nedenstående, hentet fra nummeret for 19. oktober 1883:
«Tidsalderens elektriske undere.
Den elektriske monograf oversender budskaber med afsenderens
haand-skrift. Hektografen mangfoldiggjør Eders breve; telefon sætter folk istand
til at afslutte kontrakter paa uhyre afstand, blot ved at tale ind i en liden
aabning paa væggen; men da ingen vidner er tilstede derved, kommer
fotografien til, og optegner skyggebilledet af lyden for vokaler og konsonanter.
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
