Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trekk fra elektrisitetens barndom i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. Existerer der allerede forskrifter med hensyn til dens anordning og
haandtering.
— Af det anførte fremgaar uden tvil den store praktiske nytte, for ikke
at sige nødvendigheden af faste regler for anordning af elektriske
belysning-og kraftoverføringsanlæg.
i. For at gjøre installatørene *) opmærksomme paa eventuelle feil.
2. For at kunne straffe letsindige installatører.
3. For at give forsikringsselskaberne holdepunkter for ansættelse af præmier.»
Derefter følger et referat av lovgivningen på dette område i U.S.A.,
England og Østerrike. Disse lover synes å stemme meget godt med
de regler de norske assuranseselskaper stillet op i 1885, og som skal
omtales utførlig i denne bok.
Den 18. juli er der en «korrespondanse fra Bygdø», hvor der
fortelles om Frognerkilens fabrik og de elektriske dynamoer som der
fabrikeres.
Den 22. august s. å. finnes en artikkel om «Den elektriske
belysningsindustri», hvorfra vi henter dette citat:
O 2
«Spørsmaalet om elektrisk belysning i boligene er endnu langtfra
tilfredsstillende besvaret. Dersom man søger økonomien, er det nødvendigt at
forvandle sit værelse til et laboratorium; dersom man benytter elementer, der er
lettere at behandle, forøges prisen strax, og ved samme lysstyrke koster
glødelamper 15 à 20 gange mere end gasen.»
I sin «hale» skriver redaktøren bl. a. «— thi efter vor mening
stiller dette arbeide spørgsmaalet i sit rette lys, og angiver utvetydigt
den plads som det elektriske lys skal indtage i industrien, uden at
søge at undertrykke gasen, med hvilken det er bestemt, hvad man
end sige derom, til at leve i fuldkommen overensstemmelse.»
Igjen dette eiendommelige resonnement om «naturlig» begrensning
for elektrisiteten!
Den 3. oktober 1884 bringes en meddelelse om at ingeniør K. Bryn
har installert elektrisk lys i Lysholms Brænderi, Ranheim
Cellulosefabrik og Trolla mekaniske Værksted ved Trondhjem, med resp. 120,
40 og 95 glødelamper.
I nummeret for 7. november 1884 citeres en meddelelse fra
«Fire-mans Journal», hvor det bl. a. heter om en ulykke i Boston:
«Ikke nok med at foraarsage en mindre skade paa træværket i
Lawrence-bygningen, sprang den (elektriciteten) pludselig omkring med uhørt frækhed
ind i John C. Paiges assurancekontor i Killystreet og truede med fuldstændigt
at ødelægge det.» — «De elektriske lyskompanier burde gjøres ansvarlige i
slige tilfælde, og derved gjøre det til en nødvendighed for dem at iagttage
enhver forsigtighed imod at lignende kunde hænde.»
Odds imot gassen
Av Teknisk Ugeblads årgang 1885 har vi hentet følgende
illustrerende småting. Fra kampen mellem elektrisk lys og gass:
«En ivrig talsmand for gasbelysningen paastod at det elektriske lys i hans
by var saa elendigt, at han gjentagne gange var blevet anmodet af unge
damer om at geleide dem gjennem mørket. Den elektriske lysmand svarede
at gasens riddermand var saa smuk og elskværdig at det var derfor de unge
damer ønskede hans selskab. Hertil kunde der ikke gives noget
tilfredsstillende svar; saa seirede det elektriske lys.»
*) Dette er første gang jeg har påtruffet uttrykket „installatør11 i trykt norsk skrift. Forf. anm.
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
