Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trekk fra elektrisitetens barndom i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektriciteten er et flygtigt og fint noget, der dog kan opsamles og
opbevares i en kasse og indesluttes i et metal, for efter behag at anvendes til de
mest forskjelligartede øiemed, som fotografering, lys eller kraft. Jeg har i
Berlin seet et orgel blive spillet ved elektricitet, og dog er dette en ganske
naturlig ting i sammenligning med andre eksperimenter. Er det ikke et
vi-under at vi kan telegrafere fra en jernbanevogn, der farer avsted, eller fra
et forbiseilende dampskib? Fotograferne erholder seks fotografier i et nu av
en clown (selvoplevelser?) i seks forskjellige stillinger. De fotograferer en
hest i galop, en springende kanin og en flyvende fugl. Ved hjælp av en
metal-traad kan en cirkelsag eller et lokomotiv løbe — eller rettere: disse
indretninger har virkelig løbet — i mange miles afstand fra kraftkilden.
Elektriciteten er født av solen, og den vil kunne blive omsat i lyssvingningcr saavel
som lydsvingninger, saa at, naar en taler ved telefon, kan han se sin
fraværende fjerne medtalende. Man har gjort den skarpsindige gjetning at
nervekraftens styrke skal være afhengig av lyset, det vil derfor ikke lenger vække
nogen forundring om polyskopet oplyser den dyriske organisme og gjør
legemet gjennemsigtig. Den uhyre strøm af flydende kraft, som vi kalder
elek-tricitetet, bliver kondenseret eller pakket i kasser ligesom fordum tørret kjød,
og spredes over kontinenterne for at bringe vigtige efterretninger og nyheder,
samt meddele kundskaber. Menneskene kan aldri trække for store vexler paa
dette naturens uhyre forraadskammer, der aldrig vil komme til at gaa fallit.»
Den eneste undskyldning vi kan finne for T.U. når det tok inn
dette nonsens var at citatet er fra en tale som blev holdt ved Indianas
Universitets åpning av en «professor» Cox.
Tilbake til jorden.
Den 21. mårs kommer bladet tilbake til den elektriske
kraftoverføring og skriver:
«Deprez’ experimenter ved utstillingen i München var meget smukke fra
et videnskabelig standpunkt betragtet, og de synes at bevise, at man tør gjøre
sikker regning paa at kunne transportere mere end % af den kraft som
frembringes ved en motor.»
Den 16. mai s. å. bringer T.U. en innberetning til Den kgl. norske
Regjerings Marine- og Postdepartement om den internasjonale
elektriske konferanse i Paris fra dr. O. /. Broch, nøkternt og saklig, som
man kan vente det fra den mann.
Den 6. juni 1884 referertes et foredrag av professor Henry
Mar-ton angående elektriske ledninger. —
«Den eneste grund til at lægge traadene under jorden er den, at det
naturligvis er smukkere. Men han tror at den tillægspris, man kommer til at betale
for at have dem der, bliver altfor stor for de folk, der finder overjordiske
ledninger stødende for sin skjønhedssans.»
Den 13. juni 1884 opstiller bladet som et spørsmål som bedes
besvart av lesekretsen: «Hvilken belysning ansees for tiden at være
den beste og billigste for fabrikker?»
Den 18. juli bringer T.U. en meget interessant artikkel:
«Farer ved den elektriske belysning.
I møde i den polytekniske forening i München den 14. november 1883 blev
følgende to spørsmaal stillede og overgivne det elektrotekniske
exekutivud-valg til besvarelse:
1. Kan den elektriske belysning blive ilde- eller endog livsfarlig og i hvilke
tilfælde?
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
