Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trekk fra elektrisitetens barndom i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eksempel på
ledningsføring ved
Nydalens
Com-pagnie.
I anledning av denne artikkel kom der 17. juni
1886 en artikkel om samme emne av B.
Kolbens-tvedt, bestyrer av Elektrisk Bureau, hvor de meget
feilaktige tekniske oplysninger fra Firemans
Journal biir korrigert. Angående «kort slutning» som
årsak til ildsfare, skriver herr Kolbenstvedt:
«Dette forholder sig korrekt, NB., hvis de af assurancen
paabudte smeltestykker *) enten ikke anvendes eller er
feil-agtig dimensionerede. Anvendes nemlig smeltestykkene i den
udstrækning som assuranceselskabene paabyder, kan man
uden at risikere ophedning af ledningerne frembringe «kort
slutning» hvorsomhelst paa saavel hoved- som
biledninger.»
Senere i artikkelen kommer denne for oss i
denne bok interessante passus:
«De sikreste midler til forebyggelse av denslags feil er
lodning af alle skjøder, solide skrueforbindelser, montering
af strømbrydere og strømvendere paa ildfast materiale, og
forresten omhyggelig udførelse af arbeidet ved paalidelige
og øvede montører. — Derimod er det ikke nødvendig
at almenhedens forbrugere behøver at være elektrisk
kyndige, det er udelukkende montagen det kommer an
paa.»
Den 22. juli bebuder redaksjonen en større
artikkel om «Den elektriske belysnings nuværende
stilling ligeoverfor gasbelysningen.» Denne
artikkel viste sig i det vesentlige å være et referat av
en betenkning som av Siemens & Halske blev
utarbeidet for Berlins magistrat.
Enkelte utdrag av artikkelen har betydelig
interesse for bedømmelsen av hvordan teknikkens
menn så på elektrisiteten i 1886:
«— unge teknikere ligger ogsaa i udlandet og uddanner sig baade theoretisk
og praktisk i den elektriske teknik, og da tør vi have haab om at arbeidet»
(en større elektrisk central i Kristiania) «naar det først rigtig begynder, ogsaa
kan blive udført med indenlandsk arbeidskraft og intelligens.»
Redaksjonen er nu opmerksom på at elektrisiteten går seierrikt
frem på gassens bekostning:
«Dette har faaet alle kriterier paa en virkelig fornødenhed, og det i en
periode paa 5—6 aar saa fuldstændigt at de større gasetablissementer, som
for faa aar siden ved optagelsen av dette nye belysningsmiddel erklærede,
at de ikke følede sig truede, for tiden frembyder et eiendommeligt skuespil.»
Stadig fremover.
Den 5. august kommer en meddelelse om at der i Bergen er søkt
om konsesjon på en elektrisk central. Konsesjonsandragendet
inneholder krav om monopol i 5 eller 10 år. Hele anlegget med bygnin-
*) Se side 38 i denne bok!
Forf. anm.
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
