Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trekk fra elektrisitetens barndom i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ger, maskiner og ledninger er kalkulert til å skulle koste 285 000
kr. Inntektene skal skaffes av 2700 glødelamper, beregnet til å lyse
2^ time pr. døgn, à 3 øre pr. time — kr. 73.812. Dertil 2
buelamper i en time pr. døgn à 0,25 kr. pr. time — kr. 1.825. Totalt
budgett: 75.735 kr.
Den 18. november 1886, en notis om:
«Nye forretninger i elektricitetsfaget. Hagbart Falsen har aabnet en
forretning i alle slags elektriske anlæg. Under navn af Norsk Elektrisk
Lyskompagni har d’hrr. ingeniør Michael Svendsen, tidligere medeier i Elektrisk
Bureau og E. C. Gjestvang & Co., dannet et selskab for lyslevering.
Kompagniet skal have søgt de kommunale autoriteter om koncesjon for
centraloplysning af et kvartal.»
Og i. september 1887 kommer den første meddelelse om et
elektrisk kokeapparat:
«Det tyske Edisonselskab har bragt et elektrisk hurtigkogeapparat paa
markedet.» Det paastaaes at 1 liter vand kan bringes til at koge i løbet af
et kvarter med en udgift af 4 pfenig. — «Apparatet er i elegant form drevet
i kobber, og hviler med messingforsirede fødder paa en poleret træplade.»
Den 29. september meddeles at Norges første elektriske
central-stasjon i Skien (Laugstol Brug) er overdratt Elektrisk Bureau til
utførelse.
Meget pussig virker følgende notis av 17. november 1887:
«Bestyreren av en herværende elektrisk forretning meddeler os at han, da
han for nogen tid siden saa gasregningen til en fabrik her i byen, tilbød sig
at indlægge elektrisk lys — en 16 lys glødelampe for hvert gasblus — i
fabriken mod som betaling at erholde i 5 aar gasregningens paalydende.
Anlægget vilde være amortiseret i løbet af 5 aar. Fabrikeieren sagde imidlertid
at han ikke vilde indgaa paa denne kontrakt, som han fandt altfor gunstig
for den elektriske forretning.»
Av en notis om nye elektriske installasjoner (26. april 1886)
hitsettes:
«Ved en løselig betragtning skulde man maaske finde det af liden
betydning enten disse elektriske lysanlæg udføres af Per eller Paal, men saa er
det ei. En bedrift der stadig sysselsætter et à halvandet snes mand har
betydning, og burde, naar det kan ske uden offer, støttes av enhver, som
dertil har anledning. Der hviler for folk i almindelighed et mystisk slør over
disse elektriske maskiner og lysanlæg. Enkelte finder det endog dumdristigt
for nordmænd at tage fat paa en saadan fabrikation og lidt betænkelig at
lade sig med folk med saa liden selvkritik, at de tror, de kan optage kampen
med amerikaner, tysker og engelskmænd paa disse felter. Men man kan
berolige sig.»
Den 31. mai finner vi for første gang en beskrivelse av en
installasjon i T.U., uten dog at ordet «installasjon» er brukt.
Cementfabrikken Cimbria ved Edobro fikk i 1886 innlagt elektrisk lys, 110
volt, 9,5 hk.:
«Fra lysmaskinen udgaar ledningerne til de forskjellige bygninger; de
indvendige ledninger bestaar af stærk isoleret kobbertraad, oplagt i trælister; de
udvendige av ikke isoleret kobbertraad. Lamperne er fordelede i fire
hovedgrupper, og for samtlige grupper føres hovedledningerne til en træplade i
maskinens nærhed, hvorfra et hovedkabel gaar til maskinen. Paa pladsen er
afbrydere for de forskjellige grupper samt de fornødne kontrolapparater
anbragte, saa at maskinmesteren altid kan forvisse sig om at maskinen arbeider
rigtig. Paa alle hoved-, stik- og lampeledninger findes sikkerhedskontakter
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
