Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^un^vir^fotu^eden i vor ^id. ^^
denne Sætning bekræfter sig øgfaa her; thi h^størien
lærer øs, at det, fom vi have nd^ledet af Ideen, af
Sagens egen Ratnr, virkelig har fundet Sted i Livet.
Saavel Landskabsmaleriet, fom Genremaleriet ere
nemlig begge i deres Selvstændighed forst fremtraadte
i det 47de Aarhundrede, medens vi kun sinde Elemen-
ter til disse i de soregaaende Aarhnndreder. I
Land-skaberne i I. v. Eyi^ks Malerier, i den Omhyggelig-
hed, hvormed de menneskelige Figurers Omgivelser ere
udsørte, i den Pragt øg Glimmer, som er ndbredt
derover, i hvilke en Glæde over Livet, der er as en
protestantisk Ratur^, giør sig gjældende, og i de til-
svarende Phænomener i det italienske Malerie fra det
^de Aarhundrede af, kuune vi kun fee Forberedelfer,
fvarende til Reformatorernes Forløbere i 4^de
Aar-huudrede.
Dog følger det faavel af Protestantismens egen,
fom af Landskabsmaleriets Ratur, om hvilket vi her
nærmest tale, at det, ligesaalidtsom det nogensinde har
havt, heller aldrig vil vinde den Betydning for Pro-
testantismen, fom h1stdr1en1^leriet har havt for
katho-licismen; thi, naar denne væfenlig er af en mythisk
Ratur, idet deu stedfe tager Billedet for Sagen, nden
at gaae tilbage til Begrebet, og derfor oprindelig er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
