Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^et ^ra^nati^e i det L^ri^le.
ber, for at forsyne sig med Stof til Fremstillingen
faavel af det Slette fom af det datterlige. Men
denne Anviisning er en overdreven Udvidelfe af en i
sig s^v rigtig Sætning, og hidrører blot fra
kunst-nere og kunstkendere i egen Indbildning. Det er
ene Idealet, fom kunstneren skal studere; har han til^
egnet sig dette, faa give de onde og latterlige Afvi-
gelser fra famme sig af sig felv, og Enhvers daglige
^ div tilbyder faa megen deilighed til at lære disfe
As-vigelser at kjende, at han ikke selv behover at søge
deiligheden dertil, naar han er begavet med den for
en kunstner uundværlige Phan^asie; og mangler
deri-mod denne ham, faa vil Bekjendtskabet med Virkelig-
heden ikke kunne nytte.
Medens altfaa grændsen mellem det Egne og
det Fremmede viser sig i det Dramatiske som nbestemt
og sluctuerende, sordi den dramatiske Digter, som taler
i Andres, ikke i sit eget Ravn, dog selv maa være
og leve i disse Andre, saa skulde det synes, at i det
dyriske, hvor Digteren kun taler i sit eget, ikke i
An-dres Ravn, maatte grændsen være aldeles sast og
bestemt. Men saaledes er det ikke. Retop sordi den
lyriske Digter meddeler sig selv, kommer han oste
til at meddele et Andet end sig selv, thi hos alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
