Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^et ^ratuati^le i det L^e.
udmærkede Raturer er Selvheden dobbelt^ den staaer
med den ene Fod i Ideens, med den anden i
Virke-lighedens Rige. Forfaavidt recurrerer Forskjellen til
den, fom sinder Sted mellem Digteren fom Digter og
Digteren fom Menneske, og fom allerede Martial
ud-hævede, da han skrev.
^ila ^re^nda ^o^a n^ihi^
d. e. ,,Mit levnet er ærbart, min Mufe frivol,^
hvorimod mangen Anden fnarere kan gjøre den
om-vendte Bekjendelfe. Men det er aabenbart, at den
Digter, hvis Mufe har et andet Moralprincip end
han felv, kan siges at meddele en Anden end sig felv,
og dog behøver han i dette Forhold ikke at blive Dra^
matiker, men kan meget vel blive staaende i det
^y-riske, uagtet Dette gjælder, og medrette, for
Selv-meddelelse. Paa dette Punkt ligger altsaa eu
æsthe-tisk Antinomie, men som ikke vil være vanskelig at løse.
^vor Forholdet er det omvendte as det, som
Mar-tial omtaler, hvor Digteren er bedre som Digter end
som Menneske, der er Sagen saa simpel, at den ei
engang kan kaldes en Antinomie. Det ligger i kun-
stens, som i al ideal Virksomheds Ratur, at
kunst-neren eller i Almindelighed den virkende Aand maa
hæve sig over sin reale Tilværelse. Raar altsaa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
