Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^et nv^e ^ratnas ^gave.
Thi i vore Tider hore Mesalliancer til Dagens Ordene
og gjøre ei engang Opsigt, undtagen de forefalde i
de allerførste Familier; for den dannede Middelstand
gives ikke længere andre Mesalliancer end de, fom
Afstand i Dannelse og Mangel paa Sympathie be^
tegne som saadanne. Den Idee, som fremstilles i
,,^erner,^ er sølgelig saa langt sra at angive nogen
ny Retning, at den tvertimod hører til det meest
For-tærskede i den dramatiske litteratur. Og hertil
kom-mer, at Behandlingen as det forældede Sujet er uden
alt dramatisk Talent. Finder man Behag i at vende
tilbage til faadanne, afDannelfen allerede overvundne
Standpunkter, da har man i Rothes ,,Elavigo^ en
kraftig fremstilt Modsætning mellem und^elt,^
men hos ^u^ko^v er det den pure Trivialitet.
Om ^Patkul^ siger l)r. he^bel, ^t dette Stykke
aviser, hvem der ved et høs er den n1eest afhængige
Person,^ og at det ifaafald ^er ligegyldigt, om Teg-
ningen pasfer paa Angust den Stærke eller ikke.^
Men nden at tale om, at det maa være et
befynder-ligt ,,nyt Opfving,^ der gaaer løs paa enfaadanRea-
lisme fom den, at vise, hvem der ved et høf er den
meest afhængige Perfon, faa kan det ingenlunde ind-
rømmes, at det er ligegyldigt, om Tegningen pasfer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
