Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^elin^an.
^^eog, at den Ene forstaaer den andens, uden dog
at kunne tale det, da knnne de vel ogfaa meddele sig
indbyrdes^ idet Enhver benytter sit Modersmaal. Men
^r dem sel^ vil denne Underholdning have noget
Ube-^vemt, der let foraarsages at mun holden sine bedste
Tander tilbage, og ikke blot sor dem selv, men for
Trediemand noget Stodende, der endog bliver af comisk
Virkning, og dermed betager Samtalen det Præg af
Skjønhed, fom dcn aldrig aldeles kan undvære. her^
af følgen, at ^enne Meddelelsesmaade udelukker den
rette ideelle Meddelelse, og blot kan anvendes u tvunget
i det reent Underordnede. Man kan pau denne Maade
nden Vanskelighed tale med sin Tjener og sin kudsk, man
kan spørge om Veien, man kan kjøbslaae,^ man kan sige ^
^iv mlg Spise, giv mig Drikke. Men Udverling af
Ide^r kan ikke sinde Sted uden med stor Indskrækning,
og hvorfor^ fordi Ideen syrsvinder, naar den sætten
udenfor Skønhedens Element, men her er al Skjønt
hed^ ophævet. derimod Danske og Svenske gjen^
sidigt meddele sig, h^er i sit Tnngemaal, kan det
idet-høieste være i det første øieblik, at den uvante Med-
delelfesmaade gjør Samtalen ufri; saasnart denne nok
faa lidt er kommen igang, mærker man ikke mere til
nog^n Tvang, og selv om man as og til maa^ spørge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
