Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^eutrutn i^ det ^an^le.
ntilladelige neutralifereude Tilbøielighed. Meu da det
hidtil ikke har hjulpet, faa kunde det vel nn være paa
Tiden at vife, hvad det er, man egenlig bevirker i et
Sprog, eller til hvilken Tilstand man bringer det, ved
at nentralifere dets Substantiver.
Denne lader sig i korthed angive fom en faadan,
hvori det Concrete forsvinder for det Abstraete, Sym-
bolet for Begrebet, det levende og fyldige Udtryk for
det døde og indtørrede, og hvorved Sproget
forvand-les fra Poesiens Organ til Profaens. Vel bør
Sproget kunne udtrykke baade det Eoucrete og det
Abstraete, baade Symbolet og Begrebet, baade
Poe-sien og Prvfaen; og det fnldkomneste Sprog med
^enfyn paa kjønsbestemmelferne er derfor det, fom
indeholder Former for begge Dele og i en pasfende
ligevægt. Paa Dansk have vi kun to Former, af
hvilke den ene betegner den levende Anskuelfe af
(^ien-standen, den anden dens Opfattelfe fom Begreb.
Ravn af ,,kjøn^ kan man kun negenligen give dem,
efterfom den ene Form er et Intetkjøn, den anden et
Fælledskjøn, i hvilket altfaa kjønsforskjellen netop er
ophævet. Dette er ogfaa i fymbolsk og poetisk ^en-
feende^en stor Mangel ved vort Sprog; vi knnne
idethøieste betegne en gjenstand med det matte ,,den,^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
