Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
riderens Datter, kunde saamænd gerne skyde alle
Dyrene i Skoven, uden at han vilde tage sig af det!«
»Jeg tror dog ikke, at jeg vil tage imod Deres Til-
bud. Lad dem bare gribe mig, hvis de kan, siger jeg.«
»De er en haard Hals, kan jeg mærke. De vil
nu engang ikke tage mod nogen som helst Venne-
tjeneste af Rundhovederne. Men De kan ikke forbyde
mig som Skovfoged at sørge for, at mine Folk lader
Dem være i Fred — det ved jeg da.«
»Ja, Tak skal De have, Osvald, men jeg maa jo
finde mig i at tage Tingene, som de er,« svarede
Edvard, og derpaa fortalte han det nyeste Nyt, om
hvorledes de havde fanget en Zigeunerdreng i deres
Faldgrav. Til Gengæld fik han af Osvald lidt nær-
mere at vide om den Skovløber, han var stødt sam-
men med om Morgenen; Osvald kunde heller ikke
lide Manden, der for Resten kun havde været i Tjene-
sten en fjorten Dages Tid; han hed Mikkel.
Edvard blev hos Skovfogeden Natten over. Ved
Daggry stod han op, og snart var han paa Vejen
hjem; Snap fulgte ham lige i Hælene.
»Det er virkelig en sød lille Pigel« kunde den
unge Mand ikke lade være med at tænke ved sig selv
undervejs, og sommetider tænkte han højt. »Og hvor
taknemmelig hun var imod mig!«
Edvard var næsten vred paa sig selv, fordi han
ikke helt kunde faa Bugt med sin Uvillie mod hendes
Fader; kunde han det, saa havde han ikke nødig at
opgive Tanken om’ at se hende igen. »Nu kommer
jeg saamænd aldrig til at tale med Emma Stone
mere,« sagde han til sig selv, »hvis jeg da ikke vir-
kelig bliver slæbt for Skovrideren som Krybskytte.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
