Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Kort at fortælle, det var let at mærke, at Edvard
Beverley var paa gode Veje til at blive forelsket!
Imidlertid var han kommen saa langt ind i Skoven,
at han saa smaat turde vove at gaa lidt paa Jagt.
Her kunde han vel være i Fred for de forbistrede
Skovløbere! Han vidste, at der i Nærheden var en
Dam, hvor Hjortene plejede at holde til i Middags-
stunden. »Der maa jeg hen!« tænkte han, og saa
lagde han sig ned paa alle fire og gav sig krybende
paa Vej gennem Underskoven.
Omsider var han ved Dammen. Hjorte var der
dog ingen af, — men hvem laa der i Græsset, saa
lang han var, og snorksov? Mikkel, den Skovløber,
som var kommen efter Edvard den foregaaende Dag.
Snap skulde lige til at gø, men Edvard fik den til
at holde Mund, og saa listede han paa Tæerne hen
til Mikkel. Uden at vække ham tog han hans Bøsse
op og blæste Krudtet af »Panden«.
»Nu kan han skyde løs paa mig saa meget, han
vill For det er vel nok mig, han er ude efter. Men
saa falder jeg da ikke for det første Skud .. . .Ja,
det er tydeligt, han er paa Menneskejagt; ellers havde
han haft Hund med.«
Nu sneg Edvard sig tilbage ad den samme Vej,
som han var kommen, og var snart naaet ud af Krat
tet igen. Men hvor var Snap bleven af? — »Snap!
Snap! . . . Naa, der er du. Hvor har du. været
henne?«
Ja, Snap havde gjort Ulykker; den havde nemlig
lugtet, at Mikkel havde Kød hos sig, og mens Ed-
vard gik sin Vej, havde den givet sig til at snuse i
den sovende Skovløbers Lommer. Derved havde den
1 RE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
