Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
en Kugle i Livet; men jeg vil ikke dræbe en værge-
løs Mand, og derfor siger jeg kun: Skrub af med
Dem, saa hurtigt De kan! Naa, een to tre, eller jeg
skyder Dem ned!« — og Edvard lagde truende Bøs-
sen til Kinden.
Mikkel saa, at det var Alvor, og skyndte sig at
smøre Haser. Men saa snart han var vel uden for
Skudvidde, sendte han en Strøm, af grove Skældsord
og Trusler efter den unge Mand.
Edvard var ikke rolig; han stolede ikke paa, at
Mikkel for Alvor var borte, og han vilde nødig have,
at denne Slyngel ved at liste bag efter ham skulde
opdage, hvor hans Hus laa. Derfor greb Edvard til
den Udvej at slaa ind paa en helt anden Retning;
paa den Maade kunde han lokke, sin Forfølger paa
Vildspor. Imidlertid blev det mørkere og mørkere.
Stadig saa Edvard sig skarpt omkring for at blive
klar over, om Mikkel virkelig var efter ham, og om-
sider opdagede han da en Skikkelse, som sneg sig af
Sted fra Træ til Træ. »Saa der er du!« tænkte Ed-
vard. »Saa skal du ogsaa faa Lov til at bruge
dine Ben, for nu løber jeg! Lad mig se, hvor paa
Lag jeg er . . .« Han saa sig om, og da han skøn-
nede, at han ikke var langt fra sin Broders Fald-
grav, fik han et storartet Indfald. Han styrede sin
Gang ad Graven til, idet han hele Tiden forvissede"
sig om, at Mikkel fulgte efter.
Da han kom til Stedet var Skovløberen naaet nær
ind paa Livet, af ham; saa gik han videre med raske
Skridt og sørgede for, at Graven kom til at ligge
mellem ham og Mikkel; denne satte ogsaa Fart paa
— og dumpede naturligvis lige paa Hovedet i Fald-
Børnene i Nyskoven. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
