Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
graven! Edvard hørte ham skrige, og hans Bøsse
gik af i det samme. »Nu kan du have det saa godt!s
tænkte Edvard. ;»Du skal saamænd faa Lov til at
ligge der lige saa længe som stakkels Pablo, saa
bliver du nok tam! . . . Kom, Snap, nu kan vi to
trænge til at faa lidt i Livet, saa nu vil vi skynde
os hjem!«
Snart var han hjemme i Skovløberhuset, hvor han
længe var ventet, og hvor han først og fremmest stil
lede sin glubende Sult for derefter at fortælle sine
Søskende Dagens Hændelser. Zigeunerdrengen Pablo,
som ogsaa lyttede til, for straks op og raabte: »Nu
ligger han i Hullet. I Morgen tager Pablo Bøssen
og skyder ham!«
»Vist ikke, min Dreng!« sagde Edvard, og lille
Edith skændte ogsaa paa Pablo og sagde, at man
ikke maatte skyde Mennesker.
»Slemme Mand vilde dog skyde Herren!« mente
Pablo, som slet ikke kunde forstaa, at der var noget
ondt i at slaa saadan en Slyngel ihjel uden Naade
og Barmhjertighed.
Alfred og Edvard drøftede nu, hvad de skulde
stille op med den sølle Mikkel, og de blev enige om,
at Alfred tidlig den næste Morgen skulde ride over
til Osvald og tale med ham om Tingen.
Det gjorde Alfred saa. Osvald var først næsten
lige saa haard som Pablo. »Lad ham blive der, den
Skurk!« sagde han. »Han ligger paa sine Gernin-
ger.« Men endelig gik han da ind paa at følges med
Alfred ud til Faldgraven og tage et Par andre Skov-
løbere med. Da de kom til Graven, bøjede Osvald
sig frem og raabte:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
