Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ene du —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havet rént og klart til Bunden,
hvor et frodigt Løvværk dølges.
Storm og Stille de maa følges.
— O, jeg gik og vented længe
paa den store Storm derhjemme,
som skal Friheds-Vejen sprænge,
blanded tidt min unge Stemme
i det radikale Kor,
— men jeg skulde snart fornemme,
at det alt var Ord, blot Ord!
Og du véd, min Sjæl sig krymper
ved at digte Brød til Huset,
ved at omgaas hver en Stymper,
der har lavet en Novelle.
— Jeg vil mér end blot fortælle,
jeg vil som de stærke Faa
ud til Livets Handling gaa
— ene ud i Bølgebruset.
Ud — ja, ud i Verdens Blæst,
ud, før mine Blade visner.
— Og nu er jeg Polens Gæst,
Vintren strænges, Kulden isner,
Bjørnen nær min Hule lusker,
Stormen vildt i Fjældet rusker
— og jeg husker, o, jeg husker
Storme, som mit Hjærte hærged,
og som slog mit Mod med Pest.
— Ishavs-Stormen den er bedst;
har jeg bare Livet bjerget,
bliver Livet mig en Fest. . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
