Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kammeratskab i »Fjældhulen« - I. Til Marie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det danske Sprog! Det eneste, hvori min Sjæl forløses,
det bobler mig i Blodet, det gløder mig paa Læben
som Sang, som Suk, som Graad, hvori alt levet Liv udøses,
tag ikke Sproget fra os, saa dør vor bedste Stræben.
Vi tre er alle vokset fra det unge Fælles-Præg,
hvor man entusiastisk vil Enighed bestandigt
og tror, et Venskab revner som Skallen paa et Æg.
Nej, vi er alle vokset. Vort Venskab tér sig mandigt.
Thi gaar vi løs paa Sagerne og siger til hinanden:
se, saadan er Moralen, jeg har af Livet taget,
du faar mig ikke anderledes; Hjærtet og Forstanden
er netop saadan formede af Læren, jeg har draget
Og du, min Ven, som venter mig, mens Aaret trælsomt rinder,
skal kende disse Fæller, med hvem jeg deler Livet,
nu kommer Vinternatten, hvor Solen aldrig skinner,
men glad er jeg, at gode Kammerater blev mig givet.
Jeg har i hele Verden kun dig og Far at byde
alt, hvad af ømt og kærligt jeg i mit Hjærte véd.
Men ene her blandt Fællerne er det min Fest at nyde
vore Karakterers sande Form for Personlighed.
Thi ingen Ven vil give andet, end han ejer,
naar han sit Selv har lutret og kender Fundamentet;
han træder op paa Vægten og viser, hvad han vejer
med stærkt og svagt, med ret og vrangt — godt eller slet forrentet.
— Mig kender du og véd, jeg er ikke af de blide,
endskøndt en Gang jeg galdt for at være saa elskværdig,
medgørlig og behjælpsom — ja, endnu maa jeg lide,
fordi jeg ikke tidligt nok blev med de Dyder færdig.
Isb
lin
k
.
3* 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
