Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Venner. Otte Sonetter til Digteren L. C. Nielsen og Maleren Valdemar Neiiendam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
å
B
K
to
.H
’
s ^ /
ft
VII
Kunstnere! Du Digter og du Maler!
I, mit Hjærtekalds de bedste Venner,
husker I, vi stod med bare Hænder
henrykt rige under Kaldets Kvaler?
__Vi har Hybler højt paa femte Sal’er,
vi er Folk, som Livets Trængsler kender;
men vi tror paa Lykken, naar det hænder,
at rettidigt Lejen vi betaler . . .
Unge, grødefulde Foraarsfest,
oprørssvangre Tid, fuld af Skandaler,
naar vi slog de mugne Idealer!
Hver bar Skotøj efter egen Læst,
fodfri blot, som luftige Sandaler,
— hellige Tid! Du Digter! Og du Maler!
VIII
Langt, langt borte fra den Vej, I gaar,
har af Sten og Sne jeg bygt min Hule,
Ravn og Rype — Fjældets Vinterfugle —
deler trofast mine Sultekaar.
Kan I huske vore Ungdomsaar,
da vort Eje var en ringe Smule!
— Aldrig dog som her i yderst Thule
var jeg stædt i saa fortrykte Kaar!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
