Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Foraar ved Snehytten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORAAR VED SNEHYTTEN
T^V et er Søndag i Dag, sidst i April.
L J Jeg kryber fra Snehytten ud under Solen,
— hvor gør det dog godt at møde dens Smil,
en Foraarsbebuder her oppe ved Polen,
Natmørket flyr for dens røde Skær,
der bræmmer i Øst de blaanende Brær.
t
Sneen fordamper, Føret er træls,
Hundene gisper i ti Graders Kulde,
Vildrénen fælder sin hvide Pels,
og ned ad Fjældet Lavinerne rulle.
En Mand, der i Dag har til Sælhund kørt,
siger, at han har Snespurven hørt.
Snespurven! Ja, saa er Foraaret meldt:
Kvinderne sidder med Smaabørn paa Nakken
og syr midt i Sneen Familjens Telt,
mens Mændene rigger saa smaat paa Kajakken,
selv gaar jeg, en Vildmand i Dyrehud,
og mindes, at nu springer Skoven ud.
Skoven derhjemme, af Bøge og Linde,
nu sprænger det lyse Løv sit Dække,
Knopskæl hvirvler for lune Vinde,
det dufter syrligt fra Tjørnehække . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
