Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da Skibet kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaffel og Ske faldt uvant os i Hænde,
vor Madlyst vilde aldrig tage Ende . . .
Kun altfor hurtigt gled de gode Stunder,
snart roede vi fra Skibet i Kajakken.
Der stod en lille kæk Flok Mænd paa Bakken
og vinked os et hjærteligt Farvel.
Nu drog de vesterud, hvor Sol gik under,
paa Forskerfærd — til Skuffelse eller Held — ,
og Is og Polnat vil sig om dem lukke,
og hjemme vil de bange Hjærter sukke,
— ja, hjemme! hjemme! — Naa, tag Aaren fat,
her nytter ingen Klynk: Tyndis paa Vandet —
og endnu skal der roes to Mil til Landet,
— og dér skal vi gaa mod den store Nat.
Men tidt vil over Havet, der os skiller,
og bag de mange Hundred Mil derhjem
Tankerne graadigt søge Næring frem
af vore fælles Minders forfriskende Kilder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
