Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September i »Fjældhulen«. I—IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selv falder jeg hen i Goethe,
læser mig langt, langt bort,
véd, hvad jeg gerne vilde,
nu, da Dagen er kort
og Aftenen mørk og stille.
Jeg mindes en fjern Akkord
og længes, kæreste du:
»Ueber allen Gipfeln ist Ruh.«
II
Jeg har samlet i Dag nogle fattige Blomster,
der trives paa »Længselens 0«,
blege er de som brystsyge Børn,
der ligger og kan ikke dø.
En Valmu, en Liljekonval og en blaa,
som jeg ikke kender ved Navn.
Jeg har baaret dem alle hjem i vor Hule;
de ligesom fylder et Savn.
Aa, men hvor er de dog faa og fortabte,
i Sommer de straalede rent!
Stormene slog dem nok skaanselsløst,
og nu er det ogsaa sent.
Ja — det er altfor sent for en Blomst
at staa i den frosne Muld . . .
Bare der var nogle flere af jer,
saa hele Hulen blev fuld!
III
Hvor er dog Havet mørkt i Dag
som ved Decembertide hjemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
