Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Polarnat. I—XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og et Brus af fjerne Minder
jager Blod til mine Kinder,
— dem, den fattige Polarnat havde bleget.
Jeg er sær og syg til Mode,
kunde gerne grædt og skreget
over Smærter i mit Ho’de,
for jeg længes, saa min Hjerne bliver svimmel,
og mit Livshaab slukner som en bristet Klode . .
Der er Taage over Fjældet,
der er Slør for Aftnens Himmel,
og jeg ligger, overvældet
af de gamle Minders Brus,
tavs i Angmalor’toks Hus.
Det er Lillejuleaften,
det er Lillejuleaften . . .
Hvordan lever I derhjemme? —
Aa, om jeg dog kunde glem m e––––
Nøgen ligger jeg paa Fælgen,
og min Vært, som ser mig lide,
siger: »Det er vist paa Tide
at faa givet dig lidt Foer!«
Og jeg ser ham trække Bælgen
af en Blaaræv, Dagens Fangst;
den biir kogt og, Gud skal vide,
jeg er slunken som en Slange,
Gulvet er vort Spisebord,
og jeg spiser,
mens han viser
mig den Gunst at nynne Sange,
først et Par og siden mange;
— men min Sult er stadig stor,
og hans Kone spytter Spæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
