Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Opdagelse og Bebyggelse - 2. Den irske Opdagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det at tyde, at Dicuilus Hjemmelsmænd er fuldstændig
klare over, at Island er en Ø, skønt det næppe
er sandsynligt, at de ved en Omsejling af Landet har
kunnet forvisse sig herom. De har derfor sandsynligvis
faaet deres Kundskab herom af andre, der ved
et længere Ophold havde overbevist sig derom.
Men hvordan det end maatte forholde sig hermed,
saa er det i hvert Fald sikkert, at irske Munke eller
Eneboere i Løbet af det 9. Aarh. har taget fast
Ophold paa Island, og at de befandt sig der, da Landet
blev opdaget af Nordboerne. Thi herom berettes der
i forskellige islandske Kilder. Saaledes skriver Islands
ældste Historieskriver Are Frode (§ 63): »Dengang
var her kristne Folk, som Nordmændene kaldte Paper,
men som senere fortrak, fordi de ikke vilde bo her
sammen med Hedninger. Men de efterlod sig irske
Bøger og Bjælder og Krumstave, hvoraf man kunde
slutte, at det var irske Folk.«
Minder om Papernes Bosættelse findes ogsaa endnu
i det sydøstlige Island (i det nuværende Øster- og
Vester-Skaftafellssyssel) i forskellige Stednavne som
Papefjord, Papø, Papos, Paperbo (Pappýli) og
Irerbakke (Írskihóll), hvor der ogsaa findes enkelte
Ruiner af Papernes Bygninger. Navnet Paperbo
findes dog ikke mere, men synes at have været Navn
paa en hel Egn, hvis Midtpunkt har været Gaarden
Kirkeby (Kirkjubœr), hvor Paperne synes at have
bygget en Kirke. Thi der fortælles, at de først boede
her og at der siden hvilede saa stor Hellighed over
denne Gaard, at ingen Hedning kunde bo eller trives
der. Den blev derfor ogsaa efter Papernes Bortrejse
taget i Besiddelse af en kristen Landnamsmand, og
den synes hele Tiden at have været beboet af kristne
Mennesker lige indtil den almindelige Indførelse af
Kristendommen i Aaret 1000. Og senere blev der her,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
