- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
12

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Opdagelse og Bebyggelse - 2. Den irske Opdagelse - 3. Den nordiske Opdagelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Aaret 1186, oprettet et Nonnekloster, af
Benediktinerordenen, hvortil den almindelige Tro paa Stedets
Hellighed sikkert har været medvirkende.

3. Den nordiske Opdagelse. Uden at have nogen
som helst Anelse om Islands tidligere Opdagelse ved
Irerne blev det for anden Gang, i Aarene 860—865,
opdaget af tre nordiske Vikinger, hver især uafhængig
af de andre. Og først denne Opdagelse blev af
blivende Betydning.

Den første af disse Opdagere var en sjællandsk
Bonde, Gardar Svavarsson [1]. Han var Svensker
af Fødsel, men havde bosat sig paa Sjælland, hvor
han besad flere Jordejendomme. Han blev paa en
Rejse til Syderøerne (Hebriderne) drevet ud af sin
Kurs og kom til Østkysten af Island. Han omsejlede
derefter Landet, hvorved han fik Vished for, at det
var en Ø, og han gav det Navnet Gardarsholm.
Han opholdt sig en Vinter paa Islands Nordkyst og
byggede der et Par Huse, hvorefter Stedet fik Navnet
Husavik (det nuværende Handelssted af samme Navn).
Men den næste Sommer sejlede han tilbage til Norge.
Gardars Rejse maa have fundet Sted omkr. 860.

Omtrent ved samme Tid blev Island ogsaa opdaget
af en norsk Viking, Naddod, som dengang var
bosat paa Færøerne. Han blev paa en Rejse fra
Norge til Færøerne af en voldsom Storm drevet langt
mod Nordvest og kom til Østkysten af Island. Her
besteg han et højt Bjærg for at se, om han kunde
øjne Røg eller andre Tegn paa, at Landet var beboet.
Men da han intet saadant kunde opdage, forlod han
Landet og sejlede allerede det samme Efteraar tilbage


[1] Man har tidligere ment, at Naddod var den første Opdager,
men det er nu ved en grundigere Undersøgelse af Kilderne blevet
bevist, at dette beror paa en Fejltagelse og at Gardar var den første.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free