Island i fristatstiden / 31 (1924) Author: Valtýr Guðmundsson Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Opdagelse og Bebyggelse - 9. Landnamsmændenes Religion og Gudsdyrkelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2. Tomt af et islandsk Gudehov, 88 Fod langt og 51 bredt (Ljárskógar, Vest-Island).

omtalt meget store Templer, af indtil 120 Fods
Længde og 60 Fods Bredde, og man har paa Island
udgravet Grundvoldene af flere Gudetempler, der giver
nogen Forestilling om deres Plan (Fig. 2) Templet
bestod af tvende Dele, et større firkantet Langhus eller
Hal og et mindre Afhus eller »Guderum« med
rundbuet Gavlvæg og et hvælvet Kuppeltag, som kaldtes
Huve. Langhuset (Hallen) var
indrettet som en Festsal, og her
fandtes der mægtige Højsædessuler
med udskaarne Gudebilleder, og i
dem var der anbragt Nagler, som
kaldtes Gudenagler (jfr.
Romernes clavi sacri). I Afhuset, som
var det »allerhelligste« og hvortil
antagelig kun Tempelpræsten
havde Adgang, var der et Alter, som
var gjort med stor Kunstfærdighed
og paa Overfladen beklædt
med Jærn. Paa dette Alter brændte
der en hellig, evigbrændende Ild,
som aldrig maatte gaa ud, og rundt
om Alteret stod Gudebillederne paa
en Forhøjning eller en høj Bænk.
Paa Alteret henlaa ogsaa en hellig Ring, Alterringen,
som Tempelpræsten bestrøg med Blodet af de Dyr,
han havde ofret, og som han skulde bære paa sin
Arm ved alle festlige Lejligheder og alle de offentlige
Møder, han selv skulde holde. Ved Alterringen skulde
alle højtidelige Eder og Tilsagn sværges. Det kaldtes
Ringed eller Tempeled. Paa Alteret stod endvidere
en stor Kobberskaal, Offerskaalen, hvori man kom
Blodet fra Offerdyrene og de Mennesker, der dømtes
til Ofring. Heri skulde Tempelpræsten, der var iført
røde Offerklæder, dyppe Offerkosten og med den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>