Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Opdagelse og Bebyggelse - 9. Landnamsmændenes Religion og Gudsdyrkelse - 10. Tilegnelsen af Land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stænke Offerblodet paa Mennesker og Dyr, samt
besmøre Gudebillederne og Templets Vægge dermed.
Ved Offerfesterne blev Kødet af Offerdyrene kogt i
store Kedler i Langhuset, hvorpaa det uddeltes som
Offermad til Forsamlingen eller Deltagerne i
Offermaaltidet. Ved dette blev der ogsaa drukket
Mindeskaaler til Gudernes Ære af et af Tempelpræsten
særlig indviet Drikkehorn.
Tempelpræsten kaldtes Gode (Guds Tjener, af goð,
Gud). Der findes ogsaa omtalt kvindelige Tempelpræster,
og en saadan Præstinde hed da Gydje (»Tempelgydje«
eller »Offergydje«).
10. Tilegnelsen af Land. Da Landnamstiden
varede 60 Aar og Landnamsmændene kom fra forskellige
Steder og til forskellige Tider, i større eller
mindre Skarer, var Fremgangsmaaden ved at tilegne
sig Land eller tage det i Besiddelse ikke altid den
samme. Medens Landet var saa godt som ubeboet,
valgte Føreren for hver Indvandrerflok saa meget
Land, som han selv ønskede til Beboelse for sig og
sine Folk. Ved Valget af sit Bosted lod han sig enten
bestemme af Egnens Beskaffenhed eller af forskellige
Varsler, hvilke han opfattede som Vink eller Anvisning
fra Guderne. Det almindeligste i saa Henseende var, at
Landnamsmanden fra sit tidligere Hjem medbragte
sine Højsædessuler (§ 28), der paa Grund af de
Gudebilleder, som sædvanlig var udskaarne paa disse,
betragtedes som en Slags Husguder, medens andre
i samme Øjemed medbragte deres udskaarne Sætstokke
(§29). Naar Landnamsmanden saa nærmede
sig Landets Kyst, kastede han dem i Havet, for at
de skulde anvise ham det Sted, hvor han skulde
opslaa sin Bopæl, idet han besluttede at nedsætte
sig der, hvor de drev i Land. Da der ofte kunde
hengaa flere (1—15) Aar, før han fandt dem, nedsatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
