- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
166

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. Fristatens Undergang - 71—75. Fremmed Indblanding og Underkastelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fornemme Islændere i Norge, og man kunde længe ikke
blive rigtig enig om, hvem der skulde afløse Tord
Kakale. Kongen satte dog størst Pris paa Gissur og
en Sønnesøn af Tord Sturlason, Torgils Bødvarsson,
sædvanlig kaldet Torgils Skarde (ɔ: med Skaar, i
Læben), der var Kongens Hirdmand og i alle Retninger
en brav Mand. Ved denne Tid overdrog baade Oddeslægten
og flere andre islandske Høvdinger deres
Godedømmer til Kongen, og han selv regnede sig som
Ejer af saa vel Snorre Sturlasons Godedømmer som
hans efterladte Formue. Enden paa Forhandlingerne
blev da, at baade Gissur og Torgils blev (1252) sendt
til Island for at overtage Styrelsen i de Herreder,
som Kongen regnede for sine. Med dem fulgte ogsaa
den norskfødte Biskop paa Island, Henrik, og de
var alle tre ved en fælles Overenskomst bundet til
at støtte hverandre og arbejde for Kongens Sag.
Torgils blev forlenet med Borgarfjorden (i Vestfjerdingen),
medens Gissur havde sine egne Godedømmer i
Sydfjerdingen og desuden blev forlenet med Størstedelen
af Nordfjerdingen.

Gissur bosatte sig saa (1253) paa Gaarden
Flugumyr i Skagefjorden, idet han bortjog den Mand
derfra, som Tord Kakale havde sat til at varetage sit
Høvdingeskab i Skagefjorden. Han hed Eyjolf Ofse
(ɔ: Voldsomhed) og var gift med en Datter af Sturla
Sighvatsson. Men Eyjolf vilde ikke finde sig heri;
han besluttede at tage Hævn derfor og indebrændte
ved et natligt Overfald Gissur og hele hans Husstand
det samme Aar. Der omkom her 25 Mennesker, deriblandt
Gissurs Hustru og Sønner, medens Gissur selv
paa en højst ejendommelig Maade slap levende ud
af Ruinerne.

Der blev ikke noget godt Samarbejde mellem Gissur
og Torgils. Torgils betragtede det som sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free